Jeg har svært ved at tage beslutninger

Kære Suh.
Jeg er en kvinde sidst i tyverne, og jeg er ramt af en form for identitetskrise, tror jeg. Jeg står overfor at skulle træffe nogle vigtige beslutninger i forhold til bolig og job.
Her er det så, at jeg spørger mig selv: Hvad vil du med dit liv? Hvem er du egentlig? Og til min skræk er jeg helt blank! Jeg er så god til at forstå og rumme andre, men mig selv – det ved jeg meget lidt om.
Hvordan finder jeg ud af, hvad der er ”ægte” mig, og ikke kun hvad der er den mig, som bare vil please andre? Hvordan mærke forskel?
Vh den frustrerede

Kære Frustrerede
Jeg kan godt forstå, at du bliver forskrækket over ikke rigtig at vide, hvem du er og hvad du vil med dit liv.
Men prøv at vende det om og i stedet betragte det som en mulighed for virkelig at få redefineret dig selv! Mange andre oplever modsat dig, at de sidder fast i en trummerum, hvor fremtiden er forholdsvis fastlagt. De kan få klaustrofobi af tilværelsen og ønske sig tid og mulighed for at stoppe op og overveje, hvad de egentlig vil med deres liv.
Så prøv at gå til denne din opgave med den indstilling: Det er en spændende udfordring, som du naturligvis skal gøre dig umage med at løse bedst muligt.
Og hvad så nu? Jo, nu skal du i gang med at finde dine erfaringsbaserede meninger og holdninger til alt muligt. Her er du nødt til at starte fra en ende af. Kender du mon de veninde/venne-bøger, man engang kunne købe og få andre til at udfylde? Konceptet var, at man skulle besvare en hel masse spørgsmål såsom yndlingsfarve, livret, den bedste bog, den bedst film, foretrukken musik osv.
Prøv at have dette koncept i baghovedet, og lev så hver dag med den opmærksomhed: Hvad gjorde denne dag god for mig? Hvad gjorde den dårlig? Hvad gjorde mig glad? Hvad gjorde mig ked af det/vred? Hvad oplevede jeg, at jeg var dygtig til? Hvad kedede mig helt enormt, eller hvad var jeg elendig til? Hvilke diskussioner og om hvilke emner optog mig mest?
Før gerne en form for procesjournal, hvor du kan skrive disse overvejelser ned. På den måde tvinger du dig selv til at reflektere over, hvad der egentlig fungerer for dig, og hvad der gør dig glad, og på den måde kan du efterhånden gøre det mere konkret, hvem du er.
I forhold til at skelne mellem hvad der er ”ægte” dig, og hvad der blot er en rolle, du måske spiller for at gøre andre tilfredse, så må du først og fremmest prøve at finde ud af, hvordan du mærker, når noget er ”ægte” for dig? Er det, når du samtidig bliver rigtig glad? Eller når du glemmer tid og sted, mens du er i gang med det pågældende?
Når ordene bare kommer flydende af sig selv, uden at du skal tænke ret meget over det? Måske er det lettere for dig at definere for dig selv, når det IKKE er ”ægte”: Når du bagefter fortryder det, du har sagt/gjort? Når du hele tiden er overopmærksom på, hvordan de andre reagerer? Når samtalen flyder trægt, og du hele tiden søger efter ordene?
Når du bliver trænet i at skelne mellem de forskellige positioner, så har du endnu en kilde til information om, hvem du er – når du er ”ægte”.
Hilsen Suh} else {