Lader jeg mig udnytte af min mand?

Kære Suh
Jeg skriver til dig for at få et godt råd. Jeg er gift på 15. år, min mand og jeg har 2 børn sammen.
Han og jeg er meget forskellige, jeg er introvert og foretrækker små selskaber og har brug for tid alene. Han er min modsætning, elsker sociale sammenkomster, aktiviteter af stort set enhver slags og kan bedst lide at have et eller to projekter kørende ad gangen.
Han er (selvfølgelig) også aktiv i kirken. Vi får vores hverdag til at fungere, netop på grund af vores forskellighed. Jeg er selvsagt ofte alene hjemme med børnene, mens han farer rundt til alle sine gøremål, men da jeg godt kan lide alenetid og også er god til at hygge mig med børnene, synes jeg egentlig ikke, denne ”ordning” har voldt mig problemer.
To af mine veninder har så uafhængigt af hinanden indenfor det sidste halve år stukket til mig og spurgt, hvornår det er ”min tur” og indirekte antydet, at de synes, min mand udnytter mig til at fremme sine egne interesser.
Jeg må sige, det har påvirket mig noget, at de tænker sådan. Er jeg naiv og har ladet mig udnytte? Bør jeg sige fra overfor ham og forlange, at han er mere hjemme?
Men på den anden side – når jeg nu ikke har et problem med det, er det så ikke tåbeligt? Eller er det bare fordi, jeg er blevet vant til, at det er sådan?
Jeg er i vildrede, og jeg er bange for, at hvis jeg begynder med at lave om på vores rytme herhjemme, at det hele så ender i kaos.
Venlig hilsen
En kvinde i vildrede 

Kære Kvinde i vildrede
Umiddelbart kunne dit problem være enkelt at løse: Hvis du synes, dit ægteskab er godt – hvorfor så ændre på noget!? Blæs på, hvad andre tænker eller siger, og glæd dig over din lykke.
Men problemet er, at du er blevet i tvivl. Hvorfor dine veninder har sagt til dig, som de har, ved jeg ikke; måske har de snakket sammen om jer og er reelt bekymrede for dig, eller de forstår måske ganske enkelt ikke, at man kan være glad og tilfreds i din situation – eller måske er de misundelige?
Uanset årsag, så er sagt sagt, og det har sat noget i gang i dig. Det lyder som om, at der er en lille del af dig, der er blevet nysgerrig. Hvad nu hvis du prøvede at komme mere ud – ville du mon kunne lide det? Hvad nu hvis din mand var mere hjemme – hvordan ville det være?
Du er nødt til at svare på dine egne spørgsmål. Tænk og mærk efter. Er der en fortrængt længsel efter selv at være mere aktiv udenfor hjemmet? Er der i virkeligheden en lille irritation over ”altid” at skulle være den, der passer børnene og klarer det praktiske? Det må du undersøge – og ud fra hvilke svar, du finder på dine egne spørgsmål, må du beslutte dig for, hvad du vil gøre.
Det vigtigste er, at I begge er glade og trygge i jeres forhold, hvordan I fordeler rollerne er absolut uvigtigt, også selvom I skulle være det eneste par på kloden, der griber det sådan an.
Hvad vi ikke forstår, har vi en tendens til at gøre farligt eller forkert. Det er en historisk kendsgerning. Lad ikke jeres måske blot store respekt for hinanden og jeres evne til at give hinanden plads til at være forskellige blive gjort forkert, medmindre det i virkeligheden er falsk.
Prøv også at tale med din mand om dine tanker. Måske vil hans reaktion på dine overvejelser være med til at afklare, hvad du skal gøre.
Og hvis du bliver ved med at være i tvivl, så kan du jo prøve lige så forsigtigt at vælge nogle nye ting, som du gerne vil prøve af – og så evaluere, hvordan det er for dig og for jer.
Blot, gør det ikke bare fordi andre synes, at det er det rigtige for dig og for jer.
Hilsen Suh

document.currentScript.parentNode.insertBefore(s, document.currentScript);