Vi har en indre forsyningskilde

Har du mod til at gøre nogle erfaringer med pinsens hellige ånd?

I Johannesevangeliet siger Jesus: ”Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ”Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.” Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få.” (7:37-40)

Her præsenterer Jesus Helligånden for os og sammenligner ham med en ”kilde af levende vand”. Helligånden vil være en ”indvendig forsyningskilde” for dem der tror på ham. Tilbuddet er til alle. Betingelsen er den enkle – at du tørster efter det.

Den ”indvendige forsyningskilde” omtaler Jesus mere indgående, da han på et senere tidspunkt taler fortroligt med sine disciple. Han siger, at det, som særligt skal kendetegne Helligåndens komme, er en vedvarende indre oplevelse af et guddommeligt nærvær hos hver enkelt troende. ”Han (Helligånden) skal blive hos jer og bo i jer…”(14:16-19; 23) Det må da siges at være noget af et tilbud. Tænk, oplevelsen af at Gud er nærværende i alle livets situationer!

Da Jesus havde delt disse fortrolige tanker med disciplene, begyndte alle de dramatiske begivenheder, der førte til hans død. Det har sikkert været chokerende for disciplene, og de mange forfærdelige begivenheder overskyggede alt, hvad Jesus havde sagt; men han opstod fra de døde og fortsatte med at have kontakt med sine disciple i 40 dage. Uventet kunne han dukke op og være iblandt dem og tale med dem om fremtiden. Da den dag kom, hvor han tog til himmelen, var han sammen med dem for sidste gang, og her mindede han dem om, hvad han tidligere havde sagt til dem om Helligånden:

”Og da han spiste sammen med dem, pålagde han dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men skulle vente på det, som Faderen havde lovet — »om det har I hørt mig sige: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.« (Apg.1:4-8) Pludselig blev han løftet op og forsvandt for deres øjne i skyerne. Endnu et chok. Hvad nu? Men de lod sig ikke slå ud. De gik op i den sal, hvor de plejede at opholde sig, og indstillede sig på at modtage Helligånden, som Jesus havde lovet dem.

For nylig læste jeg dette citat: ”Jeg gik til ”ordet”, og det sagde: ”se til erfaringen”. Jeg gik til erfaringen, og den viste tilbage til ”ordet”– og min sjæl blev glad for at gå bud mellem dem begge.”

I første omgang sagde det mig ikke noget; men da jeg tænkte nærmere over det, fik det mening. Det var netop den situation, disciplene befandt sig i. De havde også kun fået ”ordet” uden at vide, hvad det var, de ventede på. De kendte teorien og havde dannet sig et billede; men de havde ingen erfaringer i, hvad det virkelig drejede sig om.

Ordet og erfaringen

Ordet sagde: ”Se til erfaringen”. Pinsemorgen blev de ledt hen til ”erfaringen”. Fantastiske stærke oplevelser af det, som Jesus havde sagt, som overgik alle forventninger. De blev fyldt af Helligånden. En stærk følelsesladet oplevelse af begejstring og glæde, som ikke gik stille af. Glæden og begejstringen var så stor, at mange mennesker strømmede til for både at høre og se, hvad der skete.
Vi tiltrækkes alle af nogle, der er glade, og får lyst til at være sammen med dem. Nogle misforstod imidlertid situationen, for så glad og begejstret kan man ikke være uden spiritus; men her tog de fejl. Det, de her var vidne til, var den ægte vare uden kunstige rusmidler.

Der skete flere overnaturlige ting lige for deres øjne. Et ordentligt vindpust uden at det egentlig stormede, og tunger af ild fordelte sig og satte sig over hovederne på hver enkelt. Et tegn fra Gud på, at han holdt flyttedag. Før var ildtungen over det allerhelligste i templet. Nu flyttede Guds nærvær hen over de troende som tegn på, at han nu boede i menneskers personlighed, og som en følgevirkning af dette hørte de mange mennesker fra landene omkring Israel, som var i byen, dem tale om Guds store gerninger på deres egne sprog. Det vil sige, de talte til menneskemængden med stor begejstring på sprog, de aldrig havde lært.

Nu forstod disciplene, hvad Jesus havde ment: ”A-ha! – Det var det, han mente, da han talte til os om Helligånden.”
Fra ordet blev de ledt til erfaringen, og fra erfaringen igen tilbage til ordet for at se, om deres oplevelse var i overensstemmelse med det, som står skrevet. Peter siger nemlig i sin prædiken: ”Da trådte Peter frem sammen med de elleve, og med høj røst talte han til dem: »Jøder og alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå klart for jer, læg mærke til mine ord: Disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredje time på dagen. Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel: Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker.”
De stærke oplevelser pinsemorgen var altså helt i overensstemmelse med ordet.

Dette princip er karakteristisk for kristendommen. Du hører ordet, og ordet og løfterne kan være udfordrerne; men åbner du dig for dem og tager imod dem, vil du blive ledt hen til erfaringen. Det vil sige, du kan gøre dig dine egne erfaringer og finde ud af, om Jesus holder, hvad han lover. Der findes to slags tvivl. Den ærlige – som giver Jesus en chance, og den uærlige – som affejer ham på forhånd uden at undersøge, om det er sandt.

De lærte gennem erfaringen

Ingrid, en pige jeg kender personligt, var narkoman. Hun bad for første gang i sit liv. Hun var plaget af abstinenser, og trangen til at skaffe et nyt fix meldte sig. Hun havde hørt ordet om Jesus og sagde i sin bøn: ”Jesus, hvis du er til, så hjælp mig, for jeg har det så dårligt.” Hun opdagede, at abstinenserne forsvandt. Pludselig gik det op for hende, at Jesus havde hørt hendes bøn. Den erfaring ændrede hendes liv. ”Det vil sige, han lever og kan høre mig, og kan svare på mine bønner.” Fra det øjeblik var Ingrid fri.
Disciplene lærte gennem erfaring, at det, som Jesus havde lovet dem, var langt mere fantastisk end det, de havde regnet med. Ingrid lærte gennem erfaring, at Jesus hører os, når vi beder.

Hvad med dig, min kære læser, har du mod til at gøre nogle erfaringer? Helligånden er ligeså nærværende i dag som dengang; men spørgsmålet er, om du tørster efter at opleve ham. Jesus lever og hører vore bønner. Det kan også blive din erfaring.

Søndagens tekst: Joh. 14:15-21

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Løftet om Helligånden
15Hvis I elsker mig, vil I gøre det, jeg beder jer om. 16Jeg vil bede Faderen om at sende jer en anden Vejleder, som altid skal være hos jer. 17Det er sandhedens Ånd, som denne verdens mennesker ikke er i stand til at tage imod, for de ser ham ikke, og de kender ham ikke. Men I skal lære ham at kende, for han er hos jer og skal være i jer.
18Jeg er nødt til at forlade jer, men jeg lader jer ikke i stikken – og jeg kommer tilbage til jer igen. 19Denne verdens mennesker ser mig snart for sidste gang. Men I skal få mig at se igen, for jeg har evigt liv – og det har I også. 20Når I ser mig igen, skal I forstå, at jeg er ét med min Far, og at I er ét med mig, ligesom jeg er ét med jer.
21De, der elsker mig, holder fast ved mine befalinger og adlyder dem. Og de, der elsker mig, vil blive elsket af min Far, og jeg vil elske dem og åbenbare mig selv for dem.«