En historie-fortæller

Jesper Oehlenschläger henvender sig især til kristne læsere med ny bog.

Præsten Jesper Oehlenschläger fra Karlslunde Strandkirke har skrevet romanen ”Vejhælp”.

– Den handler om tre mennesker i begyndelsen af 40’erne, der har haft en fælles fortid i et kirkeligt miljø. To af dem mødes tilfældigt på en café, og de beslutter sig for at kontakte den tredje. De tager sammen på en tur til Sverige, og undervejs rulles deres livsforløb op.
– Da bilen går i stykker, havner de i en lejr, hvor de kom som unge. De er nødt til at overnatte og giver sig til at fortælle hinanden, hvad Gud og livet har bragt dem, fortæller han.

Det er primært en bog til folk, som har eller har haft en kirkelig tilknytning. Læsere med en kirkelig forankring vil bedst kunne spejle sig i personerne, mener forfatteren, der vendte tilbage til posten som præst i den karismatiske folkekirke i maj. Efter tre måneders orlov.

– Jeg tog orlov for at studere, hvordan man bedst prædiker for mennesker, der ikke lige går i kirke hver søndag, men fx kommer, når der er dåb. I Canada mødte jeg en forfatter, der sagde: ”Skriv, mens du har orlov. Det er nu, du har chancen”. Så jeg skrev hver dag indtil frokost. Bagefter studerede jeg prædiken-lære resten af dagen. Men faktisk kom det til at smelte lidt sammen, for mens jeg skrev, prøvede jeg at forestille mig, hvad nye kirkegængere gerne vil høre om, siger Jesper Oehlenschläger.

Han havde forinden længe gået med overvejelser om at skrive en roman.
Processen har været med til at skabe en form for personlig afklaring, fordi man opnår en dybere forståelse af det, man skriver om.
– Jeg har tidligere skrevet bøger med et undervisningspræg. Denne gang havde jeg ikke lyst til at studere en problemstilling. Jeg har i stedet hentet stoffet på stumpernes marked – både mine egne små tråde og andres. Man skriver jo også til sig selv.

– Midt i livet crasher tro, kirke og livet lidt for mange. I bogen dukker en ekstra person op i fortællingen og ser hovedpersonernes problemstillinger efter i sømmene. De tror i første omgang, at han er en soldat, men han viser sig at være præst, oplyser Jesper Oehlenschläger.

Bogens tema er fællesskab mellem mennesker, selvom den ene af personerne har den opfattelse, at man ikke har brug for andre.
– Da han står midt i en svensk skov i regnvejr med en bil, der er brudt sammen, forstår han dog, at han måske skulle have haft et abonnement på vejhjælp.
– Den ene er kontrolfreak, den anden passiv og ikke god til at tilgive, og den tredje er vred og indestængt. Bogen har ikke nogen happy ending, og der er uafklarede ender. Men der er håb, siger Jesper Oehlenschläger.

Historiefortællere

Han har også taget skrivekurser i sin orlov og fået hjælp med gennemlæsning udefra.
– Jeg har altid godt kunne lide at fortælle historier, også i mine prædikener. I bogen har jeg ikke dyrket hver sætnings finurligheder. For det er selve fortællingen, der er min styrke. Det er selvfølgelig altid nervepirrende i sidste øjeblik, hvordan den bliver modtaget, understreger han.
Menigheden i Karslunde Strandkirke kender til præstens talent for at fortælle historier. Han har det ikke fra fremmede, men fra sin far:

I efteråret blev Jesper Oehlenschlägers far hjerneskadet. Han blev ramt af en bil, mistede hukommelsen og evnen til at tale.
– Han var ind og ud af hospitalet i Holbæk i to-tre måneder. Jeg havde heldigvis fået min relation til min far på plads inden. For tre år siden kørte han og jeg i sommerhus og havde nogle gode stunder sammen. Han var ikke den store til at sætte ord på følelserne. Vores fortrolighed lå mere i, at vi lavede noget sammen. Nogle gange er ord bare ord…selvom sproget selvfølgelig kan noget. Også det skrevne.

– Jeg er glad for, at jeg havde et godt forhold til min far. Men jeg har også lidt den dér: Lige når jeg har forstået ham, så mister jeg ham. Det er ham, der har lært mig at fortælle historier. Jeg ville så gerne have kunnet give ham bogen, mens han stadig forstod, siger han. Og tilføjer om det at forstå og endelig nå hinanden: – Bare vi dog havde nået det lidt tidligere.

Vil skrive mere

Præsten er allerede i gang med at skrive sin næste bog.
– Jeg har stadig masser af energi og meget, jeg gerne vil skrive og opleve. Der er så meget, jeg har mod på og lyst til. Jeg er storyteller. Mine historier er en gave, jeg gerne vil give til andre.

– Jeg er et godt sted i mit liv nu. Det er sjovt at skrive. Mine børn er 14 og 16 år, og de stortrives. Så nu kan jeg engagere mig i andre ting på nye måder i forhold til, når man har små børn, siger Jesper Oehlenschläger, som er gift med Priscilla, der er psykolog.

Hans egen personlige fortælling ganske kort?
– Min grundfortælling er, at jeg måske ikke lige havde de bedste odds for at klare mig særligt godt. Det gik for eksempel ikke særligt godt i skolen. Jeg var en forvirret teenagedreng med forældre, der blev skilt. Men jeg har en tyrkertro på, at alt kan lade sig gøre. Jeg lever på trods. Jeg skal bevise, at lærerne tog fejl…for min egen skyld.

– Jeg har fået givet meget, og det forpligter mig til at gøre meget. Hvis man smider alt, hvad man har, ind, så kan man komme langt som menneske…Og det evangeliske får alle andre fortællinger til at give mening, tilføjer han.

Bogen udkommer den 3. juli på Strandkirkens forlag Mediacellen.