Tillykke med huen!

Af Niels Christian  Melgaard journalist
Af Niels Christian
Melgaard
journalist

I år er det 160 år siden, at den første studenterhue blev sat på hovedet efter afsluttet eksamen. Flere af dette års nyudklækkede studenter skriver enten bibelvers ind i huen eller får det broderet ind i pulden.

Studenterhuen kom i brug i Danmark for 160 år siden. Studenterhuen menes at være udsprunget af de nordiske studentermøder, der begyndte i 1849, hvor norske og svenske studenter mødte i ens huer.
Den oprindelige studenterhue fra 1856 var sort med en hvid silkesnor, men i 1880’erne gik de mandlige studenter over til at bruge den nuværende hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd. Det var først omkring 1930, at kvindelige studenter tog den hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd til sig.
Nogle studenter bar huen gennem sommeren som et tegn på, at de havde bestået deres eksamen og var klar til at læse videre.

Da studenterhuen kom frem, var den knyttet til studentereksamen (stx), der var den eneste gymnasiale uddannelse i landet og var forbundet med status, fordi kun meget få blev studenter. Fra 1970’erne og frem opstod de tre andre gymnasiale uddannelser: højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Fra ca. 1990 er der også kommet studenterhuer for andre ungdomsuddannelser. Det gælder bl.a. 10. klasse og erhvervsrettede ungdomsuddannelser (erhvervs-, SOSU- og andre ungdomsuddannelser). Og flere kommer til.

Den oprindelige sorte studenterhue forekommer oftest blandt dimittender fra de gamle katedralskoler eller evt. klassisksproglige studenter (med græsk og latin på højt niveau). Nogle steder anvendes den i stedet af gymnasieelever med matematik, fysik og kemi på højt niveau eller 5 fag på højt niveau.

Helt fra starten har et kors prydet emblemet forrest på studenterhuen. C.L. Seifert, der leverer hovedparten af huerne, oplyser, at 85 procent vælger et kors i emblemet på huen. Nu supplerer flere studenter det med et bibelvers eller -henvisning. Det kan fungere som en påmindelse til dem selv om det glædelige budskab – og skabe nysgerrighed hos andre, så der opstår en anledning til at fortælle evangeliet videre.