Alice Mortensen er kun gået glip af ét sommerstævne …

…og det var fordi hun var højgravid, men hun hørte sin mands prædiken  på Apostolsk Kirkes sommerstævne gennem telefonen!

– Jeg har været med på sommerstævnet hvert eneste år, bortset fra ét, siden jeg som ung kom med i Apostolsk Kirke, fortæller Alice Mortensen.

– Jeg kom oprindeligt fra en kristen familie i Luthersk Missionsforening. Jeg var først med på stævnet sammen med Agapekoret fra kirken på Filippavej i København.
Der var dog ét år, hvor jeg var forhindret, fordi jeg var højgravid og ikke kunne være med. Min mand Jørgen skulle tale lørdag aften. Derfor fik jeg en veninde til at ringe til mig fra en mønttelefon i hallen, når talen skulle til at begynde, og så ringede jeg tilbage og hørte hele prædikenen via telefon. Men ellers har jeg været med hvert år – med fem børn, tilføjer Alice Mortensen.
– Når man har fået nummer tre, får man to værelser som præstepar, for ellers kan man ikke være der.
Alice Mortensen er gift med Jørgen Mortensen, en meget kendt forkynder og præst indenfor Apostolsk Kirke og andre kristne sammenhænge.

Mindre konservativt
– Er der sket en ændring af sommerstævnet gennem årene?
– Ja, det er der. Tidligere var det jo mere konservativt. Også i formen. Præsterne sad jo oppe foran i slips og jakkesæt. Nu er det meget mere afslappet og tilgængeligt for alle og enhver.

Med på Udfordringen
Alice fortæller, at hun selv var med i det et af de allerførste numre af Udfordringen.
– Det var faktisk der, jeg mødte Jørgen. Han skulle jo lege journalist med håret strøget tilbage, og jeg var alt for pæn til ham, husker hun.
Jeg var jo en meget from Luthersk Missions pige, der havde forvildet mig ind i huset i Magstræde, hvor Udfordringen dengang holdt til i kælderen.
Jeg fortalte mit vidnesbyrd på bagsiden. Og selv om jeg ikke syntes, det var noget særligt, så er der faktisk nogle mennesker, der gennem årene har fortalt: Er du klar over, at det, du skrev der, det betød faktisk, at jeg blev frelst.
Det er jo stærkt. Jeg havde jo ingen journalistisk træning eller noget. Men Gud virkede igennem det.

Familien mødes
på SommerCamp
Familien Mortensen forsøger at møde hinanden på den årlige sommercamp i Kolding.
Sønnen Jakob Mortensen er adjunkt og post. doc. Han underviser i teologi på universitetets teologiske fakultetet.
– Er det så teologien i praksis, du ser her?
– Ja, det kan man godt sige.
– Men det er vel en lidt anden teologi, end den man underviser i på fakultetet?
– Jah, det kommer an på, hvad man tager fat i. Jeg underviser i Ny Testamente.
– Jeg har været med her i mange år. Hele min barndom. Så var der nogle år som voksen, hvor jeg ikke lige har kunnet være her hvert år, men jeg forsøger da.
– Er det for at se de gamle venner igen?
– Ja, blandt andet for at se venner og familie, og for at være med i fællesskabet og til møderne. Vi er kun på besøg i år, fordi vi skal arbejde en del af ugen, fortæller Jacob, mens han venter i hallens udgang i regnvejr sammen med sin kone, Sophie.

Meget anderledes
– men glad for det
Sophie Mortensen, kommer oprindeligt fra Folkekirken. Hendes farfar var præsten Anker Bliddahl, som først var præst på Vejle-egnen og siden i København. Han hørte til kredsen omkring Kaj Munk, og hendes far var læge, ligesom hun selv er i dag.
– Hvad synes du med din baggrund om at være her på Apostolsk Netværks stævne?
– Det er meget anderledes. Den karismatiske tradition er meget anderledes. Jeg kan godt lide den. Men det er jo klart, at jeg er opdraget med en mere ”tænksom” kristendom, hvor man mere sidder i bøn for sig selv, end at man lever det ud mellem andre.

Høj musik
– Musikken, som vi hører inde fra hallen, er jo i hvert fald meget højlydt og helt forskellig fra Folkekirkens musik…
– Ja, men jeg kan godt lide begge varianter. Og vi kommer jo til daglig i Apostolsk Kirke. Lige nu er det i Aalborg, ellers plejer det at være på Filippavej i København.
Jeg er jo ”tilgiftet” Apostolsk Kirke, men det er fjerde gang, jeg er her. Og det er rigtig hyggeligt. I år er vi kun på besøg for at hilse på de andre.
– Plejer det ikke at regne hvert år…?
– Jo, sidste år var der skybrud, så vi måtte grave render rundt om campingvognene.
– Har I børn med?
– Ja, vi har Jonathan og Sara på 5 og 2 år.