Den hemmelige kongesøn

(Læsetid: 8 minutter)

Fallesbillede-Dannemand

For 200 år siden blev der født en lille dreng på Brødremenighedens Gæstehus (senere Hotel) i Christiansfeld. Han var søn af den danske konge…

Det viser grundig research af forfatteren og journalisten Jan Søttrup, der tidligere har modtaget priser for sit seriøse arbejde.
Efterkommerne af drengen, William Christian, mødtes lørdag den 18. juni på hotellet for at fejre 200-året for deres kongelige stamfader, og Udfordringens medarbejder fik lov at være med.
Det er først for nylig, at historien er blevet udredt, og de falske påstande, som florerer på nettet og endda i nogle historiebøger, er blevet tilbagevist.

Maleri af Benthe Andersen, der af kongen blev omdøbt til Frederikke Dannemand. Hun ville have været sangerinde.
Maleri af Benthe Andersen, der af kongen blev omdøbt til Frederikke Dannemand. Hun ville have været sangerinde.

En hemmelig kone
Kongen havde i 1809 forelsket sig i den københavnske pige Benthe Andersen, da hun søgte et legat til en sanguddannelse. Og i de næste 30 år til hans død, levede de hemmeligt sammen som mand og kone. Hun var hans ”hustru til venstre hånd”, som man sagde. Og der er ingen tvivl om, at de to trofast elskede hinanden indtil døden.
Kongens samliv med Dronning Marie var ophørt, efter at hun havde været igennem en halv snes mislykkede graviditeter, hvorfra kun to piger havde overlevet. Efter den sidste fødsel, en abort og en blodstyrtning måtte kongeparret opgive at få en mandlig tronfølger.
Kongen fik to piger og to sønner med Benthe, som hans kammerherre havde installeret i et hus ved Toldboden, idag Esplanaden.
For at skjule tilknytningen til kongen fik hun navnet Frederikke Dannemand, og ifølge den forfalskede dåbsattest var hr. Dannemand død.
Kongen tog sig hemmeligt af sin nye familie tre dage om ugen.
Men hemmeligheden slap naturligvis ud, og det blev svært for den unge hemmelige kone at blive i København, hvor der i forvejen var masser af intriger og magtkampe.

Hvorfor Christiansfeld?
Da Frederikke Dannemand blev gravid med kongens fjerde barn, valgte hun mærkeligt nok at ”flygte” til den nye kristne fristad Christiansfeld, der var anlagt af Brødremenigheden fra 1773.
Hvorfor netop Christiansfeld?
Det var kongens far, Christian VII, der havde givet tilladelse til at opføre byen, efter at hans forgængere og statskirken havde forfulgt brødrene i 40 år.
Både kongefamilien og en del borgere i København – bl.a. Søren Kierkegaard – havde forbindelse til Brødre-Societetet i Stormgade, som var en del af samme fornyelsesbevægelse.

En kristen fristad
Flækken Christiansfeld havde en særstilling, idet de kristne her ikke var underlagt statskirkens præster og biskopper. Mens rationalismen og religiøsiteten herskede i den officielle kirke, lagde brødrene og søstrene her vægt på hjerte-kristendom og det personlige forhold til frelseren.
Hvordan ville de nu tage imod et barn, som en af de lokale folkekirke-præster kaldte for kongens uægte barn med sin frille?
De tog godt imod ham. Måske huskede de hinanden på, at også Guds udvalgte mænd i Gamle Testamente ofte havde flere koner, og at selv Jesus var født udenfor ægteskabet.
Den kun 27-årige fru Dannemand indlogerede sig sammen med sin selskabsdame jomfru Sophie From på Brødremenighedens gæstehus (idag hotel) om efteråret og fødte den 27. marts 1816 drengen William Christian. Han blev døbt af den lokale sognepræst og et par vidner.
Det var rygtedes i København, at kongens frille gemte sig hos de hellige i Christiansfeld. Statsminister Kaas forsøgte at få kongen og Frederikke til at fraskrive sig de tre københavnske børn. Sikkert for at forhindre enhver risiko for, at hendes børn skulle gøre krav på tronen. Men parret nægtede. De tre københavnske børn døde dog alle barnløse. Kun William Christian overlevede og fik en stor familie.

Plejemor i menigheden
Da drengen var to år, efterlod Benthe ham hos en plejemor i Christiansfeld, Søster Anna Friederichsen. Kongesønnen kom til at gå på Brødremenighedens kostskole. Folk i Christiansfeld behandlede den ømtålelige sag diskret. Skoleinspektøren var i København for at tale drengens sag, og Kongen aflagde i juni 1831 et besøg på skolen for at se elevernes arbejde, uden at det blev nævnt, at han selv havde en søn blandt eleverne. Men det blev bemærket, at kongen var bevæget, da skoleinspektøren kaldte ham for ”en god fader”.
William Christian studerede senere jura i Berlin og Kiel og nedsatte sig i 1841 som advokat – i Christiansfeld hos søstrene og brødrene, der blev hans barndomshjem og nære familie. Hele hans slægt blev påvirket af den inderlige kristendom, der udgik fra den lille by.
I 1845 giftede den hemmelige kongesøn sig med præstens smukke datter i nabobyen Aller, Johanne Sophie Davidsen. De fik sønnerne Carl Emil, Waldemar Alexander, Frederik Eugen, Heinrich Wilhelm og William Christian. De fleste af deres efterkommere slog sig ned i Sønderjylland, men kun få af dem har taget Dannermand med i deres navne. Som en landmand fra Sommersted, der nu hedder Pedersen, sagde til mig: ”Hvad skulle jeg bruge det til?” Slægtens efterkommere har ejet eller bestyret større gårde, mens andre omkom i første verdenskrig.

s21_William Christian Andersen Dannemand
William Christian Andersen døde allerede som 48-årig.

Kongeskift og oprør
Efter kong Frederik VIs død i 1839 blev Christian VIII konge. Han havde tidligere været konge i Norge og dér indført folkestyre. Men da han blev konge i Danmark, holdt han igen med frihedsrettighederne. Bl.a. derfor gjorde hertugdømmerne Slesvig-Holsten i 1848 oprør imod enevælds-kongen i København. De ønskede også en demokratisk republik.

Forklaring: Fra 1848-63 regerede Frederik VII, som døde barnløs og dermed uddøde kongeslægten Oldenborgerne. Rigsdagen overlod nu – efter en del diplomatiske aftaler – den danske trone til en tysk adelsmand Wilhelm af linjen Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, som på grund af sit ægteskab med Louise af Hessen (Christian VIIIs niece) og sine forbindelser ved hoffet blev belønnet med hertugdømmet Glücksborg (ved Flensborg). Han fik navnet Christian IX. Derved opstod kongeslægten Glücksborgerne, som fortsat regerer i Danmark.
Men uden de diplomatiske aftaler kunne prins Frederik Christian af Augustenborg være blevet konge. Hans hustru prinsesse Augusta havde kvindelig arveret til Danmark, Norge og Slesvig, og hertugen af Augustenborg havde mandlig arveret til Holsten. Var han blevet konge kunne det store danske rige med Slesvig-Holsten måske have fortsat. Men prinsen og hans sønner var kommet i konflikt med kong Christian VIII, og da kongen afviste deres ret til troen i et åbent brev i 1846, bragte det slesvig-holstenere i oprør. Det førte til tre-års krigen i 1848-50, som Danmark ganske vist vandt. Men til gengæld tabte Danmark i 1864, hvor de tyske stater havde forenet sig. Og nu mistede Danmark ikke blot Holsten, men også Slesvig (og Sønderjylland) – helt op til Kolding. Fra at være et kæmpe-rige blev Danmark en lilleputstat.

Tante Augusta i Augustenborg

William Christian var vokset op med nære familie bånd til prinsesse Augusta i det nærliggende Augustenborg, og han sluttede sig i 1848 til oprørerne. Han blev udnævnt til foged over Frøs og Kalvslund Herred af den midlertidige slesvigske regering. Men Danmark vandt krigen, og William Christian blev som straf i 1850 afskediget og nægtet at fortsætte som advokat. Han rejste derfor til Schlesien i Polen. Her blev han garnisonsauditør. Mens han var her, døde hans elskede plejemor, Søster Anna i Christiansfeld. Han skrev et digt til begravelsen om, at ”de for altid i himlen er sammen, som her på jorden har elsket hinanden”. Kort efter døde også hans biologiske mor, fru Dannemand, som havde været enke i 23 år.
Efter krigen i 1864 fik William Christian Andersen oprejsning som foged i Tyrstrup Herred og Christiansfeld, men de nationale følelser var i kog, og det var måske medvirkende til, at han døde i december samme år af et hjerteanfald som kun 48-årig. I juli 1865 fødte hans enke deres yngste søn, der fik faderens navn. Han blev senere stationsforstander i Argentina, og hans slægt tobaksfabrikanter af Dannemann cigarer. Cigarerne har et mavebælte med et hvidt kors på rød baggrund som det danske flag.
Han tilsluttede sig i øvrigt en lille evangelisk menighed i det ellers katolske Argentina.

Livets kongekrone
Fordi William Christian (senior) trods alt var en kongesøn, er hans grav på Assistens Kirkegård i Haderslev i dag fredet.
På gravstenen står et bibelvers fra Jakobs brev 1, 12, som næppe er tilfældigt valgt. Oversat fra tysk lyder teksten:

”Vær tro indtil enden, så vil jeg give dig det evige livs Krone.”

Det kan meget vel være søster Anna, der har givet den hemmelige kongesøn dette vers engang.
For ganske vist kunne han under omstændighederne ikke få sin kongekrone, men han kendte løftet om det evige livs krone.

”Vær tro indtil enden, så vil jeg give dig det evige livs krone”, lyder bibelcitatet på den miskendte kongesøns gravsted.
”Vær tro indtil enden, så vil jeg give dig det evige livs krone”, lyder bibelcitatet på den miskendte kongesøns gravsted.

 

Mere om Christiansfelds hiostorie:

Læs også