Kan evolutionsteorien være sand?

Spørgsmål: Hvad er de bedste argumenter for, at evolutionsteorien kunne være sand?

Svar: Det er et godt og vigtigt spørgsmål, som jeg dagligt kredsede om i de første 4-5 år, jeg efterforskede evolutionsteoriens bevismateriale. Argumenterne for evolution skiftes regelmæssigt ud i takt med forskningens afdækning af skaberværket.

Intet slægtskab mellem aber og mennesket

”Piltdownmanden” var i omkring 40 år det nok stærkeste bevis for menneskets nedstamning fra aber. (Man mente i Piltdown at have fundet resterne af ”the missing link”. Det viste sig, at det var et menneskekranium og en abekæbe, som man havde sat sammen). Da det blev afsløret som svindel, skiftede fokus til andre argumenter.

At vi deler næsten 99% arvemateriale med chimpansen, har været et godt argument for slægtskab mellem aber og mennesket siden 1975. Dette ”bevis” er nu også hedengangen, efter at det i 2007 i et af den etablerede videnskabs tidsskrifter blev stemplet som en myte. Ingen kender den nøjagtige DNA-lighed, men der er grund til at antage den til at være omkring 70% eller derunder.
Det stærkeste argument, jeg i sin tid stødte på, var begrebet ”junk-DNA” – de 95% arvemateriale, som angiveligt er uden funktion, og som hævdedes at være rester fra den evolutionære proces – et totalt destruerende argument imod skabelse, for hvorfor skulle Gud have placeret 95% ubrugeligt gen-materiale i vores DNA?

I 2012 kunne også dette evolutionsbevis stedes til hvile, da det store ENCODE Projekt afslørede funktion i det meste af de 95%, som før regnedes for uden funktion.

Lighed er ikke slægtskab

Nogle evolutionister vil i dag hævde, at undersøgelser af genetiske ligheder, som er blevet mulige, bekræfter evolutionsteoriens påstand om slægtskab mellem organismer. Argumentet virker ganske stærkt, men kun fordi man ikke fortæller hele sandheden.

De slægtskaber, man påstår at kunne etablere, er ofte i modstrid med det slægtskab, som evolutionister allerede har fastslået på baggrund af den morfologiske (vedr. kropsform) lighed mellem organismer.

Hvalens nærmeste slægtning er, set udfra DNA sammenligninger, flodhesten. Så kan vi jo godt se, at enhver overfladisk lighed ikke længere også kan tjene som bevis for slægtskab, for hvalen ligner sandelig ikke ret meget en flodhest.

Et af de mest brugte ”beviser” for evolution i disse år, er den såkaldte hval-sekvens. Det er en opstilling af en række fossiler, ordnet i en formodet evolutionær sekvens fra et hundelignende landdyr over en række mellemled til en fuldt akvarisk hval.
Da intet slægtskab mellem de enkelte dyr kan bevises, er der tale om fantasi og ren formodning, hvilket jo ikke er noget bevis.

Opstillingen er udført efter samme princip, som hvis du ville bevise slægtskabet mellem en ethjulet cykel og en bil: Først den ethjulede cykel, så den tohjulede efterfulgt af knallert, motorcykel, BMW Isetta, og til sidst den fuldt udviklede bil. Beviser sådan en opstilling, at bilen nedstammer fra den ethjulede cykel? Nej, selvfølgelig ikke, og på samme måde er de morfologiske ligheder mellem dyrene i hvalsekvensen ikke bevis på slægtskab.

Ligesom mennesket har skabt individuelle maskiner med synlige ligheder (både i udseende og funktion), således har Gud skabt individuelle organismer med tilsvarende ligheder. Og prøv at spørge en evolutionist om antallet af mellemled, antallet af mutationer for at nå fra et dyr i sekvensen til det næste og de tekniske problemer med at komme fra fuldt udviklet landdyr til havdyr i små trin (mikro-evolution til makro-evolution).