Religionskrigen er kommet til Europa

Det var været en blodig sommer. Et terrorangreb i Nice kostede omtrent 100 mennesker livet. 9 personer blev skudt på en MacDonalds restaurant i München og en gravid kvinde slagtet med en machete ved et busstoppested.

Sidst i rækken af horrible terroraktioner er den katolske præst, der under fejringen af messen i en kirke i Nordfrankrig fik skåret halsen over af islamiske terrorister. Vi har nu mellemøstlige tilstande i Europa.

Som katolik er jeg dybt berørt af den barbariske handling. Nu kan kristne ikke længere gå i kirke her i Europa uden at tænke på, om de er mål for jihadister, der ønsker at dræbe ”de vantro”. Det er en situation, som vi kun kender fra lande fjernt fra os. Nu deler vi skæbne med alle andre forfulgte kristne.

Jeg har længe vidst, at attentater på kristne og kirker ville komme til Europa. Med den brutale fremfærd som IS har haft overfor kristne i Irak og Syrien, var det kun et spørgsmål om tid, hvornår forfølgelsen ville rykke hertil også, når IS krigerne bor i blandt os.

Men jeg troede, det ville være på Peterspladsen eller i større forsamlinger, ikke i en lille kirke i provinsen til en morgenmesse med fire personer foruden præsten. Det gør det helt umuligt at regne ud hvilken kirke, man kan føle sig i sikkerhed i.

Præsident Hollande sagde i sin tale til befolkningen efter angrebet på præsten, at det ikke var en religionskrig. Pave Frans udtalte, at det var ”absurd vold” og at verden var i krig, men at det er ikke en religionskrig. Jeg må tilstå, at jeg både er uenig med præsidenten og paven.

Drabet på præsten – ligesom så mange af terrorhandlingerne – er netop religiøst motiveret vold. Og den rammer de vantro, både kristne, jøder og sekularister.

Hvad der efterhånden er mere farligt end terrorismen i sig selv, er politikernes og kirkens fornægtelse af det religiøse motiv for terroren. Værst er det, at kirken lukker øjnene. Den burde træde frem og identificere denne sataniske ondskab og konfrontere den.

Det er ikke kun en politisk kamp, men en åndelig. Kirken er af Kristus blev givet myndighed over dæmonerne. Hvis kirken ikke vil bruge den, får ondskaben frit spil. Genkender vi ikke fjenden, er fanden for alvor løs.