Det væsentlige kan ikke ses

Livsvisdom og filosofi i børnehøjde, det er essensen af Den Lille Prins. Den fantasifulde fortælling har en enkel, men væsentlig pointe: Det er ikke prestige, magt eller besiddelser, der tæller, men derimod nærvær og kærlighed.

I animationsfilmen Den lille prins forsøger en mor at forberede sin datter til en fremtid på en eftertragtet skole ved hjælp af et meget stramt skema. Den lille pige glemmer hurtigt, hvad det vil sige at være barn, og tænker kun på den voksne verden og fremtiden.
Men en dag bliver pigens verdensbillede forstyrret af Piloten, som bor ved siden af, og af hans spændende historier og tegninger. Han præsenterer hende for den lille prins’ verden, og således begynder den magiske og eventyrlige rejse, hvor hun genopdager vigtigheden af at være barn og følge sit hjerte.
Filmen er inspireret af Antoine de Saint-Exupérys børnebog og produceret som en blanding af computer- og stop motion-animation for at understrege skiftet mellem pigens og prinsens verden. Det er nok et forsøg på at oversætte den oprindelige romans budskab til en futuristisk barneverden præget af effektivitet og ensretning. Men det gør det lidt vanskeligt at vurdere, om den rammer målgruppen.

En ”dannelsesrejse”

Den lille prins kommer fra en asteroide, B-612, hvor alt er meget småt. Han er draget afsted, fordi han ikke kunne forstå sin rose, der evig og altid beklagede sig for at få den lille prins’ opmærksomhed. På sin vej til Jorden opholder den lille prins sig på forskellige småplaneter befolket af skøre mennesker, som kun går op i materielle ting, og den lille prins undrer sig mere og mere over, hvad det er, der tæller for mennesker.
Eventyrets ’dannelsesrejse’ kan læses ind i det fantasifulde eventyr, hvor det går mere og mere op for den lille prins, at han har forladt noget, han aldrig skulle have forladt, men tværtimod have værnet om. Han forstår nu, at rosens besværlige væremåde i virkeligheden udtrykte kærlighed til ham, og derfor beslutter han sig for at vende tilbage til den. Men det er ikke så ligetil.

Kun hjertet ser rigtigt

Hvordan kan det så være, at en simpel ’børnebog’ som Den Lille Prins har fået en så global succes? Det skyldes formentligt, at det er lykkedes Saint-Exupéry at ramme væsentlige momenter i et menneskes liv på en bevidst naiv, men samtidig poetisk vis og med en handling, som alle kan følge med i uden at anstrenge sig. Det vigtige budskab i Den Lille Prins er i al sin enkelhed, at man kun ser rigtigt med hjertet, og at det væsentlige ikke kan ses med øjnene. Det er følelserne, der tæller mest her i tilværelsen. Og følelserne knyttes til det, man bruger tid på og viser omsorg for: ”Du bliver for altid ansvarlig for dét, som du har gjort tamt. Du er ansvarlig for din rose.” Et budskab som rammer mange moderne mennesker midt i travlhed, manglende intimitet og prætentiøse performancekulturer – mennesket har brug for ro og eftertænksomhed for at blive nærværende og finde kærligheden.
Saint-Exupérys genistreg er, at vi – efter vi har moret os over de latterlige tåbeligheder, som indbyggerne på de planeter, den lille prins besøger, udviser – pludselig bliver klar over, at det er vore egne svagheder og mangler, vi griner ad. Efter en sådan selverkendelse handler det om at genfinde sit hjerte og det indre barn, så man måske i lidt større omfang kan komme til at ligne den lille prins mere og turde vise glæde og kærlighed over for dem, man er forbundet med!

Anmeldt af Josua Christensen

Den lille prins • 108 min. • Premiere: 9. juni