Et portræt af Jesus

Af Gert Grube  Dagens-Ord-Andagt.dk Billedkunstner.
Af Gert Grube
Dagens-Ord-Andagt.dk
Billedkunstner.

”Et portræt af Jesus”. Én og anden kunne godt tænke: ”Skal vi nu igen til at høre om alle de relikvier, som findes rundt omkring og hvis oprindelse er temmelig tvivlsom?”
Nej, bag denne overskrift ligger der helt andre motiver.

Jeg har i mange år har været fascineret af portrættet på Jesu ligklæde fra Torino. Jeg har læst om klædets rejse fra Jerusalem via Konstantinopel (1204 ) indtil det i 1578 havnede i St. Johannes katedralen i Torino. Udfordringen har et par gange bragt artikler om ligklædet.

Portrætfotoet har i mange år hængt på væggen i mit kontor, men søndag d. 26. juni i år kiggede jeg ekstra på billedet, fordi jeg lige havde genset nogle udsendelser på nettet og TV, og ud fra de tydelige blodpletter tænkte jeg på Esajas profetiske udtryk: ”Ved hans sår har vi fået lægedom.” Pludselig fik jeg med ordet og billedet en trosmæssig og visuel konkret oplevelse, som gik til hjertet.

Senere på dagen sad jeg på kirkebænken og mediterede over emnet og tænkte på sandheden i det ophøjede portræt, som jeg mente godt kunne pryde en af de indvendige hvidkalkede vægge i kirken.

For at give os kirkegængere en pædagogisk vinkel på dagens evangelium (Matt.16,13-26) havde vores præst sat en række portrætter op på skærmen med teksten: ”Hvem er Jesus?” Og det første portræt i rækken var (ja, tro det eller ej) fra ligklædet. Så det satte yderligere skub i min oplevelse med portrættet den dag.

På grund af min optagethed af emnet glemte jeg helt at lægge bægeret tilbage i bakken efter altergangen. Min kone sagde også med et lunt smil: ”Samler du på bægere.” Vel, bægeret blev afleveret.
Senere har vores præst fortalt, at det var helt ”tilfældigt”, han havde valgt netop det foto.

Jo, Gud har efterladt mange vidnesbyrd om sin søn. Det vigtigste er selvfølgelig ud fra Skriften, men andre vidnesbyrd som portrættet fra ligklædet kan på en udmærket måde være et supplement.

En forsker har sagt: ”Måske har Gud med ligklædet ville opmuntre til at tro i en tidsalder, hvor der findes så mange tvivlere og skeptikere, selv blandt de troende.”
En anden forsker fik sagt: ”Det ville være et større mirakel, hvis det ikke var Jesus.”


Artiklen fortsætter efter annoncen: