Mother Teresa lærer os, at kærlighed er den største rigdom

Af Iben Thranholm Cand. teol. og journalist. Samfundsdebattør.
Iben Thranholm, Cand. teol., journalist og samfundsdebattør

I dag søndag d. 4 september bliver Mother Teresa helgenkåret af pave Frans på Peterspladsen i Rom. For mange protestantiske nordboerne er det måske ikke en kirkelig begivenhed, som det ligger lige først for at følge med i, da helgener ikke er så populære på disse breddegrader.

Men Mother Teresa havde så stor betydning for så mange menneskers liv og for vores generelle forståelse af hjælpearbejde i den tredje verden, at de fleste – troende som ikke-troende, protestanter og katolikker – kan blive enige om, at hun var et lysende eksempel på omsorg for næsten. Og at hendes liv var et liv i tjeneste, som er et eksempel til efterfølgelse.

I disse tider, hvor vi alle oplever stor politisk uro og følelse af en vis afmagt i forhold til udviklingen, er det vigtigt at stoppe op og se på eksempler som Mother Teresa, der ikke havde noget som helst at gøre godt med udover sin tro, da hun startede med at besøge syge i deres hjem i Indiens slum. Det var hendes overbevisning om at følge sit kald til at være noget for fattige og hendes tillid til Guds hjælp, der gjorde, at hendes mission fik det omfang, som den gjorde.

Mother Teresa er et strålende eksempler på, at selv når livet er svært, kummerligt og fyldt med lidelse, er der håb, fordi kærligheden er der. Det var dette enkle nærvær og ønsket om, at ingen skulle dø alene, som Mother Teresa satte i centrum. Og som hendes orden voksede naturligvis også medicin og lægehjælp. Men det var kærligheden til de fattige og at se Guds skønhed i mennesker, selv under de mest umenneskelige forhold, som gjorde, at hendes mission blev så udbredt.

Engang fortalte Mother Teresa, at hun var mere bekymret for de amerikanske børn, der ikke manglede noget materielt set, end de fattige indiske børn i slummen. Forskellen var, at de indiske børn var sammen med deres forældre stort set hele tiden, hvorimod de rige amerikanske ofte var overladt til sig selv. For Mother Teresa bestod den virkelig fattigdom i fravær, manglende og brudte relationer. Og det gør jo Vesten i dag til et åndeligt uland.

Vores optagethed af arbejde og stræben efter karriere havde Mother Teresa også en kommentar til: Ikke alle af os kan gøre store ting, men vi kan gøre små ting med stor kærlighed.