To organisationer vil skabe et hjemland for forfulgte kristne

s11_robnichI erkendelse af at IS begår folkemord, vil to kristne organisationer nu skabe et trygt hjemland for forfulgte kristne i Mellemøsten.

ChristianToday.com skriver, at The Philos Project og In Defense of Christians nu samarbejder for at skabe et sikkert sted for kristne, som er flygtet på grund af krigen i Syrien og terrorgrupper som IS.
Fortalere for forfulgte kristne har netop været samlet i Washington D.C., for dels at gøre flere opmærksom på folkemordet, dels for at finde løsninger på den humanitære krise.

Robert Nicholson fra The Philos Project sagde i sin tale: ”Vi er alle fristet til at blande os udenom… men det er simpelthen ikke en mulighed.” Han fortalte om vanskeligheden ved at levere den nødvendige nødhjælp og tilføjede: ”Kristne i Mellemøsten vil først være i sikkerhed, når de har et beskyttet hjemland, et fundament, som de kan bygge deres ødelagte samfund på”.

– Historien viser os flere eksempler på, at dette koncept virker, når minoriteter er truet. De kan overleve og komme til at trives på sikker grund, sagde Nicholason og nævnte Israel, Armenien, Kurdistan og – omend det er et noget tvivlsomt eksempel – de amerikanske indianere.