Fokusér på det væsentlige

Vi bliver distraheret. 
Vi bliver bombarderet med nyheder og meddelelser.
Fra tv, radio, mails, facebook, sms, tvitter…
Og inden vi ser os om, er dagen forbi, ugen er gået.
Sommeren er ovre. Årene går. Livet er snart forbi…

Hvordan skal man få tid til det med Gud?
Hvordan skal kirke og kristelige møder kunne konkurrere med al verdens underholdning og dens hektiske aktivitet…?
Alt det, der præger os dag for dag.
De traditionelle kirker har svært ved at fastholde de kirkelige. Men det har de moderne kirker også. Trofasthed og udholdenhed er der ikke meget af i vores tid.

Men kristendommen er ikke afhængig af former.
Hvis traditioner og mødeformer ikke fungerer, så kan de udskiftes. For det væsentlige i den kristne tro er ikke formen, men indholdet. Og Ny Testamente anbefaler helt andre rammer end dem, der normalt bruges ved vores formelle og styrede ”gudstjenester”. Læs fx 1. Kor. brev 14, 26: ”Når I kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse.”

Det vigtigste er altså, at vi bliver opbyggede.
I dag kan det også foregå gennem tv, radio, facebook, bøger, Udfordringen, cellegrupper, gademission og husgrupper.
Men det bliver let til flimmer. Det er vigtigt, at vi fokuserer på det væsentlige.

Så trofasthed er godt. Men man vokser sjældent, hvis man bliver hængende i en stivnet kirkelighed, hvor man ikke længere bliver udfordret. Blot at holde fast på det gamle er ikke nok. Vi er nødt til selv at bevæge os, for at Gud kan bevæge os.

Mange kristne kan fx ikke forstå, hvorfor de må kæmpe med de samme problemer, som verden omkring dem. Hvorfor hjælper Gud ikke? sukker de.

Det vil Gud også gerne, kan vi læse ud af Bibelen. Men det kræver, at vi søger Gud – dér, hvor han er at finde.
Vi kan virkelig få hjælp til alt det, vi kæmper med. Men det kræver, at vi er villige til forandring. Måske endda til omvendelse. Et nyt liv.
Jesus sagde: ”Hør! … Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.”
(Markus 12,29)