Er det Guds skyld?

”Jamen Gud er god! Det er ikke ham, der har taget din søster.” Vi taler med en ung kvinde, hvis søster døde af kræft som 25-årig. Hun var enlig mor til to små børn.

Kvinden er nået til den smertefulde konklusion, at Gud kunne have forhindret denne tragedie, og vil ikke have mere med ham at gøre.
Det stikker i hjertet, når vi møder efterladte, som tror, Gud er ond og utilregnelig. Ved du, at han har en modstander, som kun er ude på at stjæle, slagte, ødelægge, halshugge og ruinere os? spørger vi. Man kalder ham Djævelen eller Satan, og han hader alle mennesker.

Jesus kom til jorden for at tilintetgøre Djævelens gerninger. Kvinden har aldrig tvivlet på Guds eksistens, men har vendt ryggen til ham efter søsterens død. Hun går hjem med en revideret opfattelse af Guds kærlighed og karakter.

En anden kvinde bekender frejdigt, at hun skal ned til regnormene, når hun dør. ”Ved du, at din sjæl lever videre, når din krop ikke gider mere?” Vi går hende lidt på klingen og finder ud af, at hun faktisk har reflekteret lidt over det. ”Ved du også, at adgangsbilletten til at være sammen med Gud i himlen er at tro på hans søn, Jesus?” Vi giver hende en Bibel.

Kort efter har vi en smertefuld samtale med en ung mand, hvis mor har Alzheimers. Igen må vi fortælle, at Gud hverken tillader eller er ophavsmand til nogen form for menneskelig lidelse. ”Tværtimod sendte han sin søn, som måtte lide en brutal død, for at vi alle kan leve i frihed. Sygdom er ikke frihed, men undertrykkelse. Gud er god, og Satan er ond. Enkel og sund teologi, som Helligånden stadfæster. Den unge gut er blevet lidt mere afklaret, og han får en trøstende krammer.

”Men ved du så, hvad der sker, efter du dør?” Dagens sidste snak er med en ældre sorgløs herre. ”Det spekulerer jeg ikke så meget over”, siger han, ”for min svoger er advokat og han tager sig af alt papirarbejdet.” Denne skævert er dagens griner, men vi håber, han vil tænke over tingene. Efter eget udsagn tager han tingene som de kommer og lever i nuet.