Brug tiden bedst muligt

Af Bo Henriksen Gadekirke, KBH.

Verdens bedste ishockeyspiller gennem tiderne, Wayne Gretzky, sagde, at du kikser 100 procent af de skud, du ikke laver. Det er en vinders attitude at elske spillet og søge heldet. Fejltagelser og indlæring er uadskillelige følgesvende.

”Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik” (Kol.4,5); men hvis vi venter for længe på det gunstige øjeblik, forsvinder momentum. I ESV (English Standard Version) lyder oversættelsen at ”vi skal bruge tiden bedst muligt.”

John G. Lake skrev i 1800-tallet: ”Det er menneskesindets lov, at jeg kan handle mig ind i tro hurtigere, end tro kan få mig til at handle.” Når jeg handler mange gange nok, begynder jeg at tro. Mine handlinger forandrer min måde at tro på, og jeg begynder at tænke, som jeg handler.

Da min kone og jeg rejste rundt i Sydamerika, mødte vi mange yngre mennesker. I starten gad de ikke snakke med sådan nogle gamle hønisser, men når vi begyndte at tale om Jesus, blev de interesserede.

Vi havde noget, som de ikke havde. Vores tro var en icebreaker til mange spændende og sjove aftener. Vil man i kontakt med mennesker, så tal om Jesus. Skidt, pyt om motiveret i første omgang er at få social kontakt. ”Jeg starter i kødet, men slutter i ånden,” som Smith Wigglesworth sagde.

”Vi er ambassadører for Kristus og taler på hans vegne” (2.Kor.5,20). En almindelig ambassadør repræsenterer sit land med glæde, og det er ikke så stift og formelt, som man skulle tro. Jeg har været til mange muntre selskaber i min tid på ambassaden i Letland og har aldrig set diplomater med en trist pligtattitude. De var levende og engagerede – alt andet ville være selvmodsigende.

”Herren siger: Råb højt, skån ikke din stemme! Giv signal som med en trompet! Sig til dit folk: I har syndet og gjort oprør imod mig.” (Es.58,1) Når vi går ud og repræsenterer himlen, spilder vi ikke vores tid, og vi er ikke bange for at blive til grin. Vi glemmer os selv og er drevet af en energi, der får folk til at lytte.