Verdens magt kan ikke fremme Guds rige

Leif Sig Jensen
6900 Skjern

Hvordan forholder de kristne sig, når Gud siger ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed”? Ingen af os bryder os om at være magtesløse. Vi vil langt hellere rose os, for det er ydmygende at være magtesløs og være afhængig af nåden alene. Det gælder både den enkelte og menigheden. Hvordan modtager og administrerer vi Guds nåde? Bliver nåden et bidrag til vor egen magt, eller bliver nåden det eneste, der kan formidle og udøve Guds magt?

Det spørgsmål må hver enkelt af os svare på ud fra os selv i forhold til vore ord og vore gerninger. Med hensyn til de organiserede menigheder og organisationer med kristent navn er det lidt vanskeligere. Her synes verdens opfattelse af magt i vid udstrækning at være gældende.

Eksempelvis slutter man sig sammen i foreninger med medlemskort for i kraft af medlemstallet at blive berettiget til at få skattefradrag for gaver, bl.a. med påstand om, at flere midler giver mulighed for at nå længere ud med evangeliet. Når den usandhed stiltiende accepteres, skyldes det så, at man til en vis grad har erstattet Guds nåde med tillid til verdens midler? Eller frygter vi for at lade os ydmyge til at være afhængige af Guds nåde alene, så vi bliver som dårer i verden?

På det politiske og organisatoriske plan er det antal af medlemmer og stemmer, der giver magt. (Ordet magt bliver gerne erstattet med ord som indflydelse, fordi det lyder pænere). Og for at hverve medlemmer er der ofte et underforstået løfte om, at når vi er mange nok, kan vi udøve magt til fordel for Guds rige på jord. Men det er usandt, for det indebærer, at Gud skulle lyve.

Det lader sig ikke gøre at bruge verdens magt til fremme af Guds rige. Det er en af Satans løgne, for Guds magt udøves i magtesløshed. Og skulle nogen være i tvivl, så vend blikket mod Guds søn, der lod sig korsfæste i absolut magtesløshed, og som ved Guds magt opstod fra de døde.

Vort forhold til Guds ord spejles i vore handlinger og ord. De synes i vor tid og i vore sammenhænge at vidne imod os, at mange med kristent navn ikke tror på Guds ord.