Fru Curry udgiver kogebog om det velkrydrede liv

Ayesha Curry har skrevet en bestseller-kogebog med gode råd om mad, familieliv og tro.
Ayesha Curry har skrevet en bestseller-kogebog med gode råd om mad, familieliv og tro.

For baseballstjernen Stephen Curry handler sporten også om Jesus. Nu har hans hustru udgivet en kogebog med bibelvers.

I bogen THE SEASONED LIFE deler Ayesha Curry 100 af sine bedste opskrifter og inviterer læserne inden for i hjemmet, som hun deler med Stephen Curry og parrets to små døtre.

Ayesha Curry havde en modelkarriere, før hun kastede sig over madlavning. Hun og Stephen mødtes i en kirke i Charlotte i North Carolina, og de blev gift for fem år siden.

Selv om Ayesha nu er mor og har sin egen karriere som kok, er hun aktiv fan af sin mand og med til næsten 95% af hans kampe. Hun er også aktiv på videobloggen Little Lights of Mine, hvor hun bl.a. fortæller om sine børn, parforhold, familieliv og makeup.
Kogebogen, som allerede er en bestseller, indeholder opskrifter på flere enkle retter. Mange af dem er udformet, så også familiens mindste kan være med.

Da Ayesha for nylig åbnede en pop-up restaurant i San Francisco sammen med stjernekokken Michael Mina, blev alle reservationer til den første måned udsolgt på få minutter. Ayeshas madopskrifter afspejler hendes mange etniske rødder med input fra Kina, Jamaica, Afrika og Polen.