Ingen går gennem livet uden problemer

Kære Suh.
Jeg synes, man hører så meget om, hvor vigtigt det er at tænke positivt og i det hele taget være positiv!

Det er jeg som sådan slet ikke uenig i, men nogle gange virker det som om, at det bliver lidt naivt?! Tilværelsen er jo altså ikke altid lutter lagkage, og nogle gange er der bare ting (i hvert fald i mit liv), som IKKE er positive.

Skal jeg så alligevel ”tænke positivt” om det? Gør det det bedre?
Hilsen Skeptikeren

Kære Skeptiker
Jeg er helt enig. At have en udelukkende ensidig tilgang til noget, uanset emne, er usundt og ja, måske naivt. Forståelsen af dette ligger i forvejen i det danske sprog i talemåden: ”Alt med måde”.

Der er ingen tvivl om, at det er sundt og vigtigt at lade et positivt syn på tilværelsen fylde i vores liv, for det at forvente noget godt af livet og af andre kan være medvirkende til, at vi netop får øje på mulighederne og på det gode – muligheder og situationer vi helt ville have overset og dermed være gået glip af, hvis vi ikke havde haft et bevidst fokus på at tænke og være positive. Men du har helt ret i, at ingen af os går igennem livet uden at opleve noget, der er ubehageligt eller smertefuldt, for sådan er livet nu engang. At tro, at man kan fjerne smerten eller ubehaget ved at have en positiv indfaldsvinkel eller et positivt ”mind-set”, er ganske enkelt ikke rigtigt.

Man kan i nogle situationer undertrykke ubehaget og undgå smerten ved at fornægte det – men den uundgåelige smerte, som er en del af vores eksistensvilkår, kommer vi som mennesker ikke udenom at skulle konfronteres med, i hvert fald ikke uden at betale en høj pris for det!
Nogle kristne oplever det som deres kristne pligt at skulle finde noget positivt eller noget meningsfyldt i alting, selv i det, der for de fleste åbenlyst ikke giver mening. Det tror jeg aldrig har været Guds tanke for os.

Nogle gange er der ting, der blot i sig selv, isoleret set, ikke er meningsfulde. Det skal vi have lov til at sørge over, være skuffede over, være vrede over. At forløse og bearbejde disse betydningsfulde følelser er ganske enkelt ikke muligt, hvis man samtidig skal være glad og positiv. Hver ting til sin tid.

Men jeg er overbevist om, at vi på grund af vores gudgivne bevidsthed og fri vilje er i stand til at skabe mening ud af det smertefulde. For når et menneske er på den anden side af en krise, så er der både læring og styrke at hente. På den måde kan der hentes positive ting ud af det svære, der skete.

Men det smertefulde gør stadig ondt, og vi må ikke tage retten til at lide og sørge fra hverken os selv eller andre. Dog er det en trøst og opmuntring at huske på, at Gud jo altid er med os i det svære – det er på sin egen måde altid noget positivt.

Som med så mange andre ting her i livet handler det om at finde en balance. En balance, hvor der er plads til at rumme livets modsætninger og paradokser. Det er en kontinuerlig udfordring, som mange af os stønner noget over at skulle forholde os til igen og igen.
Men vi er nødt til det, hvis vi vil have mest muligt ud af livet – i al dets kompleksitet.
Hilsen Suh} else {