Sand Gud og sandt menneske

Af Svend Aage Nielsen, forfatter, fhv. sognepræst,
Vedersø Klit

”Navnet Jesus”, og ”han skulle omskæres” disse to og disse tre ord viser os ind i den store sammenhæng med Gud og mennesker, som Jesus hørte hjemme i som ’sand Gud og sandt menneske.

Det var kirkemødet i Kalkedon, der udtrykte det om ham i år 451.
Jesus er det græske sprogs udtale af det hebræiske ord: Josua, der betyder ”Jahve er frelse”. Jahve er navnet på Israels Gud.
I Salmernes bog skriver salmisten (68,20): ”Lovet være Herren! Fra dag til dag bærer han vore byrder; Gud er vor frelse.”
Broen fra de ord ind i Det nye Testamentes tid ser vi i Zakarias’ lovsang i Lukas’ 1. kapitel: ”Og Zakarias, hans far, blev fyldt af Helligånd, og han profeterede og sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, thi han har besøgt og forløst sit folk” – og så følger ordene om Johannes Døberen, som skal gå ”foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen ved deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed…”

Så følger juleevangeliet og lige efter det følger dagens tekst. I den sammenhæng skal vi se Jesus for os som vor og verdens frelser.
”I Jesu navn skal al vor gerning ske…” begynder en af vore gode salmer. Den værner om Peters ord 1. pinsedag, hvor han siger om Jesus: ”Der er ikke frelse i nogen anden.”

Hjertets omskærelse

Sidenhen ønskede Paulus ikke, at vejen til frelsen skulle være spærret af en hel mængde lovbestemmelser – og heller ikke af behovet for en omskærelse. Denne kan da også undre, når der står i Skriften, 1. Mos. 1,31: ”Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var”. Omskærelsen minder om Prædikerens ord 7,29: ”Gud har skabt menneskene som de bør være; men de har så mange sære ting for.” Ligesom omskærelsen ikke respekterer Esajas’ ord: 4, 5 ”over alt herligt skal der være et dække.”
Forhåbentligt vil de, der praktiserer omskærelse på små børn, efter besindelse på disse ord gå over til den åndelige ”hjertets omskærelse,” som omtales i 5. Mosebog. Alle jøder, kristne og muslimer bør betænke de nævnte ord i vor tro på én Gud, der er både himlens, jordens og menneskenes skaber.

Søndagens tekst fortæller, at Jesus på ottende-dagen blev omskåret og fik navnet Jesus. Dette vidner om den sammenhæng, han hørte hjemme i, nemlig som sand Gud og sandt menneske.
Født af en jødisk mor

Men dagens tekst skal holde os fast i troen på, at Jesus var jøde, født af en jødisk mor. Det er det bedste middel til at afvise jødehadet. Ordet ”jøderne” i Johannesevangeliet er anvendt om nogle konkrete, samtidige jøder. Det er ikke anvendt om hele det jødiske folk. Tilsvarende er Jesu ord i Johannesevangeliet 8,44: ”I har Djævelen til fader…” præget af et opgør med konkrete samtidige personer. Ordene er ikke en betegnelse for det jødiske folk. Det udelukkes af, at Jesus selv er en af dette folk.
Det er vigtigt at fastholde dette i den tid, vi lever i, mod en falsk fundamentalistisk forståelse af Skriften.
Derfor giver teksten os i dag god grund til at understrege: Ved følgende skifter af år, bør det nævnes, som sandt er: Vor tidsregning har fastsat sin første dag fra omskærelsesdagen for barn Jesus. Den Jesus, som vi synger så godt om i ”Du Herre Krist vor frelser est…” i ordene: ”Jeg være vil, og Jesus mild, hvor du mig helst vil have…”, hvor vi slutter med at rette vor bøn til Gud.
Lad os gøre det med tanke på det nye år, med tanke på at tælle vore dage, og når det hører menneskelivet til, at ingen af os kender vort legemlige livs yderste dag, så må vi hver dag tælle en dag fra – kun én dag ad gangen – og derved få det bedste ud af hver dag. Hver dag bliver det os forundt at leve af Guds nåde til Guds ære. Og: ”Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det,” siger Jesus.
Amen

Teksten til Nytårsdag 1. jan. 2017

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Lukas 2, 21 – Jesus omskæres

21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Galaterne 3, 23-29 – Velsignelse gennem tro
23 Indtil det at tro på Kristus blev en mulighed, levede vi jøder som i et fangenskab og blev bevogtet af Toraen. 24 Den skulle holde os i skak, indtil Kristus kom, og vi dermed kunne blive accepteret af Gud på grundlag af vores tro på ham. 25 Og nu, da vi er kommet til tro, behøver vi ikke længere at blive bevogtet af Toraen.
26 Gennem jeres tro på Jesus er I alle blevet Guds børn. 27 Alle I, som blev døbt til at tilhøre Kristus, har iklædt jer Kristus. 28 Der er opstået en helt ny enhed mellem jøder og grækere, slaver og frie folk, mænd og kvinder. Vi er alle blevet ét på grund af vores fælles tro på Kristus. 29 Da I nu tilhører Kristus, er I også åndeligt set børn af Abraham, og I er blevet medarvinger til det, som Gud for længe siden lovede Abraham.