At begynde 2017 ud fra hvilen

Af Henri Nissen
Ansvarshavende redaktør

Før 1973 var søndagen den første dag i ugekalenderen. Sådan havde det været fra tidernes morgen. Lørdagen var hviledag. Søndagen var den første dag i en ny uge.

Men i 1973 indførte EU fælles standarder for ugedagene, og søndagen fik tallet 0, mens mandag blev nr. 1, osv.
Ved en administrativ, teknisk beslutning ændrede man således en næsten 4.000 år gammel rytme. Jøderne holdt hviledag (sabbat) lørdag – ligesom Gud ifølge skabelsesberetningen hvilede på den syvende dag, efter at have skabt verden.
De første kristne mødtes – ofte i hemmelighed pga. forfølgelser – tidligt den første dag i ugen på ”Herrens dag” – søndag – fordi Jesus var opstået den første dag i ugen.
Det gav dem energi og håb og mod, – ligesom det kan give os, hvis vi begynder ugen med Jesus, fx ved at læse i Bibelen eller åbne os for åndelig inspiration i bøn og lovsang.
Da kejser Konstantin selv blev kristen, holdt man op med at forfølge de kristne – og søndagen blev officiel helligdag.
Men en dag finder nogle historieløse bureaukrater i Brussel altså på at gøre søndagen til et nul for at tilpasse EU til den begyndende computer-teknologi, hvor 0 er det første tal.

At arbejde ud fra hvilen

De fleste af os tænker jo nok på søndag som en hviledag EFTER alt arbejdet. Vi slider og slæber, og slapper så af.
Men den bibelske model er, at du hviler ud lørdag og så begynder du en ny uge søndag med at takke Gud og modtage den åndelige udrustning, som du har brug for. Du arbejder ud fra hvilen. Du begynder med et overskud.
På samme måde er det med hele livet – i hvert fald hvis man er kristen og forstår, hvad det vil sige: Du begynder med nåden. Du begynder med at være tilgivet og elsket.
Det er i virkeligheden så stort, at vi ikke altid fatter det.
Men så godt er evangeliet om Jesus Kristus.
Og med det overskud kan man kaste sig ud i den nye uge – eller det nye år uden frygt. Vi skal ikke først fortjene retten til at hvile. Vi skal ikke først gøre os fortjent til Guds anerkendelse.
Vi har allerede fået den – ufortjent på grund af Jesus.

Gå sejrsbevidst ind i 2017

Det er i dag den første dag i den første uge – i den første måned – af 2017. Vi står nu foran et nyt år.
Vi har derfor ændret Udfordringens nummerering, sådan at vi kalder dette nummer uge 1, selv om søndagen ifølge EUs standarder tilhører uge 52 i det gamle år.
Søndagen markerer igen begyndelsen på en ny uge.
* Lad det minde os om, at vi kan begynde hver uge med det overskud, som det giver at hvile forud og lade sig inspirere af Guds ord og troen på Jesus.
* Vi kan også begynde 2017 med Gud i ryggen. Vi skal ikke gå jamrende og frygtsomt ind i 2017. Tværtimod. Vi kan gøre en stor forskel. Intet er umuligt. ”For er Gud for os, hvem kan så være imod?” (Rom. 8, 31)

Kongebørn og medregenter

Herren løfter de hjælpeløse op fra støvet, han giver de fortvivlede nyt mod. Han ærer dem som kongebørn, bænker dem på hæderspladsen. (1. Samuels bog 2,8)
Sådan udbrød den barnløse og foragtede Hannah, da profeten Eli havde profeteret, at hun skulle få et barn.
Selv om kristne ofte behandles med foragt og forfølgelser, kalder Bibelen os for kongebørn – ja endda Guds børn.
Vi behøver altså ikke at føle os svage og magtesløse.
Faderens vilje er, at vi skal regere med ham.
Det gør vi gennem bøn og handling. Og jo mere præcist og konkret, vi beder – også for samfundet, politikerne, medierne – jo mere præcist kan vi sætte en stopper for det onde og falske – og i stedet udløse Guds velsignelse over vores samfund i 2017.
Vil du være med til det?