Søren tilbød Lisa et liv uden penge

Søren mødte første gang ’Gud’ ude på Atlanterhavet. Han rejste til Israel for at finde ud af mere, og her mødte han Lisa fra England, som også ledte efter sandheden. Søren friede og forberedte Lisa på et liv uden penge, men med masser af eventyr…

Under en mørk himmel langt ude i Atlanterhavet læser Søren Samuelsen i Bibelen. Han er ikke kristen. Tværtimod er han dybt involveret i det okkulte. Og begejstret er han heller ikke. Faktisk kan han slet ikke tage Bibelen seriøst. Særligt sektionen, hvor Jesus selv opfordrer disciplene til at bede om alt og tro, de har fået det – så får de det.

– Det provokerede mig helt vildt. Jeg havde aldrig hørt noget lignende – og slet ikke i det okkulte miljø, jeg befandt mig i. Altså ‘du spørger bare’… Der var ikke engang magi indblandet!

Nærmest i protest mod det, han ser som åndelig galimatias, knæler han – fra det okkulte vidste han, at man måtte vise respekt og ærbødighed – og ber: ‘Fader Gud, tag mig til land i Jesu navn’.
Det er det mest usandsynlige og umulige, han kan komme i tanke om. For fiskekuttere derude sejler aldrig i land, ikke engang hvis folk bliver dødssyge.

Men han hører en stemme, der modsat de hviskende og hvæsende stemmer, han kender fra den okkulte verden, taler med en forunderlig autoritet og klarhed: ‘Pak dine ting og gør klar til at gå i land.’

Søren adlyder. Efter nogle minutters tavs venten tænker han dog, at det er vanvittigt – for ikke at sige umuligt. Men i samme øjeblik kommer en kollega forbi og udbryder: ‘Søren, har du hørt det? Vi skal i land!

Nettet var så fyldt med fisk, at det var revnet, og fiskerne ville skaffe et nyt, inden andre fik fat i fangsten. Sjældent har en fiskekutter sejlet så hurtigt mod land! Det tog én dag at nå i land – normalt tager det tre dage.

Stadig skeptisk

– Jeg var naturligvis rørt over miraklet, men jeg var faktisk stadig lidt skeptisk. Det helt store spørgsmål for mig var, hvem der havde talt til mig? For havde den almægtige Gud virkelig taget sig tid til at tale med mig – lille Søren fra Bornholm? Det slog mig fuldstændig omkuld!
Oplevelsen med Gud midt ude på Atlanterhavet vendte op og ned på Sørens åndelige retning. I tre måneder nærstuderede han Bibelen på Malta, hvorefter han rejste til Jerusalem for at studere teologi og missionere for jøder.

Det vender vi tilbage til, for det er her, han møder sin kone, Lisa.

En dyb, åndelige længsel

Lisa arbejdede som psykoterapeut i England, men havde en dyb interesse for det åndelige, som blev til en så desperat søgen efter sandhed, at hun en dag bad ud i det uvisse: ”Jeg må virkelig kende sandheden, den er blevet så vigtig for mig, at jeg er villig til at give mit liv til at følge den sandhed.” – I det øjeblik havde jeg et syn, en meget dyb oplevelse af Jesus. Straks efter følte jeg mig knust over min egen synd.
Jeg kunne knapt få vejret og følte, jeg skulle dø, indtil jeg til sidst bad ‘Jesus, frels mig fra min synd’! Så forsvandt det øjeblikkeligt. Jeg dedikerede mit liv til Gud, for det var jo mit løfte.

Kollegerne delte imidlertid ikke hendes begejstring, men troede, hun var udbrændt og havde fået en psykose. Så hun gik stille med dørene, men blev døbt og fandt en lokal frikirke. Da hun senere følte sig kaldet til Israel, opgav hun sin karriere, sit hus og sin pension og rejste.
Det er her, hun møder Søren.

– Jeg var stadig ret vild dengang, griner Lisa. Jeg røg i smug på toiletterne under gudstjenesten, og jeg kan huske, at jeg spekulerede over, hvorvidt det var forkert at ryge hash.

Diskussionerne havde hun ofte med Søren, der havde været kristen lidt længere, og som typisk svarede både klogt og med udgangspunkt i egen erfaring og Bibelen, husker Lisa.

Fra frieri til mission

Venskabet blev til forelskelse, og en dag frier Søren med et lidt utraditionelt løfte:
”Jeg kan ikke tilbyde dig et stabilt liv, for jeg er kaldet til mission, og det vil være mit livskald, indtil jeg dør. Jeg kan ikke tilbyde dig et hus, måske ikke engang en bil, eller penge i banken, pension og alle de der ting – men jeg kan tilbyde dig et eventyr med Gud. Vil du gifte dig med mig?”

I Lisas ører lød det fantastisk. Efter nogle år i Israel rejste de til Nepal og siden til Kina med en enkeltbillet, tre børn og fem kufferter.
– Vi brændte så meget for det, at vi brugte vores egne penge, også til de forskellige projekter, vi startede. Først senere er det lykkedes os at få støtte fra kirker og fonde, fortæller Søren. Han arbejdede særligt med udsatte mennesker og startede 20 skoler i slumområder og et hjem for hjemløse, mens Lisa følte sig kaldet til mission i prostitutionsmiljøet. Det lykkedes dem også at oversætte Ny Testamente til et kinesisk stammesprog – og nu oplever Bouyi-folket en kristen vækkelse.

– Vi elsker at være på de værste og mest ekstreme steder – det er også dér, du nemmest kan omvende folk. Det er anderledes med det der ‘halvgrå’ segment, bemærker Søren.

En atypisk kirke af de rige og fattigste

Efter et årti i Kina flyttede familien for tre år siden til Myanmar (Burma), der kort forinden havde åbnet sig for omverdenen efter et halvt århundredes militærdiktatur. Her har de, foruden arbejdet med handicappede, fattige og prostituerede, startet en Vineyard kirke. Det lå ellers ikke lige i kortene.

– Det er ironisk, at vi har startet en kirke, for vi kunne ikke selv li’ kirke som kristne. Vi sad altid bagerst, griner Søren.
– Mission derimod havde vi det fint med. Men så gav Gud os en vision for kirken, og det var faktisk meget svært for os i begyndelsen. Jeg kan jo starte et nyt projekt i løbet af en time eller to, men at starte en kirke… Det har været en enorm udfordring.

Det er heller ikke en helt normal kirke, men en menighed med en herlig (og sjælden) blanding af ekstremt fattige fra slummen, tidligere prostituerede og rige ambassadør-ansatte fra udlandet.

– Vi ønskede ikke en kirke, hvor en særlig kultur var overlegen, eller som primært var for udlændinge, for så føler andre sig udenfor. Vi ønskede derimod en stor blanding. Der skal ikke være en indercirkel, som er vigtig, mens de andre blot er fyld.

Gudstjenesterne munder ud i samtale-grupper om prædikenen og fællesspisning, og det er afgørende, understreger Søren:
– De fattige har brug for at tale med de rige, mens de rige har brug for at se, hvordan det er at være fattig. Nogle gange tror jeg faktisk, at de rige får mere helbredelse end de fattige, siger Søren og slår ud i en latter.
Han læner sig tilbage i en af sine egne hjemmelavede stole i kirken, som består af et gammelt brunt bilsæde monteret ovenpå på et bildæk, der fungerer som stoleben.

Samtidig med arbejdet i Myanmar leder Søren og Lisa projekter i både Nepal og Kina, som lokale driver videre. I Kina reddes hundredvis af kvinder fra sexslaveri, mens arbejdet i Nepal ledes af en tidligere hindupræst, der nu er kristen. Han planter kirker i fjerne bjergområder og redder og opdrager gadebørn i Kathmandu. Alt arbejdet er samlet i paraplyorganisationen Mercy Outreach, som er støttet af bl.a. København Vineyard og Nexø Frikirke. Læs mere på ww.mercyoutreach.dk.