Hvorfor er lovprisning vigtig?

Jesus minder os i Fadervor om at lovprise Gud. Og lovprisningen er vigtig for os som kristne.

Jesus lærer os gennem Fadervor, hvordan vi skal bede til Gud. Og helt i starten af bønnen beder vi:
”Helliget blive dit navn,
komme dit rige.”

Dette at hellige Gud, at give Gud æren og lovprise Guds hellige navn blev lagt på mit hjerte under bøn.
Forstil dig en fodboldtribune med det ene holds tilhængere på den ene side og det andet holds tilhængere på den anden side.
Det ene holds tilhængere tror virkelig på deres hold. De er mange, de står sammen, de er begejstrede, de kommer med opløftende tilråb, de føler tilhørsforhold til hinanden.

Det fremgår tydeligt af deres optræden, tale og fremtoning, hvem de tror på, hvem de står bag, ser op til, har tiltro til, har tillid til. Deres jubel, nærmest tilbedelse og helligelse, gør noget ved deres tro på sagen.

Men ikke at forglemme gør det også noget ved det andet holds tilhængere på den modsatte side. Modstanderne mærker den fasthed i håbet, de andre har, den fælles beslutning om tiltro til holdet, den fælles beslutning om at tro på det.

Det, at nogen er grebet af en fast overbevisning om, hvem sejrsherren er, foruroliger dem her på den modsatte side. De er ærlig talt sat noget tilbage pga. de store jubelscener på det andet holds side. De føler allerede, at kampen er tabt.
Dette kan ses som et billede på Guds tilhængere, Guds børn i lovprisning på den ene side – og Satan og håndlangere i slukøret afvæbning på modsatte side.

Træd mørket under fode

I vor tro er det at lovprise vigtigt. Det er i særdeleshed vigtigt i forhold til fjenden, Satan.

Gud har som sådan ikke brug for klapsalver, men troen i os har brug for, at vi tilkendegiver, hvem der er vor sande sejrherre. For så smuldrer håbet for fjenden.

Vi kender det bibelske udtryk ”at træde mørket under fode”. Det sker i lovprisningen. Der sker netop det, at ”taberholdet” – Satans håndlangere, oftest må trække sig fra det mægtige nærvær af tro.

For i lovprisningen kan mørket nemlig ikke holde ud at være.

At ’hellige’ Guds navn

At hellige handler om alt, hvorved Gud og Guds ord prises, lovsynges, tilbedes, taksiges, herliggøres, elskes, æres med gudsfrygt og kærlighed for den, han er, og for løfterne.

Vi læser ”helliget blive dit navn – komme dit rige” og forstår, at Guds riges komme hænger sammen med en helligelse af hans navn.
Det, at du priser din himmelske Fader, betyder, at du:
• besegler erkendelsen i dig om Jesu værk på korset
• besegler dit himmelske bånd
• besegler, at du er i verden, men ikke af verden
• besegler, hvem du er i Kristus
Lovprisningen sætter så at sige en dobbeltstreg under Sandheden og besegler alt, som du står på i Ordet, når mørket forsøger at overrumple dig.

Ved din lovprisning signalerer du dit tilhørsforhold og står stærkt i troen – som vi kender det fra beretningen om Jesu fristelse i ørkenen.

Og Satan vil flygte, han vil fly… (Jak 4:7-8).

Vi helliges ved at hellige

Er Gud da så selvglad, at vi skal prise ham dag og nat? Er det grunden til lovprisning?
NEJ – vi har brug for det i os selv. Det gælder helliggørelsen, det skyldes mørket, og det forstærker vort himmelske bånd med Faderen.

Gud ønsker, at vi skal komme under hans vinger i beskyttelse, i kærlighed, i sejr, til vejen, sandheden og livet, til vort liv skjult i Kristus, til erkendelse af, at Jesus er alt i os. Gud ønsker, at vi skal stå i det rette gudfrygtige forhold til ham i forståelsen af hans mægtige kærlighed, med Jesus som vor Herre, hyrde og forsørger.

Gud ved, at der er vi i sikre hænder, når mørket vil tage til i vor verden.
Når vi helliger Guds navn, stadfæster vi sandheden om, hvem vi er i Kristus.

Lovprisning af Gud for det levende håb

Samtidig har Gud ved Jesus på korset og ved opstandelsen sluttet en ny pagt med os mennesker, som helliger os (1 Peter 1:3-7).
Vi er blevet trælle for Gud (Rom 6:22-23), og derfor sker også det, at vi helliges af nåde (Hebr 10:14-17).
Og ikke nok med det. Der sker også dette, at vi helliges til at trække Guds rige til jorden.

Træk Guds rige til jorden

I Guds rige formår vi intet i os selv – for skilt fra Gud kan vi intet gøre, som har evig værdi. Her er ikke brug for stolthed og egne gerninger, men for at vi bliver i Gud og lader Guds ord blive i os (Joh 15:5-8).

Vi trækker Guds rige til jorden ved lovprisning, tilbedelse og taksigelse.

Her er brug for Ordets vogtere, brugbare kar, Ordets håndhævere, kærlighedens budbringere, ydmyge tjenere, overgivne og fredfyldte hjerter, sande krigere i Guds hær.

Vi læser endvidere i starten af Fadervor ”ske din vilje som i himlen således også på jorden”.
Guds vilje vil ske, når mennesker, skabt i Guds billede, bliver i Gud, og Guds Ord bliver i dem (1 Mos 1:26).

Vi må i afhængighed af Gud gøre hans vilje, derfor er vi skabt som bærere af Guds billede.
Og hans vilje er det, at hans vilje skal ske på jorden som i himlen.
Vort sejrende ståsted synliggøres i vort hjertes lovprisning. Når vi priser og stadfæster Ordet i tro, kan intet ændre vort kærlighedsbånd til Gud. For intet kan skille os fra Guds kærlighed (Rom 8:37-39).
For når Gud er for os, kan intet være imod os.

Ordet viser os, at vi kan stole på netop dette (Rom 8:31b) og lovsynge Gud for det (Sal 22:4-6).
Også vore fædre lærte at lovprise og lovsynge i taknemlighed (Sal 146:2).
For sandheden er, at Jesus har overvundet verden.

For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn? (1 Joh brev 5:4-5).

Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn. Den, der har Sønnen, har livet; (1 Joh brev 5:12a)
Gud afvæbnede al mørkets magt ved Jesus (Kol 2:15), og vi er nu lys i Herren (Kol 1:12-14).
Sandheden bekræftes/cementeres i vor lovprisning.

Pris Gud i ånd og sandhed

Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed.

For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed. (Joh 4:23-24).
I Jesu fristelse i ørkenen stod Jesus fast på Ordet, og mørket måtte trække sig.

I lovprisning sker dette også. Her kan intet ugudeligt komme til. Mørket kan ikke slå rod i lyset, det kan ikke fylde os med løgne og bedrag.
I lovprisning udviser vi erkendelse af vor sande identitet i Jesus. Vi kristne skal leve som kristne i glæde og frimodighed.
Kristne som ved, at sejren er i hus.

Kan vi prise for meget?
Her et uddrag fra bogen Jesus Kalder, skrevet af Sarah Young (7. januar):
”Det er umuligt at prise og takke mig for meget. Som der står skrevet: Jeg bor i mit folks lovprisning.

Nogle gange er din tilbedelse en spontan overflod af glæde, som en respons på strålende skønhed eller rige velsignelser. Til andre tider er din pris mere disciplineret og afmålt – en viljeshandling. Jeg bor lige meget i begge typer af lovprisning.

Taknemlighed er også en udmærket måde at komme mig nær på. Når du takker mig for de mange glæder, jeg giver, så bekræfter du, at jeg er Gud, fra hvem al velsignelse strømmer. Når modgang rammer dig, og du alligevel takker mig, så er din tillid til min suverænitet en demonstration i den usynlige verden. Fyld ledige øjeblikke i dit liv med lovprisning og taksigelse. Denne glædelige øvelse vil hjælpe dig til at leve inderligt i mit nærvær.”

Stadfæst sandheden

Guds mål for os er at prise og lovsynge fra hjertet. Derved herliggør vi Herren.
Et overgivent hjerte kan ikke andet.

Til forskel fra fodboldkampen har vi allerede vundet – vi behøver ikke at afvente frugten og måske gå hjem med bristede forhåbninger – for sejren er os givet i kraft af Jesus.

Lovprisning fra hjertet skiller marv fra ben. Lovprisning foréviger og stadfæster Sandheden.
Ordet er som et tveægget sværd og brugt i lovprisning er det skelsættende (Hebr 4:12).

Al ære til Gud i vort liv

I Guds rige vil Guds vilje ske og al ære tilfalde Gud.
I Guds rige, hvor Guds vilje vil ske, vil Gud automatisk helliges.

Lovprisning af Gud fylder rigtig meget i Bibelen og med god grund. Gud er vor Fader i himlen, vor beskyttelse, vor helliggørelse, vor velsignelse, vor Herre og frelse ved Jesus (Judas 1:24-25).
Vi vil fastholde håbet og se hen på Kristus (Rom 15:4-7).

Gud længes efter, at du skal hellige hans navn, så vil hans rige komme.

I Fadervor åbenbares vort rette forhold til Gud som det første. Gud er Vor Fader, og vi er hans børn. Dernæst kommer det med at hellige hans navn. Vi skal give Gud æren og prise ham. Derved vil vi selv helliges, så vi bliver Guds rige her på jorden, og slutteligt vil Guds vilje ske igennem hans folk.
Vi iføres den sande identitet – den sande ånd – og bliver Guds børn! (Rom 8:14-15).
Gud har skænket os vor frie vilje til at vælge, hvilken vej vi vil gå – mod fortabelsen/døden eller med Gud til evigt liv.

Vælg livet skjult med Kristus i Gud

Har du truffet dette valg, velsignes du af Guds kærlighed og forordning:

I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft (Ef 5:1-2).
Amen