’Børn bør sikres en biologisk forbindelse’

Biologisk ophav og slægtskab betyder noget. Et barn bør være sikret en biologisk forbindelse til sine forældre. Derfor er det ikke i orden, at et stort flertal i Etisk Råd nu anbefaler en lovændring, så enlige kvinder og barnløse par kan modtage både sæd og æg fra fremmede donorer.

Det mener Christian Borrisholt Steen, der selv er medlem af Etisk Råd, om rådets anbefaling af dobbeltdonation.
Han står dog ret alene. Et stort flertal i Etisk Råd sagde forleden i et høringssvar, at lovgivningen bør følge med tiden og de ændrede familiemønstre. Mange børn vokser i dag op i familier, der ikke har den traditionelle far, mor og børn-model.
Folketingets sundhedsudvalg bad derfor i oktober sidste år Etisk Råd om at overveje spørgsmålet, og herfra kom anbefalingen så forleden: Ja til dobbeltdonation.
I den nuværende lovgivning er kravet til donation, at der skal være en biologisk forbindelse til den ene af forældrene. Enten via sæd eller via æg.
Men ved dobbeltdonation vil barnet slet ikke have en biologisk forbindelse til nogen af sine forældre, og det er ikke at varetage barnets tarv, mener Christian Borrisholt Steen.

Hans bekymring går bl.a. på, at børn, der kommer til verden via dobbeltdonation, på et senere tidspunkt måske vil begynde at spørge efter deres biologiske ophav. Sådan som han oplever, at adoptivbørn ind imellem sætter sig for at finde deres biologiske far, mor eller søskende.
– Der er for mig al mulig grund til at antage, at biologisk ophav og slægtskab betyder noget for mange mennesker – ikke mindst for de mennesker, som af den ene eller anden grund er opvokset uden et sådant kendskab til deres biologisk ophav, mener Christian Borrisholt Steen.
– Selv om situationerne ikke er fuldstændigt sammenlignelige, så har jeg alligevel ikke kunnet slippe tanken om alle de adoptivbørn, der leder efter deres biologiske ophav, når jeg i de seneste måneder i Det Etiske Råd har været med til at diskutere forslaget om såkaldt dobbeltdonation, lyder det fra Christian Borrisholt Steen.

Etisk Råd begrunder i sin udtalelse bl.a., at ”medlemmer af rådet har svært ved at se, at fravær at genetisk tilknytning i sig selv kan begrunde den eksisterende lovgivning”, som det hedder.
I stedet har man vægtet, om barnet får kærlighed og omsorg, frem for om barnet er genetisk tilknyttet forældrene.

Genetik-fiksering?

Tanken om at genetiske forhold er meget vigtige, har været central i danske lovgivning hidtil, siger Klemens Kappel til dagbladet Information. Han er lektor i filosofi ved Københavns Universitet, er uddannet læge og har været beskæftiget med medicinsk etik. Han kalder den hidtidige danske lovgivning for en ”genetik-fetichisme”.
– Og det er en idé, man gradvist har opgivet. Men mange af os filosoffer har helt tiden sagt, at det ikke har betydning”, siger han til Information.
Til samme dagblad fortæller Lone Schmidt, der er lektor ved Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, at flere undersøgelser fra Cambridge University viser, at der ikke er noget forskningsmæssigt belæg for, at genetisk forbundenhed er væsentligt i forhold til, om børn trives og udvikles godt.
– Børn og forældre, der er hjulpet på vej gennem fertilitetsbehandling, trives lige så godt som familier, der er dannet på helt naturlig vis. Det afgørende for barnets trivsel er, at forældre og børn har gode relationer, og ikke hvordan barnet er blevet til, siger hun til Information.

Lesbiske og barnløse

Etisk Råd var af folketingets sundhedsudvalg blevet bedt om en vurdering omkring dobbeltdonation i tre situationer: 1) Enlige kvinder og 2) barnløse par og 3) lesbiske par.

Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation til de to første grupper, men rådet mener derimod ikke, at en kvinde i et lesbisk forhold skal kunne donere æg til sin partner, hvis partneren selv har anvendelige æg. Derved ville begge kvinder kunne føle sig biologisk knyttet til barnet, den ene ved at have leveret ægget, den anden ved at have båret og født barnet.

Og det ville ikke være sundhedsfagligt begrundet. Derfor kan Etisk Råd ikke støtte dobbeltdonation til lesbiske par, med mindre den ene af kvindernes æg ikke dur.

Det biologiske ophav

Christian Borrisholt Steen, der ellers er imod lovændringen, går måske lidt overraskende for nogle ind for, at lesbiske par opnår ret til dobbeltdonation i de særlige tilfælde, hvor den ene kvindes æg ikke dur i et lesbisk forhold.
– Jeg mener jo, at der skal være en biologisk forbindelse mellem barnet og forældrene. Det vil der være i de tilfælde med lesbiske par. Derfor går jeg ind for det. Ellers ville der ikke være konsekvens i min holdning, siger Christian Borrisholt Steen, der til dagligt arbejder som politisk konsulent i Krifa.

Han håber, at folketinget, hvis man beslutter sig for at tillade dobbeltdonation, i samme ombæring vil ophæve anonymiteten for donorer, så barnet i det mindste får mulighed for at få kendskab til sit biologiske ophav.