Et spadestik dybere i sjælesorgen
Anden del af Leif Andersens omfattende værk om sjælesorg har fokus på samtalens indhold og tager livtag med store følelsesmæssige emner.
Kroppen og Ånden, sjælesorgens samtale er en fortsættelse af Sjælesorgens basis, som handlede om teologien bag sjælesorg, krydret med mange billeder.
Sjælesorgens samtale er en fremragende bog og forekommer mig endnu bedre end bind 1, anmeldt 24/1.2016, fordi fokus er selve samtalens indhold, og den trækker på både forfatterens egne erfaringer som sjælesørger og talrige andre kilder.
Den er opdelt i to afsnit: Helbredende relation, som giver en fortrinlig forberedelse til tilgivelsens natur med Kristus i centrum og Forligelsens tjeneste, som rummer dyb indsigt i samtalens substans. Et meget fyldigt noteapparat vidner om, at hele værket hviler på særdeles grundige og veldokumenterede studier. Indholdsfortegnelsen er bagerst i bogen, mens bogens indledning viser, hvordan bind 1 og bind 2 hænger sammen.
Job giver gode råd
Sjælesørgerens første opgave er at lytte og at tie med henvisning til Job og hans venner. ”Hør dog på, hvad jeg har at sige…”Job 21,2. Og hjælpeløshed baner vej for, at sjælesørgeren er ydmyg og lyttende! I kapitlet Vor talsmand Job sømmer Andersen fast, at ”Jobs bog er for mig blevet en lærebog i sjælesorg,” og han uddyber meget fint, hvorfor det er sådan.
Flere kapitler tager livtag med store emner, som handler om at blive vred på Gud jf klage- og vredes-salmerne i GT. I kapitlet om at tilgive Gud, skriver Andersen: ”Kristus har altså banet tilgivelsens vej fra begge sider, ”Først Guds tilgivelse af mig. Dernæst min tilgivelse af Gud.”
Store emner kulegraves
Andersen belyser meget nuanceret holdninger til synd, skyld og skam. Klassisk teologi undervurderer både skammen, men også betydningen af skyld. Man må dog holde balancen mellem selvrespekt og selvfordømmelse. I forhold til skylden kan ingen terapi hjælpe, kun Guds forligelse kan løse op, og han udtrykker det sådan: ”Det vigtige er, hvad jeg gør med syndserkendelsen. Kryber jeg i flyverskjul og lader skammen holde mig væk fra Kristus? Eller går jeg til Kristus og sætter ord på den?”
Tro, tvivl og forligelse
Det er ikke tvivlen, som er problemet, men hvad man gør ved den! Bibelens eksempel er Johannes Døberen, som kommer til Kristus med den. Ligesom tvivleren Thomas og flere andre. Og om omvendelsen: ”Se, jeg (Jesus) står ved døren og banker på..” (Åb.3,15), men ofte er det sådan, at den tvivlende oplever sig selv som den, der banker på, uden at nogen lukker op!
Der er meget værdifuldt stof om sorg, og igen fremhæver Andersen betydningen af, at sjælesørgeren evner at lytte med inspiration i Sl 39,13 ”Hør min bøn, Herre, lyt til mit skrig, vær ikke tavs, når jeg græder”. Men afsnittet Sæt lyset på Kristus er også vigtigt, da det giver fornyet tillid til Gud. Det er forligelse!
Hele bogen kan godt læses uden nødvendigvis at slå op i bind 1, blot man har for øje, at bind 1 har fokus på, at der skal være balance i samtalen mellem den udøvende sjælesørger og modtageren (dvs. ”konfidenten” i begge bind). Hele værket er i høj grad også værd at studere i sammenhæng, for det rummer stor og dyb indsigt, præsenteret kreativt og inspirerende.
Leif Andersen:
Kroppen & Ånden –
Sjælesorgens samtale
517 sider • 350 kr.
Forlaget Kolon
