Arbejdsdag med fårene er en prædiken

Åse Svendsen er fårehyrde for over 1200 dyr, men i forhold til den gode hyrde er hun kun et lille lam.

Af Ole Noermark Larsen

”Jeg er den gode hyrde,” siger Jesus i Johannesevangeliet kapitel 10 og fortsætter: ”Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.”

Hos Hedelam i Sønderjylland er det lige omvendt. Her er det fårene og lammene, som må lade livet, for at hyrden kan leve. I mere end 20 år har fårene være både forretning og livsstil for Åse Svendsen, som sælger fåre- og lammekød til butikker, restauranter og private.

Som en sidegevinst bliver hun konstant mindet om Bibelens mange beskrivelser af forholdet mellem får og hyrder, men hun vil nødig sammenligne sig selv med den gode hyrde.

”I forhold til ham er jeg jo en halvdårlig én af slagsen,” smiler hun og tilføjer alvorligt:
”Uanset hvor godt jeg gør det, kan jeg umuligt have et øje på hvert dyr hele tiden. Men det kan Jesus. Hvert eneste sekund har han styr på alle dem, der hører til hans besætning. Han ved, hvem vi er, og hvad vi slås med. Han kender vores styrker og svagheder og ved, at vi er tilbøjelige til at forvilde os væk fra ham. Han er virkelig værd at følge,” siger hun.

Sammen med sin mand Christian er hun tilknyttet Luthersk Mission (LM) og aktiv i Arnum Missionshus, hvor Indre Mission og LM holder møder sammen og skiftes til at invitere taleren.

”Det er sjovt, at man stadig er bevidste om, hvem der hører til hvilken organisation,” siger hun. ”Men sådan er det jo også, når jeg sætter en flok gimmerlam ind på marken til de andre får. De vil også holde sammen meget længe, før de blander sig med resten.”

Fra Abel til Jesus

Det meste i Åses tilværelse handler om får eller kan beskrives med billeder og historier fra fåreavlerens hverdag. Ikke mindst når det gælder hendes tro. Der går sjældent en dag, hvor arbejdet ikke minder hende om et eller andet fra Bibelen.

”Hver arbejdsdag er en lille prædiken for mig. Bibelen er jo fyldt med får og fårehyrder, lige fra Abel over Jakob og Moses til Jesus selv.

Forleden var et lam faldet i en drænbrønd, der manglede et dæksel. Jeg opdagede det tilfældigt, da jeg gik en runde. Jeg kan ikke hjælpe sådan en stakkel op uden at tænke på, at jeg jo også selv er et lille lam, som Jesus har hjulpet op af skidtet og gjort til en del af sin besætning.”

Åses besætning tæller for tiden ca. 1200 dyr. Lige nu er næsten alle hjemme, men det meste af vinteren er Åses flokke i gang med at ”pudse marker af” hos andre landmænd på egnen. Det er godt for både får og marker og for Åse, som sparer på foderet.

Op til 10 km kan hun flytte en fåreflok til fods. Åse går forrest med flokken efter sig, mens specialtrænede hyrdehunde holder styr på bagtroppen og de eventyrlystne.

På ret kurs

Somme tider går turen hen over stubmarker og andre steder, hvor der ikke er noget at komme efter.
”Jeg kan næsten mærke, at de tænker: ’Hvad skal vi her? Her er jo intet at komme efter.’ Og så tænker jeg på, at vi også som kristne kan føle, at Gud leder os steder hen, hvor der ikke er ret meget at komme efter. Og vi har svært ved at forstå, at han leder os sådan et sted hen. Men følger vi hyrden, vil han lede os igennem det og sørge for, at vi når målet til sidst,” forklarer hun.

At Åse for mere end 20 år siden slog sig på fåreavl, kunne også føles som lidt af en afvej. Efter studentereksamen ville hun have været på kunsthåndværkerskole, men i stedet mødte hun Christian. De blev gift, og snart kom der børn. Seks i alt! På den måde blev Åse fuldtidsmor, mens Christian alle årene har arbejdet som ingeniør.

I 1989 overtog de Åses fødegård ved Gånsager og drev det i starten som hobbylandbrug med hjælp fra Åses far. I 1994 fik de to små flaskelam, og det blev startskuddet til tilværelsen som fåreavler.

”Får er forholdsvis lette at have med at gøre, fordi de kan gå ude hele året, så man behøver ikke bygge en dyr stald for at blive fåreavler. Og så er det gode og fredelige dyr. Dengang betød det meget, at vi ikke skulle være bange for, om børnene løb ind i folden,” siger hun.

Håndbog for fåreavlere

Selv om Åse har 20 års erfaring og har prøvet det meste, er hun ikke bange for at lære nyt. Og faktisk er Bibelen et udmærket sted at lede, hvis man har brug for et fagligt fif som fåreavler.

”Bibelen er en glimrende håndbog for fåreavlere. Jeg har ikke opdaget noget om forholdet mellem får og hyrde, som er beskrevet forkert eller urealistisk. For mig er det med til at bekræfte Bibelens troværdighed, at den er korrekt og præcis, selv når det gælder fåreavl,” siger Åse.

Meget tyder på, at hyrder og fåreavlere på Bibelens tid kunne deres kram mindst lige så godt som i dag. Åse er i hvert fald imponeret over, hvordan hyrder på Bibelens tid kunne mødes og hygge sig sammen ved brønden og lade dyrene drikke. ”Hvordan sikrede de sig, at de fik de rigtige dyr med sig igen? Jeg ville skynde mig at vande mine dyr og komme afsted, inden den næste hyrde kom.”

I perioder får Åse flere lam, som er brogede eller plettede. Andre gange er der langt imellem. Hvorfor det er sådan, har hun ikke kunnet finde en naturlig forklaring på. Men et bud har hun fundet i Første Mosebog kapitel 30.

”Der står, at Jakob i dyrenes parringssæson satte afbarkede grene af poppel, mandeltræ og platan ned i dyrenes drikketrug, og så begyndte de at få brogede kid og lam. Jeg tænker, han har ret i, at det har noget med foderet at gøre, men det kunne være skægt at undersøge, om det virker med de tre træsorter,” smiler Åse.

Ulven kommer

I Bibelen nævnes ulven gentagne gange som den store trussel mod fårene. Indtil for tre år siden var det ikke noget, Åse bekymrede sig om, men det er det i dag. Flere gange om ugen kan de høre en ulv hyle, og flere gange har én eller flere ulve angrebet Åses får.

Det første angreb skete i august 2013, og det foreløbig sidste fandt sted i september 2015. 12 gange har ulven efterladt dele af fåret på marken, så en dna-test bagefter kunne dokumentere, at der var tale om et ulveangreb. Men Åse er overbevist om, at mindst 50 får er endt som ulveføde.

”Vi kan ikke gøre ret meget ved det. Det er umuligt at indhegne så store arealer på en måde, så ulven ikke kan komme derind, og vi må ikke engang skyde ulven, hvis muligheden skulle byde sig,” siger hun.

Åses modtræk er indtil videre tre kæmpestore italienske vogterhunde af racen maremma abruzzese. De går rundt blandt fårene både dag og nat og er opmærksomme på alt, hvad der rører sig, både inden for og uden for folden. Som en spids bemærkning hedder hundene Dan, Ida og Kirsten, opkaldt efter de tre ministre i den forrige regering, som ifølge Åse var med til at gøre hendes marker til et tag-selv-bord for ulven.

Hold dig tæt på hyrden

– Som fåreavler er ulvene et stort problem, men jeg tænker også, at det er et symptom på noget i vores samfund, at man freder så stort et rovdyr i stedet for at bekæmpe det.

Ulven har ingen naturlige fjender og vil snart blive et kæmpe problem, hvis vi ikke får lov til at regulere bestanden, siger Åse.

I Bibelen er ulven et billede på den onde, og når vi freder ham i stedet for at bekæmpe ham, så vokser hans magt, både i vores samfund og i vores eget liv. Som kristne kan vi også tænke, at det kunne være spændende at vove os uden for det gode og trygge hegn, Gud har sat om os med de anvisninger og leveregler vi finder i Bibelen.

Måske tænker vi, at det ikke er så farligt, for vi ser jo ikke den onde, vi ser kun sporene efter ham, siger Åse.

”Men ulven er en snedig og dygtig jæger. Den er ekspert i at udse sig de svageste dyr, og den slår til, når vi mindst af alt venter det. For mig er det en klar påmindelse om at være på vagt og altid holde sig så tæt på hyrden som muligt.”