Venstre sidebanner eksempel

Balladen om en ”gudstjeneste”

Hvad laver en imam på prædikestolen? spørger præst og debattør Sørine Godtfredsen. Foto: Simon Klein Knudsen/Kristeligt Dagblad.

Kritikken af teaterforestillingen ”Befri gudstjenesten” i Aarhus Domkirke har været massiv.

Det var ment som et nyskabende og kulturelt indslag i kulturhovedstadsåret i Aarhus, men teaterforestillingen ”Befri Gudstjenesten” i Aarhus Domkirke rejste i stedet en storm af kritik fra især præster, der finder form og indhold stærkt upassende.

En af de første, der meldte sig på banen, var Sørine Godtfredsen, debattør og sognepræst ved Jesuskirken i Valby.
”Man må spørge, hvad den ansvarlige præst, Christina Laursen og domprovst Poul Henning Bartholin, der er dybt involveret, egentlig forestiller sig. For slet ikke at tale om biskop Henrik Wigh-Poulsen. Det hele fremstår som en karikatur på kirkens frivillige selvafvikling, her sanktioneret af præst, domprovst og biskop”, skrev Sørine Godtfredsen i et debatindlæg på berlingske.dk med titlen ”Hvad laver en imam på prædikestolen?”.

Værste hån mod kirken

Hun blev fulgt op af sognepræst i Viborg Domkirke Merete Bøye, der i et interview på Radio24syv kaldte det ”den værste hån mod folkekirken”, at en imam deltog.

Imam Sherin Khankan var en af flere samfundsdebattører, der var inviteret til at medvirke i det noget anderledes event, som blev til i et samarbejde mellem Aarhus Domkirke og Teatret Svalegangen.
Otte aftener i streg med dansere, skuespillere, popmusik, lysshows, nadvermåltid lavet af gourmetkokke og noget anderledes ”prædikener” af de inviterede samfundsdebattører.

”Til eventgudstjenesten har den allokerede sognepræst Christina Laursen skrevet en ny trosbekendelse uden Kristus og treenigheden, men fyldt med halvfordøjede gnostisk-panteistiske-humanistiske fraser”, skrev redaktør af bladet Tidehverv og sognepræst i Hørup på Sydals Agnete Raahauge, der også mener, at der blev fusket med et Luther-citat under forestillingen.

Det er ubegribeligt, at præsten bag den alternative gudstjeneste ikke vil pege på Kristus, mener sognepræst Henrik Højlund.
Jesus ikke taget med

Pastor emeritus Eskild S. Pedersen, der er tidl. sømands- og udlandspræst, hæftede sig i et læserbrev i Kristelig Dagblad især ved forestillingens omgang med trosbekendelsen:
”Helt i overensstemmelse med den nye tidsånd er prædikanten erstattet af en kvindelig imam, en sundhedsapostel, en ateist og en håndplukket præst fra Vejle, der har påtaget sig den reformatoriske opgave at formulere en ny trosbekendelse, der begynder med de profetiske ord, at ”vi er hinandens verden, og vores inderste længsel og helhed”. Ham Jesus er ikke taget med, for han forstyrrer åbenbart forståelsen af det nye, der er på vej”.

I samme avis spurgte sognepræst Henrik Højlund i et læserindlæg: ”Hvordan kan man dog tale sig væk fra Kristus i reformationsåret?”.
”I flere omgange har sognepræst Christina Laursen givet udtryk for, at det er mindre vigtigt at se på Jesus end på det, han peger hen på. Det er næsten ubegribeligt, at hun kan komme afsted med at sige det med en teologisk kandidateksamen i bagagen. Hele Det Nye Testamente – og såmænd Det Gamle Testamente med, læst i lyset af Det Nye Testamente – drejer sig i bund og grund om én ting: at pege på Kristus”.

Forsvar for eventen

Domprovst ved Aarhus Domkirke, Poul Henning Bartholin, der var medarrangør af ”Befri Gudstjenesten”, mener, at kritikken rammer forbi.
”Jeg er ærgerlig over, at det ikke er muligt at få en ordentlig debat. Det er ikke min hensigt at bringe en anden religion ind i billedet. Det ville jeg ikke gøre i en almindelig gudstjeneste, og det gør jeg selvfølgelig heller ikke i en teaterforestilling”, sagde domprovsten til Jyllands-Posten.

Han tilføjede, at imam Sherin Khankan ikke var sat til at prædike i evangelisk forstand og ikke udlægge noget evangelium eller noget fra koranen, men tale om fællesskab. Hun var inviteret som samfundsdebattør, og ”så er hun tilfældigvis imam”, sagde Poul Henning Bartholin.
”Jeg har gentaget mange gange, at jeg ikke forestiller mig, at man går ud og laver en ny gudstjenesteordning, som er lavet over den her matrix, som vi har benyttet. Det har heller aldrig været meningen. Meningen har været, at vi skulle prøve at se, om Befri Gudstjenesten kan give en ny indsigt for folk”, sagde domprovsten.

Det er da heller ikke alle, der har vendt tommelfingeren nedad i forbindelse med teaterforestillingen i Domkirken.
Finn Andsbjerg Larsen, der er leder af Folkekirkens Konfirmandcenter, kaldte i et læserbrev i Kristeligt Dagblad eventen for ”en fantastisk stærk oplevelse”, der var ”en oplevelse til arme, ben, mave og hjerte – ikke kun til hovedet”.
”Ikke på noget tidspunkt fik jeg den tanke, at dette ikke kunne rummes i en kirkelig kontekst. Det var menneskeliv, det var eksistens, det var Gud- og Kristusforkyndelse. Og hvad var det så, der manglede, og som åbenbart kan få teologipolitiet på banen? Det er fraværet af klubsproget. Det er manglen på indforståede, bestemte teologiske vendinger, der i teologipolitiets kontekst manifesterer, at det er drevet på Kristus. Det er et sprog, jeg almindelige lægmand oplever som svært tilgængeligt med et hav af indlejrede, forudbestemte betydninger. Hér var noget, jeg forstod! Med arme, ben, mave, hjerte og hoved”, skrev Finn Andsbjerg Larsen i sit læserindlæg.

Også provst Dorte R. Sørensen fra Odder Provsti var positiv:
”Hvis præster og kirker ikke lader evangeliet komme til orde i andre set-ups end de vanlige og autoriserede, iscenesætter folk de store øjeblikke i livet uden kirkens deltagelse. Set i den sammenhæng er det afgørende, at menighedsråd og præster udviser tillid og inddrager andre i tilrettelæggelsen af gudstjenester og kirkelige handlinger, også når de foregår inde i kirkerummet”, skrev provsten.