Kristendommen gøres kriminel
En skinnende orangefarvet bus med med anti-transseksuelle budskaber på siden som “drenge har penisser og piger har vulvaer – lad dig ikke narre” er for nylig blevet tvunget væk fra vejene i Spanien. Det sker efter protester fra aktivister, fagforeninger og byrådet i Madrid.
Bag bussen står den katolske gruppe Hazte Oir, som havde planlagt at få bussen ud på en landsdækkende turné til spanske byer. Buskampagnen er en modreaktion på nogle plakater, som en gruppe, der kæmper for transseksuelles rettigheder, har sat op i det nordlige Spanien, og som lyder: ”Der findes piger med penisser og drenge med vulvaer. Så enkelt er det.” Et af budskaberne på den forbudte bus svarer derfor igen med: ”Hvis du er født en mand, er du en mand. Hvis du er en kvinde, vil du fortsætte med at være det.”
Bussen har udløst er ramaskrig i Spanien. Talskvinden for ligestilling fra det spanske socialistiske arbejderparti, Angeles Alvarez, kalder bussen for ”en hadefuld kampagne baseret på intolerance”. En talskvinde for socialisterne i Madrids byråd kalder bussens budskab ”i strid med transseksuelle børns værdighed og rettigheder” og opfordrede borgmesterkontoret til at sikre, at Madrid forbliver ”en by uden diskrimination, vold og angreb på mindreårige”. Byrådet i Madrid udtaler, at bussen kunne tilskynde til had. Madrids borgmester Manuela Carmena ønsker derfor sammen med byrådet bussen ud af byen ”så hurtigt som muligt”. Formanden for sikkerhedsrådet, Javier Barbero, forsikrer, at politiet sætter en stopper for “skammens bus”.
Spørgsmålet er, hvem der kører hadkampagne imod hvem? Det er tankevækkende, at et kristent konservativt budskab – som er i helt overenstemmelse med biologiske fakta – kan skabe så megen raseri og forargelse i et gammelt kristent land som Spanien. Og hvad med ytringsfriheden? Hvorfor må kristne ikke tale frit om det, de tror på? Dette er bare et af stadig flere eksempler på, at kristne synspunkter og værdier i Europa bliver stemplet som hadefulde af dem, som hader kristendommen. Kristendommen er ved at blive gjort kriminiel i Europa, men Jesus blev jo også antaget for at være en forbryder. Derfor må kristne ikke miste modet, men kæmpe for deres tro.