Det rigtige lys

Da vi for cirka femten år siden købte vores hus, var der indbyggede spots i loftet på badeværelset. Der var knald på lyset, men også på strømforbruget, så efterhånden som spotpærerne gav op, blev de skiftet ud med langt mere energivenlige LED pærer.

Jeg kan godt huske, at vi lige i starten beklagede os lidt over det manglende lys, men vi vænnede os hurtigt til det, og helt ærligt er spejlbilledet ofte lidt mere nådigt i en blød gullig belysning, end under fem skarpe 40 Watts spotpærer. Enkelte gange, når frisørsaksen skulle afkorte noget drengehår, var jeg nød til at hente en ekstra lampe til forstærkning, men den kom hurtigt på plads, når jobbet var klaret.
Der kom en tid for nylig, hvor vi måtte se i øjnene, at vi vist blev nød til at indtænke en ny løsning for belysningen, og sådan en smart LED-diodekæde, blev klistret fast på væggen.

Før jeg satte den op, havde jeg fejet loftet og rengjort væggene, og jeg syntes selv, der så rent og pænt ud…INDTIL jeg tændte den nye kæde. Nu har den hængt der tre uger, og jeg har ALDRIG gjort så meget rent på et badeværelse som i de uger. Den ”smarte” lyskæde afslører straks hver en kalkrende på fliserne, hvert et spindelvæv på loftet, eller en gul fuge i bruseren, og sikke et chok man kan få af at kigge sig i spejlet.

Mens jeg stod og filosoferede over det, kom jeg til at tænke på en fantasyfilm min teenager-søn lokkede mig til at se forleden. En flok elvere var sat til at passe et træ, hvis livskraft holdt utallige dæmoner fanget. Eleverne havde dog passet træet i så mange hundrede år, at de ikke længere troede på magien bag, eller dæmonerne under. De havde vænnet sig til den verden de kendte, og nægtede at acceptere, at det ikke var den eneste sandhed.
Først da træet visnede, gik det op for dem, at de ikke havde kigget på verden i det rigtige lys, ligesom jeg troede mit badeværelse var rent, indtil jeg tændte for det rigtige lys, og så de blafrende edderkoppespind.

Gad vide hvor meget i vores eget liv og verden, vi egentlig ser i det rigtige lys.