Russiske liv er også noget værd

Så skete det igen. Et nyt terrorangreb. Denne gang i Sankt Petersborg, hvor en bombe i mandags detonerede i byens metro. 11 mennesker blev dræbt og over 30 blev kvæstet.

Det sker mindre end en måned efter, at London var mål for et andet brutalt angreb udenfor det engelske parlament. Her var reaktioner noget anderledes end og mere følelsesladede, end vi har været vidne til i den forgange uge i forhold til Sankt Petersborgs tragedie.

Det har ikke været nær den samme nyhedshistorie, som når terroren rammer os selv her i Europa. De store forsider blev ikke ryddet, og der blev heller ikke sat ekstra bemanding ind på tv-avisen, som normalt sender live med eksperter og politikere i studiet, når terroren rammer. Der var ingen monumenter som Eiffeltårnet, Brandenburger Tor og Trevifontænen i Rom, der solidarisk lyste op i natten og projekterede det russiske flag ligesom vi har set med det britiske, franske og belgiske flag. Der var heller ingen “Je suis Sankt Petersborg”-profiler på Facebook og meget få russiske flag at finde på de sociale medier.

Forklaringen på forbeholdet handler naturligvis om det had, som mange i Vesten og især de store medier nærer til alt, hvad der er russisk. En kommentator i den britiske avis The Independent ved navn James Nixey satte forleden følgende ord på fraværet af medfølelse for de russiske ofre for terror: “Rusland er fortsat et brutalt samfund, og reaktionen fra officielt hold (russisk) ser ud til at handle mere om hævn end om retfærdighed. Det gør det vanskeligere for Vesten at vise empati”.

Kommentatoren lægger altså slet ikke skjul på, at Vestens medfølelse naturligvis bør være betinget af vores politiske synspunkter. Vi kan kun vise medfølese overfor de ”rigtige” ofre, det vil sige dem, som vi synes fortjener vores politiske støtte. Ruslandshadet har nået nye højder, som er uværdige for et civiliseret samfund. Det er ikke bare dobbeltmoral, det er meget dårlig moral og kynisme. Og det viser, at alle vores flotte idealer om menneskeværd, ligeværd og tolerance ikke rækker længere end til vores egen næsetip.