Hvordan bliver jeg en del af mine drenges liv?

Kære Suh.
Jeg er mor til 3 drenge på hhv. 5, 9 og 11 år. Det er nogle dejlige drenge, men jeg synes nogle gange, at jeg har alt for lidt at byde ind med i forhold til faren.

De laver en masse sammen, fodbold, vandreture, ”drengefilm”, mens jeg nogle gange følger mig lidt udenfor. Jeg er ikke i tvivl om, at de elsker mig, og vi er da også gode til at lave noget alle sammen (tage på ture fx), og det er heller ikke for at skulle ”konkurrere” med min mand, men jeg kunne godt tænke mig, at jeg også kunne have noget ”særligt” sammen med dem.

Har du nogle gode råd til mig, eller må jeg bare acceptere, at det nu engang er en mors lod?
Med venlig hilsen Moren

Kære Mor
Hvor er det dog en dejlig indstilling, du har: Du vil gerne knytte bånd med dine drenge og skabe endnu mere samhørighed med dem. Og det kan du selvfølgelig også gøre lige såvel, som din mand kan – men naturligvis har I forskellige indgangsvinkler til det.

Det du er nødt til at gøre dig klart er, at du skal byde ind i dine drenges liv som DIG – og ikke som din mand! Hvis du forsøger at kopiere ham, bliver du blot en dårligere version af ham, og det vil hverken du selv eller dine drenge få ret meget udbytte ud af.
Tænk i stedet over, hvad der er særligt ved DIG? Hvilke interesser og evner har netop DU? Hvad er du god til, og hvad optager dig, hvad får dig til at glemme tid og sted? Og hvordan kan du tænke kreativt i de baner, når du nu gerne vil lave noget sammen med dine drenge?

Selv meget ”feminine” sysler kan nemlig blive interessante og spændende for den mest drengede dreng, hvis der blot går lidt ”action” i den. Det kan fx være ved at indføre en lille smule konkurrence-element i det, enten mellem drengene indbyrdes eller mellem dem og de voksne.

Eller blot ved at lade dem prøve at gøre tingene ”ligesom de voksne” – det er altid noget, der betager ethvert barn. Tænk også over, hvad det er, der er fællesnævneren for det, dine drenge kan lide at lave, og prøv så at flette dette element ind i det foretagende, som du ønsker at dele med dem.
Det vil være en god idé at snakke med din mand om det her, og eventuelt bede ham om at bakke op om det.

Jeg ved ikke, hvordan din mand er, men det er selvsagt ikke så hjælpsomt, hvis du prøver at engagere drengene i en gang småkage-bagnings-konkurrence, og din mand så står på sidelinjen og ruller med øjnene.
Fortæl ham om dit ønske om at deltage lidt mere i dine drenges liv, og hør ham evt. ad, om han har forslag.

Jeg har selv tidligere beskrevet min egen fornøjelse med at spille Pokemon Go med mine drenge, hvilket er en nem og sjov måde at lave noget sammen med sine drenge på.
Her er der et åbenlyst element af spænding, jagt og konkurrence, samtidig med, at man kan gå nogle dejlige ture i al slags terræn. På sådanne ture er en kurv med hjemmebagte boller og lidt varm kakao toppen af poppen (nu ved jeg jo ikke, om du er en mor, der ynder at bage og lave varm kakao, men købekiks og saft på flaske gør lige så store underværker).

Overordnet set, så vil jeg opfordre dig til at følge dit hjerte – gør, hvad du oplever tilskyndelse til, men husk, at dine drenge ikke nødvendigvis behøver at være piger, for at du kan have noget til fælles med dem, ligesom du ikke behøver at være en mand.
Hilsen Suh