Skaber bankerne selv deres penge?

Ja, på en måde gør de, forklarer civilingeniør Peter Hansen i denne artikel om det usunde moderne penge-system, hvor penge kan skabes uden at repræsentere en reel værdi.

Jesus advarede den rige unge mand og sagde, at han skulle sælge alt og følge Herren. Men problemet med den rige unge mand var ikke, at han havde penge, men at pengene havde den rige unge mand. Han lå under for sine mange penge, og Bibelen siger, at det man ligger under for, er man slave af.

Det samfund vi har i dag er indrettet på en sådan måde, at vi nærmest automatisk er slaver af penge. Vi lokkes til at forbruge og optage lån, så vi er bundet til at arbejde og arbejde – og vi sidder fast, så vi aldrig kan tjene Gud fuldt ud.

Mange kristne tænker på begrebet penge som noget Gud hader. Bibelen taler om mammons ånd, men faktisk er penge et neutralt værktøj. De tager personlighed efter den person, hvis pung de ligger i. De kan bruges til narko eller til mission og nødhjælp.
Penge kan blive en afgud, men der er ikke noget fundamentalt anderledes ved mammon eller penge end ved alle andre afguder: arbejde, karriere, ægtefælle, børn, parcelhus, fjernsyn, sociale medier, rejser.

Alt kan blive til en afgud. Hvis du f.eks. sætter dine børns velbefindende over din relation med Gud og din vilje til at tjene Gud, ja, så er dine børn din afgud. Lukasevangeliet 14:26 »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.

Ikke hade… men ære

Det betyder ikke, at vi skal hade vores forældre, for et andet sted står der, at vi skal ære vores far og mor. Det betyder blot, at vores relationer med familien skal være underordnet i forhold til vores relation med Gud.
Både rige og fattige kan ligge under for mammons ånd. Mange rige mennesker har hele deres fokus på, hvordan de skal passe på deres ejendomme og værdier og har mange bekymringer i den forbindelse.
Mange fattige koncentrerer sig udelukkende om, at de har for lidt i forhold til de rige, og hvordan de kan få fat i nogen af de riges penge. Begge dele er tegn på, at penge er blevet en afgud.

Penge i vores hverdag

I vores husholdning kommer der penge ind i form af f.eks. løn, pension eller SU og der går penge ud i form af husleje, termin, mad, tøj osv. Det er nemt at forstå, at der skal være balance i tingene, for at det skal kunne fungere.
Mange tror, at samfundet blot er en stor husholdning, hvor tingene fungerer på samme måde. Indtægter i form af skatter, afgifter og bøder, og udgifter i form af hospitaler, veje og børnehaver (kaldes finanspolitik). Men det er ikke hele sandheden, fordi et samfund er i stand til at skabe penge (pengepolitik).

Normal pengeskabelsen

Hvert år er der inflation, hvilket betyder, at pengene bliver mindre værd. Der skal flere kroner til at købe den samme vare. For at penge skal blive mindre værd, må der nødvendigvis være flere af dem. Disse ekstra penge skabes. Men hvordan?

Begynd med at forestille dig et samfund bestående af en landsby i 1800-tallet. Der er 4 beboere: en landmand, en fisker, en bager og en frisør.
De har kun én sølvmønt til deling i landsbyen. Landmanden har sølvmønten, og fordi han gerne vil have fisk, bruger han sølvmønten til at købe fisk af fiskeren.
Fiskeren er blevet langhåret og langskægget, så han går til frisøren og betaler med sølvmønten.
Frisøren kan nu købe brød.
Bageren kan nu købe mel hos landmanden. Osv. osv.

Penge i pengeskabet

Det går fint nok, men hvad nu hvis landmanden og fiskeren har, hvad de skal have.
Sølvmønten befinder sig hos landmanden, og han har lagt den i pengeskabet. Frisøren og bageren vil gerne handle med hinanden. Det kan de ikke komme til, for ingen af dem har nogen sølvmønt.

Bageren har brød, landmanden har mel, fiskeren har fisk og frisøren kan klippe, men alligevel lider samfundet under, at pengemængden er for lille. Der er kun én sølvmønt og frisøren kan ikke købe brød, selvom bageren gerne vil klippes.

I dette eksempel ville det selvfølgelig være oplagt, at bageren og frisøren bytter varer og tjenester med hinanden, men se venligst bort fra dette, da eksemplet blot er til at illustrere hvad der sker, når pengemængden er for lille. I f.eks. store dele af Afrika er pengemængden alt for lille, og det er én af årsagerne til at kontinentet lider, selvom der er ressourcer nok.

Kan man så bare lave en masse penge?

Ja, det er faktisk det, man gør i Danmark allerede idag.
Når du hører dette, tænker du måske straks på en bananrepublik, hvor en eller anden diktator trykker en masse penge, så han kan købe våben, hvorefter pengene til sidst bliver fuldstændigt værdiløse. Men det er heller ikke den rigtige måde at gøre tingene på. Først må jeg forklare hvad forskellen er på kontanter og kontopenge.

Kontanter eller kontopenge

Kontopenge eller elektroniske penge er noget fundamentalt anderledes end kontanter, selvom det for os forbrugere ser ud til at være nøjagtig det samme. Vi kan betale en vare kontant, med Dankort eller Mobilepay, uden det gør nogen som helst forskel for os.

Men den måde kontanter og kontopenge er skabt på er helt forskellig. Kontanter skabes ved at Nationalbanken får trykt nogle penge. Nationalbanken er en selvejende fond, ligesom f.eks. en friskole er en selvejende institution. Da det eksempelvis ikke koster 1.000 kr. at trykke en tusindkroneseddel, har Nationalbanken et overskud ved at trykke penge. Dette overskud betaler Nationalbanken i øjeblikket til staten. Ingen andre end Nationalbanken må trykke penge i Danmark. Men kontanter udgør kun ca. 5% af pengemængden i Danmark.

Da det kun er ca. 5% af pengene, der rent faktisk eksisterer som kontanter, ville hele systemet bryde sammen, hvis vi alle gik ned i pengeautomaten og hævede vores opsparing. Kontopengene er en illusion, som vi har lært at have tillid til.

De 95% kontopenge skabes udelukkende af de private banker. Ja, du læste rigtigt. Mens Nationalbanken betaler sit overskud ved at trykke tusindkronesedler til staten, kan bankerne selv tage hele overskuddet ved at lave kontopenge. Det foregår på denne måde:

Hvis du går ned i banken for at låne 100.000 kr., laver banken først en kreditvurdering. Hvis den falder positivt ud, udfærdiger banken et gældsdokument. I det øjeblik det er underskrevet, bliver de 100.000 kr. skabt i bankens computer af den blå luft. Man kan også sige, at gældsdokumentet er blevet en slags 100.000-kroners pengeseddel. Det er ikke 100.000 kr. som en gammel dame har sat ind i banken dagen før, nej det er friske penge skabt ud af ingenting.

(Teknisk set sker der en forlængelse af bankens balance, mens kundens budgetkonto debiteres med beløbet og der laves en ny gældskonto, som krediteres med samme beløb).
Banken kan dog ikke gøre det helt ubegrænset, da der skal være ca. 3,3% i gennemsnitlige reserver, dvs. nogen skal have gennemsnitligt 3.300 kr. stående på en konto, for at banken kan udlåne de 100.000 kr. til dig.

Hvordan tjener bankerne penge?

Mange tror, at bankerne tjener deres penge ved renteforskellen på indlån og udlån: Nogle kunder sætter penge ind til lav rente, mens andre låner disse penge til høj rente. Altså at banken er en pengeformidler.

Der er også en lille børne-undervisningsfilm på Danske Banks hjemmeside, der fortæller, at det netop er sådan en bank fungerer. Men det er en stor løgn. Banker tjener deres penge ved at tage renter for penge, som de har skabt ud af ingenting.

De penge, bankerne skaber i deres computere, bliver destrueret igen, i takt med at folk betaler deres lån tilbage. Så dem tjener bankerne altså ikke på direkte. Bankens fortjeneste er de renter som folk betaler for de lånte penge, som er skabt ud af ingenting.

Realkreditlån fungerer i dag på samme måde som banklån, bortset fra at institutionerne bliver nødt til at bytte obligationerne med hinanden.
Danske Bank køber f.eks. Nordea kredit obligationer ved at lave penge ud af ingenting. Nordea køber Realkredit Danmark obligationer ved at lave penge ud af ingenting osv.
Så renter og bidrag er ren fortjeneste til bankerne og kreditforeningerne.

Hvad er problemet ved det nuværende pengesystem?

For det første er alle kontopenge skabt som gæld. Med det nuværende system bliver der kun skabt penge, når folk optager lån. Så hvis vi alle gjorde os umage og betalte al vores gæld, ville der slet ikke være nogen penge tilbage i hele verden. Verdens gæld overstiger de penge, der er i verden.
(I Danmark er der f.eks. ca. 1.200 mia. kr. penge, mens gælden er ca. 3.800 mia. kr.)

Så hver gang vi betaler gæld tilbage, mindsker vi pengemængden i samfundet. Det betyder også, at vi er tvunget til at have vækst i samfundet blot for at opretholde den levestandard, vi havde sidste år. Hvis ikke vi har vækst, bliver der flere arbejdsløse. Vi kan ikke opretholde status quo uden at have vækst, og det skyldes, at penge er skabt som gæld. Renterne bliver jo ikke produceret af ingenting et eller andet sted fra, og det sker ved at andre optager lån. Så hvis vi holdt op med at optage mere gæld, ville samfundet gå mere og mere i stå, og der ville blive flere arbejdsløse.

To big to fail

Et andet stort problem er at systemet skaber finansbobler. Fra 2004 til 2008 steg pengemængden med 400 mia. kr., hvilket hovedsageligt skyldtes udlån til boligmarkedet. Som boligejer er det eneste, der rigtig betyder noget, det beløb, man skal betale om måneden. Hvis renten er lav, og det er let at låne penge, medfører det automatisk, at efterspørgslen efter boliger bliver høj. Høj efterspørgsel giver høj pris.

Hvem var det, der besluttede, at det skulle være let at låne penge indtil 2007? Det var bankerne (eller rettere: dem, der trækker i trådene bagved bankerne).

Da de store banker vidste, at staten aldrig ville lade dem gå konkurs, lånte de penge ud nærmest ubegrænset indtil boblen sprang. Skatteyderne blev tabere, da bankpakkerne skulle betale for bankernes risikable udlån. Hvis man er forsikret ved uheld, er man automatisk villig til at tage en betydelig større risiko end hvis ikke man er forsikret. De store banker vidste, at de var forsikret af staten. Hvis f.eks. Danske Bank går konkurs, vil halvdelen af alle penge i Danmark forsvinde fra den ene dag til den anden, og det vil staten naturligvis ikke tillade.
(Se evt. mere om finanskrisen i DR2 programmet ”Sikke en fest”, der ligger på youtube).

Udemokratisk

Det er helt ulogisk at bankerne skal have det privilegium at kunne skabe penge. Der ville være lige så meget logik i, at det var de rødhårede eller bornholmerne, der måtte skabe penge. At bankerne historisk har gjort det, legitimerer det ikke. Hvis en bank havde en seddelpresse stående i kælderen, ville der blive grebet ind med det samme og folk ville blive fængslet. Men når penge skabes på bankkonti med computere, er der ingen, der rynker et øjenbryn. Måske fordi folk ikke rigtigt forstår det.

Det danske sprog er noget som alle danskere kan bruge uden at spørge om lov. Hvis nu rettighederne til det danske sprog var givet til et privat firma, skulle vi betale en afgift for at få lov til at tale eller skrive dansk. Det ville give lige så meget mening som at bankerne kan skabe penge.

En bankmedarbejder bruger måske maksimalt 30 timer på at bevilge dig et lån på en mio. kr. og administrere det over 30 år. Du bruger typisk 5 års arbejdsliv på at tjene de renter, du skal betale til lånet. Så du arbejder som slave i 5 år for en ydelse, der koster banken 30 timers arbejde. Det er en rigtig god forretning for banken. En moderne form for slaveri som vi ikke engang er opmærksomme på.

Statens gæld

Et fjerde problem er, at staten gældsætter sig selv. Hvis staten mangler f.eks. 10 mia. kr. udstedes statsobligationer. Statsobligationer sælges hovedsageligt til banker og pensionskasser. Bankerne laver 10 mia. kr. ud af den blå luft i deres computer, betaler dem til staten, modtager statsobligationerne, hvorefter staten betaler rente år efter år til bankerne. Hvad er det lige bankerne bidrager til samfundet med for at få lov til dette? I modsætning til private udlån skal der ikke være 3,3% dækning men kun 0% dækning, så bankerne kan ubegrænset købe statsobligationer med penge som de har skabt ud af ingenting.

Befolkningens gæld

Vi betaler årligt 200 mia. kr. i renter, bidrag og gebyrer på gæld. Penge som hovedsageligt havner i udlandet. Det er en skjult skat, som ingen brokker sig det mindste over.
Desuden betaler staten 22 mia. årligt på gælden.

Kunne systemet laves om?

Ja. Der er mange modeller for, hvordan man kunne lave det om.

Fælles for alle modeller er først og fremmest, at banker ikke bør kunne skabe penge, men gøre det som de siger de gør, nemlig formidle penge mellem långiver og låntager. Det skal ikke længere være bankernes rolle at skabe penge og bestemme hvor disse penge skal kanaliseres hen.

Foreningen Gode Penge foreslår, at man har to uafhængige demokratisk valgte organer. Det ene organ skal beslutte, hvor mange penge, der skal skabes. Det andet organ skal beslutte, hvad pengene skal bruges til. Det første skal se på, hvad der er bedst for landet på langt sigt.

En anden måde at lave pengesystemet om på, er inspireret af en gennemarbejdet islandsk rapport. Her får alle borgere i Danmark uanset alder simpelthen 2.500 kr. om måneden. Så ville der ikke være noget problem med at finde ud af, hvad pengene skulle bruges til, for så ville det være op til den enkelte borger, om vedkommende ville bruge dem til forbrug, afbetaling af gæld eller opsparing. De 2.500 kr. fremkommer ved at tage inflation og ønsket vækst og lægge det sammen med, at alle nuværende kontopenge omlægges fra rentebærende gæld til rentefrie penge over 12 år. De 2.500 kr. pr. person ville blive til 10.000 kr. for en familie med to børn. Hvis bare nogle af disse penge bliver omsat i forbrug af tjenester, vil det give vækst og arbejdspladser. Et forslag der ikke ville koste staten noget, fordi alle pengene kommer ud af pengeskabelsen. Du kunne altså som familie få 10.000 kr. om måneden uden at det ville koste staten noget som helst.

Vi kan indføre et sådant system i Danmark uafhængigt af, hvad andre lande gør, så længe den inflation vi vælger er tilpasset inflationen i vores vigtigste samhandelslande.
Samlet set er det altså næsten 400 milliarder kr. årligt som vi i Danmark betaler i leje til bankerne for at få lov til at bruge betalingsmidlet kroner (pengeskabelsen+rentebetaling). Det er rigtig mange penge i disse tider, hvor der overalt er nedskæringer, og mennesker arbejder hårdt for at følge med.

Vedrører alt dette mig?

Kristne har altid kæmpet for retfærdighed. Jeg er f.eks. taknemmelig for, at der i gamle dage fandtes kristne, der kæmpede for stavnsbåndets ophævelse, for grundlovens indførelse, for kvinders valgret, for Berlinmurens fald. Disse kristne har ikke bare siddet og sagt: Det hele går alligevel ad helvede til og Jesus kommer snart igen, og Gud synes sikkert også, at vi skal ødelægges på grund af ungdommens fordærv og de ikke-troendes Sodoma- og Gomorra-livsstil.

Som pengeskabelsen er i øjeblikket, er det næsten så uretfærdigt, som man kan forestille sig. Enhver almindelig samfundsborger bliver holdt som slave uden at vide det, mens nogle få superrige (udlændinge) scorer kassen så meget, at vi næsten ikke kan forestille os det. Den eneste grund til, at det har kunnet fortsætte indtil nu, er, at vi som almindelige borgere ikke ved, at vi bliver holdt for nar, og ikke selv tror vi har evner til at fatte, hvad der foregår.

Som kristen kan du starte med at være i bøn til Gud om, at det nuværende systems råddenskab for alvor bliver afsløret for den almindelige intetanende dansker, og at der må rejse sig en folkestemning for, at det skal ændres. Du kan også fortælle andre om det, som jeg har nævnt i denne artikel.

En anden lille ting du selv kan gøre, hvis du har lyst, er i højere grad at bruge kontanter når du handler ind, især hvis du har et stramt husholdningsbudget. Jo mere vi bruger kontanter, jo mindre chance er der for at politikerne afskaffer kontanter, som jo er de eneste reelt eksisterende penge i øjeblikket (så længe kontopenge udelukkende er lavet af bankerne).

Videnskabelige forsøg viser, at vi er villige til at betale dobbelt så meget for den samme vare, når vi køber den med plastikkort, frem for når vi køber kontant. Det gør bare ”mere ondt” at komme af med sedler og mønter, og plastikkort giver os en falsk opfattelse af, hvor meget vi egentlig betaler, ligesom det slører sammenhængen mellem betaling og køb.

Lav f.eks. et lille eksperiment, hvor du i en hel uge betaler alt kontant, selv din husleje hvis det kan lade sig gøre. Så oplever du på en ny måde, hvad ting koster, og hvad du egentlig godt kan undvære.

Gud ønsker, at du skal være fri på alle måder. Fri til at tjene Ham, og være en god reklamesøjle for Ham. Ikke bare frihed fra sygdom, traumer, angst, mindreværd o.lign. Gud ønsker også, at du skal være finansielt fri, så hvis han kalder dig som missionær i morgen, kan du rejse væk uden at skulle tænke på, hvordan du betaler terminen til den 1.