Selv amtsborgmesteren og de muslimske imamer tog imod Jesus

Anja Due fortæller om en fantastisk festival i Bangladesh med Gospel Outreach, hvor 7.500 tog imod Jesus, og mange blev helbredt.

Af Anja Due

Vildt spændte på, hvad der venter os de næste 4 dage, sætter vi os ind i minibussen og kører mod byen Nalchapra. Byen ligger i det nordøstlige hjørne af Bangladesh, et land med over 163 mio.indbyggere, selv om det kun er 3,5 gange større end Danmark. Men inden vi når dertil, skal vi køre 180 km på 5 timer og 36 minutter ifølge Google Maps, som jeg har tjekket hjemmefra.

Det bliver starten på et endnu et eventyr med Jesus og Gospel Outreach.

Det er 3. gang, jeg er med Gospel Outreach (GO) i Bangladesh, og vi kommer altid til et nyt sted og en ny by.

Visionen er bl.a. at nå derud, hvor ingen andre har fortalt om Jesus før gennem en festival. Det, som vi kalder en kampagne i Afrika, hedder en festival i den her del af verden.

Gospel Outreach, som er startet af Per Hyldgaard, rejser verden rundt for gennem kampagner og festivaler at fortælle de gode nyheder om Jesu frelsende, helbredende og befriende kraft.
Og denne gang går turen altså nordøst på til et område, der indtil 1947 har været under indisk herredømme. Her er evangeliet ikke blevet præsenteret på en sådan måde i mere end 150 år, fortæller vores lokale kontakt. Landet har 86% muslimer og kun 0,4% kristne, så det er det helt rigtige sted at tage hen.

Lang, lang rejse…

Men med de 5 timer og 36 minutters køretur har Google Maps ikke taget højde for den virkelige verden i Bangladesh. Bare det, at komme ud af hovedstaden Dhaka, som har cirka 20 millioner indbyggere, tager 2-3 timer.

En bedstefar kommer med sit to et halvt-årige barnebarn på armen og forklarer, at hun aldrig har gået, men at hun kan det nu.

Da vi endelig er ude af storbyen, kan vi godt se, at tidsplanen på cirka 6 timer slet ikke holder. Vejene er overfyldt med Tuc Tuc’s, som er cykler med tag over, og som kan være drevet af enten rå muskelkraft, batterier eller benzin.

Med huller i asfalten og en kørestil, hvor det største og stærkeste køretøj får lov at komme først, er det noget af en kunst at komme frem i trafikken. Time efter time og med få pauser ender vi, en anelse trætte, og efter intet mindre end tolv en halv times kørsel, ved et KFUK gæstehus, der bliver vores hjem de næste 4 dage.

Seminar for unge på highschool

Onsdag morgen starter dagen med 1,5 times køretur på totalt hullede og smalle veje ud til festivalpladsen, som også er sportspladsen på den lokale kristne High School.
Vejene er godt ødelagte og nogle steder skyllet mere eller mindre væk pga. kraftige regnskyl. Men her holder nogle af os fra teamet seminar for teenagere og unge fra skolen, og det er en glæde og et privilegie at kunne tale ind i den næste generations liv.

Normalt holder vi seminar for pastorer og ledere, men med kun 3 små kirker, som de nærmeste herude ”in the middle of nowhere”, så er det ikke en mulighed.
Så de næste 4 formiddage får vi lov at fortælle de unge om Guds kærlighed, og at han har en plan for deres liv. Vi lægger en grund med undervisning om frelsen og en frelses-bøn og bygger videre derfra.

Turen går over 18 broer, hvor nogle af dem er i så dårlig stand, at vi alle må ud af bilen, så den kan komme sikkert over.

Sidste dag ender med undervisning om at gå ud med evangeliet i Helligåndens kraft. Til sidst bliver der forbøn for alle, der ønsker at opleve Helligånden i deres liv. Sikke en glæde og fred vi ser i de unges ansigter, og det fylder os med taknemlighed, at kunne være til styrke og opmuntring for den nye generation i Guds rige i Nalchapra. De unge hjælper til om aftenen til festivalmøderne, og det er det, GO’s ture primært handler om – nemlig aftenmøderne.

Rismarker

Den første ud af 4 aftner begiver vi os forventningsfulde af sted på endnu en 1,5 times køretur på ekstremt dårlige veje.

Turen går over 18 broer, hvor nogle af dem er i så dårlig stand, at vi alle må ud af bilen, så den kan komme sikkert over. Men selve landskabet er betagende. Vandhuller fyldt med lilla åkander. Rismarker med de indiske bjerge i baggrunden. Et smukt landskab, hvor folk går og høster ris, og en ko går i rismarken med en fugl siddende på ryggen.

Det sidste stykke kører vi på grusvej med kæmpe bambus på siderne af vejen. Da vi er tæt på festivalpladsen, sidder bilen fast i mudder, og efter at bilen endelig er trukket fri, bliver vi enige om at gå det sidste stykke af vejen.

Vi glæder os til at se hvor mange, der har fundet vej ud til byen Nalchapra, der ligger langt ud på landet. Som jeg umiddelbart kan se, består byen af en gade med 5-7 butikker. Men da vejen drejer, og vi kommer over en smal betonbro uden rækværk – som man kun kan gå over – opdager vi lidt mere by på den anden side af floden. Her ligger festivalpladsen på skolens grund, og til vores glædelige overraskelse har mange folk fundet hertil.

Favestrålende

I Bangladesh sidder man altid under en farverig teltdug, som skygger for den bagende sol til festivalmøderne. Man lægger også måtter ud, som folk kan sidde på. Det er et flot syn, når man kigger ud over menneskemængden. De fleste er klædt i farvestrålende tøj, og for mig at se er det et smukt folk med en stille tilgang til alt, hvad der sker omkring dem.

Officielt besøg

Til nogle møder kommer der også officielle personer for at hilse på Per Hyldgaard og det medfølgende team. De takker for, at han og ”delegationen” vil komme ”helt herud” til deres by, med et positivt budskab og ”gøre noget godt” for byen.

Det, der herhjemme svarer til en amtsborgmester, er til møde den første aften, og efter et officielt håndtryk og billede kan mødet starte.

Per Hyldgaard prædiker som altid et klart og enkelt, men alligevel skarpt budskab om, at vi har brug for Jesus til at frelse os, uanset hudfarve, køn, alder eller religiøs baggrund – og at det kun er Jesus, der kan give evigt liv.

Til alles begejstring illustrerer Per, hvordan han selv, som dreng, blev ”frelst” af sin storebror, da han tog skylden for en smadret rude – noget Per selv havde gjort, dog ikke med vilje.

Borgmester tog imod

Da han, efter endt tale, indbyder folk til at modtage Jesus som deres frelser, rækker amtsborgmesteren hånden op sammen med mange andre.
Efter frelses-bøn og gode råd til at følge Jesus er der altid bøn for syge. Amtsborgmesteren spørger, om Per vil bede personligt for ham, og idet Per lægger hånden på ham, mærker han tydeligt Guds kraft i sine hænder. Guds kraft rører mange mennesker, og mange kommer glade op på platformen og fortæller om det.

Døv og blind helbredt

Den første, der kommer op på platformen er en kvinde, der har været døv på begge ører i intet mindre end 30 år. Hun er total helbredt!

Nr. 2 på platformen er også en kvinde, men hun har været blind på sit ene øje over længere tid. Vi ser, hvordan hun, med hånden for det ”gamle” raske øje, fanger Pers lommetørklæde.

Den 3. person er en pige, hvis 2 tumorer på hhv. nakken og i øret er forsvundet. Sådan ser vi den ene efter den anden fortælle om Guds overnaturlige indgreb i deres liv.

Overraskede kirkefolk

De lokale kirkefolk ser med overraskelse til, da folk vidner om helbredelser.

Da vores kontakt i Bangladesh tidligere på året har holdt møde med dem, blev det forklaret, at når Gospel Outreach kommer til byen, så bliver ordet prædiket, og der sker helbredelser.

De grinede og nægtede at tro på det, da de aldrig har set nogen blive helbredt før. Men nu ser de og oplever selv, at Gud gør mirakler i dag. Gud får al ære for alt, han gør den aften – og her i et muslimsk land lægger Per meget vægt på at sige, at det er Jesus Kristus, der har helbredt dem.

Imamer og regn

Næste aften bliver en anderledes aften. For det første er teltet noget mere fyldt end første aften, men vi har også officielt besøg af imamer og andre muslimske ledere.

Den første, der kommer op på platformen er en kvinde, der har været døv på begge ører i intet mindre end 30 år. Hun er total helbredt!

En anden ting er også, at det trækker op til regn under frelses-bønnen, og pludselig ser vi folk gå væk fra teltet. Jeg tænker, de vil hjem i tørvejr, men til min store overraskelse kommer folk tilbage med paraplyer. De vil åbenbart ikke gå glip af bøn for de syge. Så mens vandet står som en støvsky ned gennem teltdugen, står folk begejstret under deres paraplyer og hører på de folk, der fortæller om helbredelser.

Kaos på en god måde

Jeg selv har en lidt kaotisk aften, da kameraet ikke må blive vådt, mens jeg tager billeder af de mange, der er helbredt.

Presenningen over platformen skulle være regntæt, men med de mængder, der skyller ud af de tunge skyer, så kan den ikke klare presset. Et øjeblik står jeg stille på platformen og kigger ud over det hele. Totalt kaos og alligevel kaos på en god måde. Et helligt kaos, hvor man mærker Guds ånd er til stede.
Selvom regnen fosser ned, lader folk sig ikke påvirke, for de vil se og høre, hvad Gud har gjort i andre folks liv.

Borgmesters vindesbyrd

Vi prøver at afslutte mødet, inden vi alle er sjaskvåde, men amtsborgmesteren, som er her igen, kommer op på platformen og beder om ordet.

Han får mikrofonen og fortæller, hvordan han mærkede Guds kraft røre ved ham aftenen før, og at han i dag er totalt helbredt i sin ryg og sit knæ. Han anbefaler at tro på den Jesus, som Per Hyldgaard prædiker om.

Det er bare den vildeste oplevelse at få lov at høre en mand i en høj stilling, en hindu, som lige har mødt Jesus, stå og fortælle, at Guds kraft er virkelig, og at Jesus kan helbrede.

Tak fra muslimsk leder

Inden vi tager hjem, går vi over i et lokale på skolen for at være i tørvejr, indtil bygen er helt ovre, og vi kan gå tilbage til vores bil.
Mens vi står der og taler om den på flere måder van(d)vittige aften, kommer der pludselig en imam ind ad døren. Han går direkte hen til Per, og via en tolk forstår vi, at han takker Per for budskabet og er glad for, at GO er kommet til byen.
Per siger tak for den pæne modtagelse, og med forundring ser vi imamen gå glad derfra.
Tænk, at muslimske ledere er glade for budskabet om Jesus Kristus som verdens frelser!

Fyldt med mennesker

Aften nr. 3 er teltet og hele området ved skolen fyldt med mennesker, der har hørt rygtet om, at Jesus helbreder.
Selv fra Indien, som ligger 10 km væk iflg. de lokale, kommer folk tilrejsende. Da vi pga. den lange køretur vælger at spise sen frokost ved festivalpladsen, ankommer vi halvanden time før mødestart.

Allerede da vi igen står ud af bilen på den mudrede vej for at gå det sidste stykke, kan vi høre sang og musik fra festivalpladsen.
Synet, der møder os, er overvældende. Pladsen er allerede fyldt med mennesker, der venter på, at mødet går i gang. Mange har ventet siden middagstid for at få en plads under teltdugen.

Lovsangsgruppen har ”underholdt” folk længe, og de synger den ene sang efter den anden, inden Per kl. 16 går på scenen og prædiker.

Muslimer siger ja til Jesus

Denne aften sidder der mange officielle gæster med muslimsk baggrund, men jeg kan se, de lytter intenst, når Per taler ud fra Salme 103.
Alligevel er jeg noget overrasket, idet jeg ser deres hænder i luften, da Per igen i aften indbyder folk til at tage imod Jesus som deres frelser – og som tegn løfte en hånd i vejret.

Tænk, at budskabet om Jesus har så stor kraft, at selv muslimske ledere frimodigt tilkendegiver, at de vil tro på ham – og så oven i købet foran en stor menneskemængde!

7.500 gav respons

Til sidste aftenmøde er der blevet sat en teltdug ekstra op, for at folk kan sidde i skygge, da der er kommet endnu flere til møde.

Den dag har folk ventet helt fra morgenstunden! Da jeg går rundt og tager billeder af menneskemængden i starten af mødet, begynder jeg at tælle, hvor mange der cirka er på pladsen.
Mellem 5.500 og 6000 personer sidder eller står pakket sammen på sportspladsen. Jeg har politi, der pænt følger mig rundt, for med så mange mennesker på et sted er der altid risiko for, at nogen ikke synes, at budskabet, vi kommer med, er positivt.

Men over de 4 fantastiske dage, hvor mødedeltagelsen kun stiger i antal, giver 7500 mennesker respons på Pers budskab om frelse i Jesu navn.

Sidste aften vælter det bogstavelig talt op med mennesker på platformen, som vil fortælle, hvad Jesus har helbredt dem for.
Jeg ved jo, Gud helbreder, og har set det gang på gang på de efterhånden 12 GO-kampagner, jeg har været med på. Alligevel er det så overvældende at se, hvordan Gud berører menneske efter menneske og griber ind og forandrer deres liv.

De helbredte folks ansigter taler for sig selv, inden jeg får deres historie oversat fra bangladeshisk til engelsk. De viser, hvor det gjorde ondt, eller hvor de havde sygdom, men øjnene stråler, når jeg får svar på, at smerten eller symptomerne på sygdommen er helt væk.

Lamt barn går

En bedstefar kommer med sit to et halvt-årige barnebarn på armen og forklarer, at hun aldrig har gået, men at hun kan det nu.
Der er så fyldt med folk nedenfor trappen, så jeg bliver nødt til at teste det på platformen. Og knap har han sat hende ned, så begynder hun at gå. Hendes ben er skæve, og hun går, men lidt usikkert.

Bedstefaren tager hende op og stiller sig i kø med de andre, der skal fortælle om, hvad Jesus har gjort for dem.
Da det bliver deres tur, beder Per bedstefaren om at gå hen til modsatte side af platformen og sætte pigen ned, så vi kan se, hun kan gå. For anden gang sætter han pigen ned, og hun ikke kun går, men løber afsted lige i armene på Per på den modsatte side af platformen.

Hun er så begejstret og smiler i hele ansigtet. Hun har fået en ny frihed, og jeg lægger mærke til, at hendes ben er helt lige nu. Det er et mirakel, der sker lige foran mine øjne, og jeg fanger det på kamera. Jeg står med en blanding af ærefrygt for og taknemlighed til Gud. Det er sådan en stor, kærlig, nådefuld og barmhjertig Gud, jeg tjener.

Farvel

Sidste møde er slut, og på vej hjem i bilen sidder jeg altid med en blandet følelse. En enorm glæde over, hvad Gud har gjort for mennesker, fordi GO tog helt ”herud”, men også en trist følelse over, at det er slut for denne gang.

Men for Nalchapra er det slet ikke slutningen. For Nalachapras indbyggere er det begyndelsen. Begyndelsen på en ny tid og et nyt liv med Jesus for mange. For de få kristne er det et vendepunkt, for nu er Jesus kommet på dagsordenen på en positiv måde.

William Carey har sået Guds ord her, da det var indisk område for mere end 150 år siden, og vi ved, at vi har fået lov at høste pga. det. Nu venter en tid, hvor mange nye frelste skal lære at følge Jesus.

Gospel Outreach er endnu engang gået derud, hvor vi hører hjemme – hvor kun de kaldede har lyst til at tage hen. Gud ønsker, at vi skal ”gå ud i alverden”, så alle mennesker, uanset hvor de bor, hører ordet om Jesus, der frelser, helbreder og sætter fri i dag!

Næste år i Touboro!

Sådan kan du være med
Gospel Outreach er stiftet af Lisbeth og Per Hyldgaard. Det omfatter kampagner i mere end 35 nationer på 5 kontinenter. Alt drives udelukkende af frivillige gaver.
Udfordringen samarbejder med Gospel Outreach om at forkynde det kristne budskab i hele verden.

Touboro – radio og kampagne
I uge 6 i februar 2018 planlægger Udfordringen sammen med Gospel Outreach en kampagne i Touboro på græsen mellem Cameroun, Centralafrika og Tchad.
Her satser vi på først at oprette en lokal radio, som kan forberede jorden for kampagnen. Der findes ingen radio i området.

Efter kampagnen kan radioen følge op med kristen undervisning, familievejledning, gode råd om hygiejne, kvæg- og landbrug, samt direkte programmer, hvor lytterne ringer ind for at få vejledning og forbøn.

Udfordringen har i forvejen oprettet en del kristne radioer i samarbejde med de lokale kristne fra forskellige kirkeretninger. De fleste radiostationer drives af de lokale ved frivilligt arbejde og gaver. Men der er brug for mindst 50.000 kr. i hjælp til at oprette radioen (sender, mast, tilladelser, studie, udstyr, osv.)

Der er også brug for at støtte selve evangelisations-kampagnen, der foregår i det fri. Her er brug for lys, lyd, scene, plakater, løbesedler, osv., før Per Hyldgaard og hans frivillige team kommer.

Giv til radio-station og kampagne!

Gaver mrkt. TOUBORO kan overføres til bankkonto: 9046 – 457-34-58449. (HUSK; Navn og cpr nummer, for fradrag!)

Ønsker du specielt at støtte radioarbejdet til bl.a. muslimer, så bemærk RADIO på indbetalingen af din gave.