Tro og Elitefodbold på Akademiet
Akademiet på Mariager Efterskole har indgået et samarbejde med Superligaklubben Hobro IK’s talenthold. Således kan eleverne deltage i foldboldtræningen og kampene, mens de modtager undervisningen med fokus på tro, karakter og personlig udvikling, fortæller Morten Iversen, der er daglig leder på Akademiet.
Forstander Jens-Henrik Kirk er begejstret:
– Vi har gennem årene haft mange rigtig gode fodboldspillere på Mariager Efterskole, senest i 2017 vandt vi sølv i DM i indendørs, og i 2012 vandt vi mesterskabet.
På Akademiet er undervisningen sat anderledes sammen end almindelig skolegang. Hvis talentudviklingen kun kan ske om aftenen eller om morgenen, så flytter vi rundt på timerne, så eleverne får den undervisning og træning, der skal til.
Akademiet på Mariager Efterskole er en kristen talentoverbygning for elever, der har afsluttet 9. eller 10.klasse og som ønsker at vokse i deres tro, mens de udvikler deres talent. Akademiet har allerede talentundervisning i skuespil, musik, iværksætteri og lederskab og fra næste år også elitefodbold.