Nyt fra Indre Mission
Økonomi- og it-chef Anders B. Hummelmose, Brønderslev, tiltræder som ny formand for Indre Missions økonomiudvalg den 1. august 2017. Anders er medlem af Indre Missions hovedbestyrelse og Indre Missions økonomiudvalg.
Anders Hummelmose (56), som til daglig er Økonomi- og IT-chef for Agri Nord i Aalborg, voksede op på en gård ved Holstebro. Efter en uddannelse som landmand tog han agronomuddannelsen på Landbohøjskolen, hvor han senere fik en forskerstilling. Han har været ansat på Axelborg (nu Landbrug og Fødevarer).
Anders er gift med Astrid, og de har fire børn. I fritiden dyrker han bl.a. maraton og kører motorcykel. Han har også siddet i menighedsrådet og er stadig formand for provstiudvalget i Brønderslev Provsti samt aktiv i kirkens børne-og ungdomsarbejde, skriver Indre Missions Tidende.
Kobberbryllup: Lørdag den 12. august kan Marianne og Jakob Olesen, Ringkøbing, fejre kobberbryllup. Marianne er fritidskonsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.
Vielser: Onsdag den 2. august vies Caroline Ipsen og Jonas Kikkenborg i Aarhus Valgmenighed. Caroline er volontør i IM.
Lørdag den 12. august vies Camilla Ingdal Overby og Bjarne Steen Klitgaard i Ansgars Kirken i Aalborg. Bjarne er musikkonsulent i IM.