Åndeligt frafald

Af Stig Christensen, pastor emeritus,
tidl. formand for Dansk Oase

Præsten Dorthe Taulov inviterede i begyndelsen af juni måned den clairvoyante Ditte Young til foredrag og demonstration af, hvordan man opnår kontakt til afdøde kæledyr. Mødet fandt sted i Gislinge kirke i nærheden af Holbæk.

En af deltagerne havde en afdød hest, Nino, som det lykkedes den clairvoyante at få kontakt med, og hesten oplyste, at den havde haft et svært hesteliv.

Der var en del deltagere til mødet, og nyheden spredtes hurtigt og medførte en masse debat om præsten, der mener, at den danske folkekirke er mest attraktiv, når den inviterer det alternative ind.

Præsten blev indkaldt til møde med biskoppen og blev midlertidigt tjenestefritaget. Biskoppen bestemte, at hun skulle være under skærpet tilsyn det næste halve år, men af pressemeddelelsen fra biskop Fischer-Møller fremgår det, at han ikke mener, at kommunikation med dyr strider med folkekirkens bekendelse.

Holdningen til seancen er meget forskellig, men mange, heriblandt præster, mener ikke, at det er noget problem. Ønsket om at imødekomme det alternative er Dorthe Thaulov ikke alene om.

Ifølge Kristeligt Dagblad har missionspræst Ole Skjerbæk Madsen det også, idet han den 14. juni udtaler til avisen: ”Uden at tage stilling til den konkrete sag vil jeg sige, at det er i orden at afholde et foredrag om dyretelepati. Det er ikke mere problematisk at invitere en dyretelepatør end en imam til at tale i kirken. Det er et spørgsmål om at have en samtale med folk, der ikke nødvendigvis tror det samme som os selv. Der er nogen, der har medfødte evner inden for clairvoyance, andre har trænet sig op til at bruge deres sanseapparat på den måde. Det kan ikke nytte noget at lukke øjnene og afvise det ud fra vores egen tilværelsesforståelse. Vi må gå ind i en åben samtale, selvom kontakt til både afdøde dyr og mennesker ikke er kristen praksis.”

Sagen er blot endnu et eksempel på det åndelige forfald i Folkekirken. Det er desværre symptomatisk, at ikke en eneste debattør nævner Bibelens helt klare forbud mod spiritisme. For en biskop og en præst burde det være meget enkelt at tage stilling til denne sag, hvis man da tager advarslen fra 5. Mosebog kapitel 18 alvorligt: Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene dér gør. Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, der gør den slags.

– Bibelens tale er altså klokkeklar vedrørende en sådan sag. Når man ikke vil citere Bibelens ord, skyldes det da, at man skammer sig ved Guds ord? Eller skyldes det uvidenhed eller åndelig naivitet? Ingen siger noget om den åndelige verden, at vi skal vurdere ånderne. Er det Helligånden, eller er det en dæmonisk løgneånd, som den clairvoyante har kontakt med? Ifølge Bibelen er det ganske klart, at det ikke kan være Helligånden, når Gud betragter telepati som en afskyelighed.
Jesus siger: Den, der elsker mig, vil holde fast ved mine ord.