Svend Løbner: Stop fremmedfjendsk retorik, DF!

Svend Løbner, freelancejournalist
Gl. Lundeborgvej 32, 5874 Hesselager

Dorthe Ullemose (DF) har i Udfordringen svaret på min kritik af hendes indlæg i fynske medier med den bombastiske titel: ”Sæt militæret ind i Vollsmose”. Her får hun nogle få ballademageres opførsel i odensebydelen til at gælde de fleste muslimer, når hun skriver, at de ”for størstedelens vedkommende, er aldeles uegnede til at leve i det vestlige samfund.”

– Når disse mennesker er blevet mange nok, opfører de sig utilstedeligt og psykopatisk. Det vi ser her er en konsekvens af de seneste årtiers masseindvandring fra overvejende muslimske lande, skriver hun.

Jeg genkender ikke dette skræmmebillede, og jeg er endda vokset op i et delvis muslimsk land, besøger jævnligt Østafrika og Mellemøsten som journalist, og har en del venner, som er muslimer.

Mit indtryk fra almindelige muslimer herhjemme er, at rigtig mange kæmper for at passe ind i det danske samfund, de lærer dansk, de tager uddannelser og de jobs, de kan få – hvis virksomhederne da vil ansætte dem. Med hensyn til islam, så har de en personlig gudsdyrkelse og overlader til Gud at dømme om dette eller hint. De vil bare leve i fred, forsørge deres familier og give deres børn en fremtid.

Jeg reagerer imod Ullemoses fremmedfjendske udgydelser, fordi de forgifter debatten og opildner til had. Det går især ud over muslimer, der siges at have særlige udfordringer med at passe ind i et demokrati. Men er det nu rigtigt? Tag et kig på verden: I Myanmar er det buddhister, der forfølger muslimer, i Indien er det hinduer, der forfølger kristne, og i Den Centralafrikanske Republik er det kristne, der forfølger muslimer – og omvendt. Det handler altså ikke om tilhængere af en bestemt religion, men om magtsyge mennesker, der misbruger religionen.

Nuancerne kommer slet ikke med i Ullemoses retorik, og derfor får vi ikke en kvalificeret debat om, hvilke faktorer, der spiller ind for vellykket integration, og hvad kristne og muslimer konkret kan gøre for at komme hinanden i møde. Derfor opfordrer jeg Ullemose og ligesindede til at knytte kontakt til muslimer, læse Koranen igennem og i øvrigt læse den gode litteratur, der netop behandler forholdet mellem kristendom og islam.

For her vil man både opdage slående ligheder og vigtige forskelle. Lighederne kan vi fejre og forskellene skal udforskes. For ja, vi skal kritisere islam, ligesom vi har en lang tradition for at kritisere kristendommen, men det skal gøres på et kvalificeret grundlag med mennesker, vi har opbygget en god relation til. Så kan religionssamtaler lede til eftertanke og faktisk flytte holdninger. Og derfor kan religion blive et plus i integrationsprocessen.

Det er kun glædeligt, at Dorthe Ullemose har et kristent menneskesyn. Det ville så også være klædeligt, om dette menneskesyn ville præge hendes omtale af andre mennesker. Og det undrer mig, at hun slet ikke ser mulighederne i det, hun kalder ”den massive muslimske indvandring”. Her kommer et folk, der tror på Gud, der kender Bibelens profeter, der anerkender Jesu særstatus: at han blev født af en jomfru, at han gjorde mirakler, at han er Guds Ord og Guds Ånd og Messias, og at han skal komme igen og dømme jorden.

Ja, muslimer har divergerende opfattelser af ovenstående, men der er da mulighed for masser af gode samtaler her! Tænk på, at vi kristne heller ikke er enige om alt, ja der er faktisk ikke to mennesker på denne jord, der er fuldstændig enige. Heri ligger jo muligheden for samtale, som fører til samvær og kan ende med frugtbart samarbejde.

Hvis vi altså ikke spænder ben for os selv ved at tale nedsættende, grave grøfter og ønske vores medborgere hen, hvor peberet gror!