Hvad kan vi bruge Luthers toregimentelære til i dag?
Det er 500 år siden, at Martin Luther formulerede sin ”lære om de to regimenter”, som er noget af det mest omstridte inden for luthersk teologi.
Læren om de to regimenter er blevet beskyldt for at passivere kirken i forhold til presserende samfundsproblematikker, så evangeliet ender med intet at have at gøre med det jordiske liv, men alene skal sikre den evige frelse.
Var det sådan, Luther mente det? Eller hvad mente han egentlig med sin tænkning om de to regimenter?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet i den oplysende bog ”Kirke og øvrighed”, hvor en håndfuld nordiske teologer med hver deres indlæg forsøger at belyse toregimentelæren. Ikke kun historisk: Hvad mente Luther? Men også: Hvad betyder det for kirken og samfundet i dag?
Teologerne drøfter bl.a. spørgsmålene: Hvad var det for en kirke, Luther så for sig? Og rummer hans lære om de to regimenter et potentiale for, at kirken kan agere og tydeliggøre sin stemme i et senmoderne pluralistisk samfund?
Bidragsyderne til bogen repræsenterer forskellige teologiske positioner. Det drejer sig om Agnethe Raahauge, Andreas Østerlund Nielsen, Asger Chr. Højlund, Gunnar Heiene, Harald Hegstad, Knut Alfsvåg, Kurt Christensen, Torbjörn Johansson og Jeppe Bach Nikolajsen.
Samlingen af tekster er i al deres mangfoldighed både oplysende og velskrevne, og en stor hjælp til at gennemtænke kirkens udfordringer i moderne tid.
Langt størstedelen af bogens bidrag blev præsenteret på en stor konference, som sidste år blev holdt på Menighedsfakultetet i Aarhus med titlen ”Kirke, øvrighed og samfund”.
Martin Luther skelnede med sin toregimentelære mellem det åndelige styre og det verdslige styre. Kirken har fået evangeliet betroet og skal prædike menneskers frelse, og øvrigheden/staten har fået ”sværdet” eller loven betroet, som den skal bruge til at opretholde orden i samfundet med.
Luthers lære var en del af hans opgør med den katolske kirke, som, mente han, blandede ånd og politik sammen, så det endte i et magtmisbrug, hvor mennesket blev undertrykt i kirkens navn.
Sidenhen er Luthers toregimentelære selv blevet kritiseret, ikke blot for at passivere kirken i aktuelle samfundsspørgsmål, men også for at være grunden til, at så mange tyske kristne kun i ringe grad undsagde nazismen under Anden Verdenskrig.
”Kirke og øvrighed” er redigeret af Jeppe Bach Nikolajsen, der bl.a. er lektor og forskningsleder ved Menighedsfaktultetet i Aarhus og tilknyttet professor ved Menighedsfakultetet i Oslo.
Jeppe Bach Nikolajsen m.fl.: Kirke og øvrighed
192 sider • 199,95 kr.
Forlaget Kolon