Islamisk Stat er besejret – hvad gør Iraks kristne nu?

Store dele af byen Batnaya ligger i dag i ruiner. Ingen af de kristne indbyggere er vendt hjem, og ingen har påbegyndt nogen genopbygning.

Bengt Sigavardsson har besøgt det overvejende kristne område på Nineve-sletten nord for Mosul i Irak. Her ønsker nogle kristne at få deres egen stat.

Af journalist
Bengt Sigavardsson
Oversat af Bodil Lanting

Terrorgruppen IS er besejret på den overvejende kristne Nineveslette og i Mosul i Irak. Efter tre år på flugt begynder de kristne at vende tilbage til Ninevesletten, men ikke til Mosul. Fremtiden er uvis og udfordringerne mange for et af verdens ældste kristne samfund.

”Oh, I korsets slaver. I har ingen plads i det islamiske land. Enten forsvinder du, eller også dræber vi dig”.
Ordene står skrevet på tysk på en væg i den vandaliserede Mar Quryaqus-kirke i byen Batnaya på den overvejende kristne Nineveslette i det nordvestlige Irak.
Her blev folk stuvet sammen, efter at Islamisk Stat (IS) indtog området i begyndelsen af august 2014. Alle kristne flygtede, især til de kurdiske selvstyre-områder i det nordøstlige Irak.

Vender ikke tilbage

Nu er IS besejret på Ninevesletten af en USA-ledet alliance, den irakiske hær, Kurdistan Regional Governments peshmerga-hær og allierede militser. Batnaya blev befriet i oktober 2016.

– Men ingen civile er vendt tilbage, og ingen genopbygning er påbegyndt. Der er ingen strøm, ingen generatorer og intet vand.
Først når rehabiliteringen er indledt, vil folk begynde at vende tilbage, siger Khaled Sappoo fra den assyrisk-kristne milits Dwekh Nawsha.

Foruden nogle bevæbnede mænd fra Dwekh Nawsha er der ikke et menneske at øjne blandt de sønderskudte husruiner. Det er bare et spørgsmål om tid, før IS er besejret i hele Irak. Dwekh Nawsha venter på ordren til at slutte sig til slaget om det IS-kontrollerede distrikt Tal Afar. Peshmerga vil så overtage forsvaret af Batnaya.
– Der vil være kristne enheder i peshmerga, som forsvarer Ninevesletten i fremtiden, siger Khaled.

24-årige Rita Rostam er vendt tilbage til den kristne by Teleskuf på Ninevesletten. Hun har fået arbejde på et center for børn og unge, men ville helst forlade Irak.

Uenighed og afstemning

Ninevesletten kontrolleres i dag af Kurdistans Regional Govern-ment (KRG), men fremtiden er usikker. Det er et af flere områder, som KRG og den irakiske regering strides om.
Den 25. september skal der holdes en folkeafstemning om selvstændighed i KRG. Beboerne på Ninevesletten skal svare på, om de vil tilhøre Irak eller Kurdistan.

I Batnayas naboby, Teleskuf, er cirka 20 procent af indbyggerne nu vendt tilbage. Blandt dem er den 24-årige Rita Rostam. Hun ønsker ikke, at Ninevesletten bliver en del af Kurdistan (KRG).
– Jeg stoler mere på den irakiske hær end på peshmerga. Glem ikke, at det var peshmerga, som ledte IS hertil, siger hun.

Hun hentyder til, at peshmerga trak sig tilbage, da IS angreb Ninevesletten i 2014. En del kristne ønsker, at Ninevesletten får selvstændighed under international beskyttelse.
– Tanken om en kristen stat er god, men jeg tror ikke, at vore kristne ledere er i stand til at opbygge en regering, for de har forskellige hensigter. Der er fare for, at de begynder at slås mod hinanden, siger Rita.

IS-ideologien har dybe rødder

Da IS indtog Ninevesletten, flygtede Rita med sin familie til Libanon. De vendte tilbage i april 2017, og hun arbejder nu på et center for børn. Byens skole er under genopbygning.
– Vi må dagligt sige nej til nye børn, som gerne vil begynde her. Det er et tegn på, at stadig flere familier kommer hertil, men mange af dem er fra byer i nærheden, som er helt ødelagte. De venter på, at de bliver genopbygget, siger hun.

Vejene på Ninevesletten flankeres af vildtvoksende marker og byer, som ligger i ruiner. Det vil koste enorme ressourcer at genopbygge området.

I Teleskuf er elnettet ødelagt, og folk får strøm via generatorer. Meget af byen ligger i ruiner, men en del er ved at blive genopbygget. Nogle butikker er blevet åbnet, men mange af de tidligere indbyggere har forladt Irak. Rita tror ikke, at de vender tilbage. Selv ønsker hun også at forlade Irak, selv om IS blev besejret i deres største irakiske højborg, provinshovedstaden Mosul, den niende juli.

– Selv om IS er borte, så er deres ideologi dybt rodfæstet i mange muslimer. Den er sværere at besejre, siger Rita.

Srood Maqdasi er medlem af det kristne parti Bnay Nahrain i KRGs parlament.

Sekularisme kontra islamisme

I byen Dohuk i Kurdistan siger fader Emanuel Youkhana, der er leder af den kristne hjælpeorganisation CAPNI, at den bedste løsning for Ninevesletten vil være, at den havner inden for Kurdistans grænser. Han tror, at peshmerga kan forsvare de kristne.

– Peshmergas tilbagetrækning i 2014 handlede om et kollaps. IS havde besejret den irakiske hær, som havde mere moderne våben end peshmerga. Peshmerga kunne ikke på egen hånd holde stand mod IS, siger han.

Nu har peshmerga fået militær træning og moderne våben. Desuden peger Fader Emanuel på, at udkastet til Kurdistans forfatning fastlægger selvstyre for kristne i de områder, hvor de er i flertal.
Han lægger også vægt på, at det kurdiske samfund er sekulært, mens det irakiske bliver stadig mere islamistisk.

– Hellere 200.000 kristne blandt 4,5 millioner indbyggere i et selvstændigt Kurdistan med åben kultur og forfatning end 250.000 kristne i et islamisk Irak med 35 millioner indbyggere, siger han.

Nye konflikter

Der findes 10 kristne partier i Irak. I oktober 2016 gav samtlige deres støtte til EU-kommissionens resolution om selvstændighed for Ninevesletten inden for den irakiske forfatnings område.

Partierne er imidlertid uenige om en række detaljer. En del ønsker, at området falder uden for Kurdistans grænser. Andre er imod det, blandt andet Bnay Nahrain-partiet (”Mesopotamiens Sønner”). Srood Maqdasi er medlem for Bnay Nahrain i Kurdistans parlament. Han synes, det er et forkert tidspunkt for indbyggerne på Ninevesletten at stemme om, hvorvidt de vil tilhøre Irak eller Kurdistan, eftersom flertallet af indbyggerne er på flugt.

– Man burde prioritere at genopbygge området, så folk kan vende tilbage dertil, siger Srood, da vi mødes i parlamentet i Kurdistans hovedby Erbil.
Han er bekymret for, at nye konflikter vil blomstre op. Irak og Ninevesletten er præget af, at de forskellige sunnitiske, shiamuslimske, yazidiske og kristne militser kun har haft én sag til fælles, nemlig at besejre IS. Ellers har de meget forskellige dagsordener.

– Risikoen for konflikter mellem dem er stor. Hvis de flygtninge, som nu vender hjem til Ninevesletten for at begynde et nyt liv der, igen bliver tvunget på flugt, vil de aldrig vende tilbage igen, siger han.

Fader Thabet Habib Yousif var kaldæisk-katolsk præst i Mosul og på Ninevesletten. Nu er han flygtingepræst i Erbil samt koordinator på ”Erbil Eyes-komplexet”, hvor der bor cirka 110 kristne flygtningefamilier.

Sovende IS-celler

Samtidig mener en kristen fra en anden del af Irak, at de er havnet i skyggen af Ninevesletten.

Før IS indtog Mosul, i juni 2014, havde byen cirka 35.000 kristne indbyggere. Alle disse flygtede, da IS gav dem valget: ”Konverter til islam, betal beskyttelsesskat eller dø”. I en kristen baraklejr i Erbil bor de syrisk-katolske forældre til fire børn, 48-årige Abu Noor og 42-årige Umm Noor fra Mosul. Selv om IS blev besejret i Mosul den niende juli i år, vil de aldrig vende tilbage.

– Kirkerne er skadede eller ødelagte, og 90 procent af husene er ødelagte. Der findes ingen samfunds-service eller infrastruktur, siger Abu Noor.
Rædslerne er hovedårsagen til, at de ikke vil vende tilbage.

– Vi ved, at der findes sovende IS-celler, især blandt unge muslimer. De er umulige at opdage, før det er for sent, siger Abu Noor.
Før 2003 havde Irak omkring 1,5 millioner kristne indbyggere. Parret fortæller, at de følte sig trygge, da alt blev forandret, efter at USA invaderede Irak i 2003 og styrtede diktatoren Saddam Hussein.

– Efter det begyndte al-Qaida at operere i Mosul. De kristne var en af deres målgrupper, siger Abu Noor.

Tør ikke fejre højtider

Han nævner eksempler på præster, biskopper og civile kristne, som er blevet myrdet eller kidnappet siden 2003.

– Vi turde ikke længere åbenlyst fejre vore højtider som påske og jul af frygt for at blive angrebet, siger han.

Det har ført til en kristen masseflugt. I dag er der kun ca. 250.000 kristne tilbage i Irak. De fleste er på flugt i Kurdistan. Parret føler sig trygge i Erbil, men de har det psykisk dårligt.
– Vi har mistet alt – vor kirke, vore hjem, vore penge, smykker – alt. Vi fik ikke noget med os bortset fra det tøj, vi havde på, da vi flygtede, siger Abu Noor.
Deres drøm er at komme til Europa.

– Denne krig vil ikke slutte de næste 1000 år. Jøderne forlod Mosul og Irak i 1940’erne. De er aldrig vendt tilbage. Det er bare et spørgsmål om tid, før alle kristne også forlader Irak, siger Abu Noor.

Kristne må beskyttes

Fader Thabet Habib Yousif var kaldæisk-katolsk præst i Mosul og på Ninevesletten. Nu er han flygtingepræst i Erbil samt koordinator på ”Erbil Eyes-komplexet”, hvor der bor cirka 110 kristne flygtingefamilier. Ingen kirkelige handlinger er blevet genoptaget i Mosul, hvor kirkerne er mere eller mindre ødelagte.

– Det er ikke svært at genopbygge kirkerne, det er sværere at få de kristne til at vende tilbage. Mosul er en fundamentalistisk muslimsk by. Hvis den bliver mere moderat, vil en del kristne vende tilbage, siger han.

Det lyder ikke som noget, der vil ske fra den ene dag til den anden?
– De kristne fra Mosul er ikke glemt, men hvor længe skal bistandsarbejdet her fortsætte? I et år, tre år, seks år eller mere? Før eller siden må de tage en beslutning om deres fremtid, siger han.
Nogle kristne fra Mosul er flyttet til Ninevesletten.

– Mange kristne fra Ninevesletten er flyttet til udlandet. Der findes altså tomme huse på Ninevesletten. Andre fra Mosul har startet et nyt liv i Kurdistan, mens atter andre har brug for hjælp til at gøre det, siger han.

Fader Thabet understreger, at de kristne ikke bare findes på Ninevesletten, men i hele Irak – og at de må garanteres beskyttelse, uanset hvor de bor. Han håber, at det internationale samfund vil tvinge Iraks regering til at realisere det.

– Islam må adskilles fra forfatningen og politikken. Alle må være ligeværdige som borgere. Der findes fx ingen religionsfrihed. Der er mange muslimer, som ønsker at konvertere til kristendommen, men det er forbudt, slutter han.

Bodil Lanting

Om Bodil Lanting

Bodil har det store overblik over relevante nyheder fra ind- og udland. Hun er uddannet teolog med bifag i sprogvidenskab, og er desuden kendt på redaktionen som en kvinde, der har let til latter.
Del artiklen! (Klik på ikonerne nedenfor)
Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page