Religion er en ressource i integration

Svend Løbner
freelancejournalist
Gl. Lundeborgvej 32,
5874 Hesselager

Jeg skal ikke her kommentere Dorthe Ullemoses ophobning af løse påstande i sidste uges indlæg. Påstandene er afslørende nok i sig selv. Jeg taler ikke om penge, integrationsprojekter, antal migranter osv. Jeg taler om sproget, retorikken, som DF og Ullemose fører op til det forestående kommunalvalg. Hvis vi skal gøre os håb om at tale MED folk, skal vi også tale pænt OM dem. Og taler vi respektfuldt med hinanden, er vi allerede godt på vej mod positiv integration.

En måde at tale respektfuldt er at anerkende det, vi er fælles om. Derfra kan vi så udfordre hinanden på det, vi ser forskelligt på. Jeg er kristen og fortæller gerne om Jesu komme, død og opstandelse. Her er både ligheder og forskelle mellem islam og kristendom. Men blot det, at kristne og muslimer taler troens sprog, forener. Som en imam sagde til mig: ”Jo mere kristne selv tror på evangeliet, jo mere taler de respektfuldt med mig. De mest nedladende er ateisterne!”

Religion er en ressource i integration. Så ja, vi kristne skal stå ved det, vi tror på: At Jesus er Guds søn, at han døde for vore synder og overvandt døden ved sin opstandelse. Det vinder kun respekt.

Samtidig skal vi anerkende og respektere andres tro og glæde os over alt det, vi er fælles om. Og er der bøller af den ene eller anden art, som forstyrrer, har vi allerede love og muligheder for håndhævelse. Vi behøver ikke at sætte militæret ind i Vollsmose, som Ullemose foreslår! I stedet burde vi opskalere Özlem Ceciks dialogkaffeprojekt og tale med hinanden. Tænk, hvis 1000 ”gammeldanskere” gik ud i Vollsmose og inviterede på kaffe? Det flytter meget mere end forkromede integrationsprojekter, og så er det meget billigere.

Summa summarum: Slip tastaturet, gå ud af kontoret, ud i den virkelige verden og mød mennesker i øjenhøjde. Så vil mange problemer være løst, og dyre integrationsprojekter sparet.