Arkæolog: Babelstårnet fandtes i Syd-Irak

Er Babelstårnet i Bibelen bare en myte? Det har været den almindelige mening blandt bibelforskere og moderne teologer. Men de senere år er en del arkæologer begyndt at tage den bibelske fortælling mere seriøst.

Det gælder især den verdensberømte britiske arkæolog og egyptolog David Rohl, som er kendt fra en række bøger og tv-dokumentarprogrammer.

Rohl var som ung rockmusiker og pladeproducer for nogle af de kendte engelske rocksangere. Men som 33-årig begyndte han at læse til arkæolog. Allerede som barn havde han været dybt fascineret af Egypten og lokkede sin mor på en tur ned til pyramiderne.

David voksede op som katolik, men er ikke praktiserende kristen. Han betragter heller ikke Bibelen som ufejlbarlig, men han mener arkæologerne bør tage det Gamle Testamentes mange oplysninger langt mere seriøst, end man hidtil har gjort i akademiske kredse.

Revideret tidsregning

Rohl mener, at oplysningerne i Bibelen skal ses som andre oldtidskilder. Og han har forsøgt at finde frem til, hvordan oplysningerne i Bibelen passer sammen med andre oplysninger og fund fra oldtiden.

Det har ført ham til at gøre op med den egyptiske kronologi, som tidligere arkæologer har fastlagt alt for langt tilbage i tiden.
Det skyldes især, at man tidligere har placeret kongerækkerne i forlængelse af hinanden. Derved når man for langt tilbage i tiden, mener David Rohl.

Kongerne regerede ikke alle over et samlet Egypten, men over et nedre (nord) og et øvre (syd) Egypten. Og kongerækkerne skal altså placeres parallelt, mener Rohl, og for øvrigt mange andre forskere, der betvivler den gamle kronologi, som også ligger til grund for Kulstof-14 datering.

En af de mest kendte tvivlere var den jødiske russisk-amerikanske forsker Velikovskij.

Ny babylonsk tidsregning

David Rohl har efter at have revideret Egyptens kronologi også kastet sig over den såkaldte babylonske kronologi.

Rohl prøver at finde ”realistiske” historiske svar på Bibelens beskrivelser af Edens Have, Babelstårnet – og Noahs Ark.
Det sidste har han nu ikke været heldig med, idet han ligesom den traditionelle bibelkritiske fortolkning begrænser Syndfloden til en lokal oversvømmelse i den sydlige del af Irak, selv om der er fund i de fjerneste egne af verden, der bekræfter, at oversvømmelsen var verdensomspændende. Men lad det ligge.

Rohls opdagelse af et område, der kunne være Edens land og have i nærheden af Tabriz i Iran er mere spændende. Og han mener altså også, at have fundet resterne af Babelstårnet.

Babelstårnet

Bibelen fortæller, at de overlevende i Noahs Ark efter Syndfloden formerede sig og blev talrige.

De drog mod øst (eller fra øst, eller fremad – det kan oversættes forskelligt) indtil de kom til en flad slette.

Jeg har været i området og set geografien. Og jeg er ikke i tvivl om, at de rejste ned fra bjerglandet Ararat i det nuværende østlige Tyrkiet til Irak. Her kom de ifølge Bibelen til Sinear-sletten. Området i det sydøstlige Tyrkiet og ind i Irak hedder netop Sinear.

Bibelen fortæller, at de her fandt velegnet ler, som de brændte til mursten og begyndte at bygge et stort tårn, som de troede skulle nå helt op i himlen. (Englene må have moret sig.)

Men under bygningen af tårnet forvirrede Gud deres sprog. Hvor de før havde talt samme sprog, opstod der nu sprogforvirring. Og de måtte opgive at bygge tårnet færdigt. Folkene spredte sig i stedet – ud i hele verden.

Herskeren Nimrod

Bibelen fortæller ikke, at det var Nimrod – Kams barnebarn – der byggede tårnet. Men det fortæller den jødiske historiker Josephus i sine skrifter om jødernes historie.
Josephus levede umiddelbart efter Jesu tid og blev taget i fangenskab af de romerske erobrere, da de udslettede Jerusalem og den jødiske stat i år 70.

Han skrev jødernes historie ned for romerne omkring år 94 efter Kristus. Josephus har formentlig sine oplysninger fra gamle kilder som Jubilæumsbogen og Jashers Bog, udover Gamle Testamente.

Ikke i Babylon

Rohl går altså ud fra Josephus’ oplysninger om, at det var Cush’s søn, Nimrod, der byggede Babelstårnet, der formentlig var en form for pyramide.

Traditionelt har bibelforskere forbundet Babelstårnet med en ruin i nærheden af Bagdad, hvor det gamle Babylon lå ca. 50 km fra den nuværende hovedstad.
Her ligger resterne af en ziggurat – et pyramidetårn – som ifølge gamle tekster var på syv etager og ca. 91 meter højt.

Men dette tårn blev opført af kong Nebukadnezar – og han dukker først op ca. 600 f. Kr., mens Babelstårnet ifølge Bibelens kronologi ligger mindst 2.000 år før Kr. (Muligvis 3.000).
Babylon er det græske ord for Babel, som egentlig bare betyder stor by. Men Babylon blev også navnet for det senere ny-babyloniske rige, som bl.a. besejrede Judæa og bortførte et stort antal jøder fanger – bl.a. Daniel og hans venner – til Babylon.

Bibelkritikere har ment, at jøderne under fangenskabet ca. år 600 f.Kr. bare ”overtog” historien om dette tårn og flettede det ind som Bibelens beretning om babelstårnet…
Men her går man ud fra, at Bibelens første del blot er en samling utroværdige myter, og ikke sand historie, dels påstår man at Mosebøgerne ikke blev skrevet af Moses, men først små tusinde år senere – selv om jøderne jo kendte Moseloven længe før. Så det er historisk ukorrekt.

Men lå Babelstårnet da oprindeligt der, hvor det senere Babylon kom til at ligge?
Nej, mener Rohl.
Han placerer Babelstårnet helt nede i det sydlige Irak – i oldtidsbyen Eridu nær Basra.

Nimrod byggede byen

Rohls begrundelse er, at Bibelen nævner det nærliggende Uruk/Erek som en af de første byer, Nimrod byggede.

1. Mosebog 10,10 fortæller:
”Udgangspunkt for Nimrods kongedømme var Babylon, Erek, Akkad og Kalne i landet Sinear.”

Oldtidsbyen Erek ligger ligesom Eridu i det sydlige Irak, og det menes af det arabiske navn al-Iraq er afledt af Erek. Eridu er muligvis verdens ældste by, som nogle – dog ikke Rohl – mener var stedet for Edens Have.

Syd-Irak forbindes med Sumer, som er et af de ældste kongeriger, man kender til. Sumer og Sinear er muligvis det samme navn.
Sumererne var ifølge kilderne ”sorthovedede” – og det samme var Kam og hans efterfølgere, for ifølge den bibelske beretning, blev Kam stamfar til bl.a. afrikanerne, egypterne m.fl.

Kongelister passer

Mens forskerne ofte arrogant fejer Bibelens oplysninger til side, er man vældig betaget af de få oplysninger, man har om sumererne. Bl.a. kongelisterne.

En sumerisk kongeliste er indskrevet med kileskrift på en ler-cylinder fra ca. 1800 f. Kr. Ifølge den liste hed den første konge efter den store vandflod Enmer-kar. Og det var ham, der grundlagde Erek.

Kunne Enmerkar være den samme person, som Bibelen kalder Nimrod?
Ja, konkluderer David Rohl efter at have undersøgt navnet.

Bibelen kalder Nimrod for en mægtig jæger. På hebræisk brugte man ikke vokaler (a,e,i,o,u,y), men kun konsonanter (b,c,d,f,g,h,j,k,l,m,n, osv.)
Derfor er Nimrod skrevet som NMR.

Første del af Enmerkar ville skulle skrives NMR-kar. Og endelsen kar kan oversættes som jæger på sumerisk. Så Enmer-jægeren blev til Nimrod-jægeren på hebræisk, mener Rohl.
Samtidig er der et ordspil i ordet Nimrod, som kan betyder ”Vi gør oprør”.

Og det var jo det, Nimrod gjorde ved at opføre et tårn, der skulle nå helt op til Gud.

Babel = stor by

Men i Bibelen tales der ikke om Eridu-tårnet, men om Babels-tårnet.
Jo, siger Rohl, men sumererne kaldte Babel for Nun.ki. Det betyder mægtigt sted.

Navnet var knyttet til Eridu i syd, hvor Ea (Gud) gav kongemagten til menneskene ifølge den sumeriske mytologi.
Rohl tror, at Nun.ki – det mægtige sted – er det samme som Bibelens Babel (stor by). Og at Babelstårnet altså lå her.

Men findes der da rester efter et tårn her?

Tårnet i Eridu

Ja, en irakisk arkæolog har tidligere udgravet en ziggurat i Eridu. Den er imidlertid slet ikke så stor, som den, der tales om i Bibelen.
Men også det har David Rohl fundet en forklaring på.

Zigguraten i Eridu er nemlig af ”nyere” dato. Men udenom den findes endnu resterne af fundamentet til et meget større pyramidetårn. Dette fundament er imidlertid aldrig blevet bygget færdigt. Byggeriet er pludselig stoppet – ligesom Bibelen fortæller om Babelstårnet, da sprogene blev forvirrede, og folkeslagene rejste i alle retninger…!

Rejste til Egypterne

Rohl mener her at have fundet forklaringen på, at den egyptiske civilisation pludselig opstår næsten ud af den blå luft omkring 2700 f. Kr.
Han mener, at sumererne udvandrede til Egypten. De sejlede hertil, mener han og henviser til gamle klippetegninger af skibe, som er fundet i Egyptens østlige ørken. Det er jo mærkeligt, at man tegner skibe i en ørken, men forklaringer kunne altså være, at de kom hertil fra Syd-Irak på skibe.

Tidligere syndflod

Men passer årstallene så med Bibelen?

Nej, ikke hvis man bruger den tidsregning, som den irske biskop Ussher foretog, og som ukritisk er blevet overtaget af de fleste bibeltro forskere. Ussher gik ganske enkelt ud fra tidsangivelserne i den masoretiske (fejlfyldte og anti-kristne jødiske) udgave af Gamle Testamente, som blev standard for oversættelserne. Ussher regnede sig frem til, at Syndfloden skete 2.349 f. Kr.

I min bog om Noahs Ark bringer jeg en anden tidsberegning, som bl.a. bygger på den ældre egyptiske septuaginta version af Gamle Testamente, som Jesus og de første kristne åbenbart henviser til, samt på at nogle ”onde år” kan være udeladt.

Her når vi frem til, at syndfloden ikke skete så sent som i 2.349 men i år 3.537 før Kristus. Det passer med fundene.

Hvis dette er rigtigt, giver det plads til, at Noahs familie har formeret sig til tusindvis af mennesker, før de rejser ned på Sinear-sletten.

Rohl regner med, at Enmerkar (Nimrod) levede og byggede Babelstårnet omkring 2700 f. Kr.

Kort efter opstod ikke blot den egyptiske, men også den indiske og kinesiske civilisation – og de første indianer-riger i den nye verden.
Det passer perfekt med, at verden igen bliver befolket – efter syndfloden.

Sprogenes udgangspunkt

Alle de indoeuropæiske sprog kan – ifølge to georgiske sprogforskere, som er citeret i min bog – føres tilbage til det armenske højland. Og det var som bekendt her, arken ifølge Bibelen strandede.
Det giver altså mening, at Noahs efterfølgere rejste ned til Sinear / Irak, og at en hovmodig sort hersker ved navn NMR – Nimrod eller Enmer-kar – grundlagde flere byer og forsøgte at opførte en mægtig anlagt pyramide, som han forestillede sig kunne nå helt op i ”himlen”.

Men stolthed står for fald. Og snart var folkene spredt over hele verden.

Hvordan Gud rent teknisk forvirrede sprogene, kan man stadig undre sig over. Men alt tyder på, at der skete noget drastisk omkring 2700 f. Kr., som fik slægterne til at rejse væk fra Sumer i det sydlige Irak og grundlægge nye folkeslag rundt om på jordkloden – med hver sit eget sprog.

Ærlig forskning – fri for fordomme – afslører gang på gang, at Bibelen alligevel er mere historisk troværdig, end de fleste moderne mennesker nok forestiller sig.

En norsk samler ejer denne oldtids-indgravering af kong Nebukadnezar med en pyramideagtig bygning. I et tv-program og artikler i nogle kristne medier nævnes det som en tegning af Babelstårnet. Men det var ikke Babelstårnet, han byggede. For Nebukadnezar levede ca. 600 f.Kr., mens det oprindelige Babelstårn blev bygget ca. 2000 eller 2700 før Kr. Hans tårn blev opført med soltørrede lersten, mens Bibelens Babelstårn blev opført med hårde brændte mursten. – Også diktatoren Saddam Husein genopbyggede en del af tårnet i nærheden af Bagdad og lod indgravere i stenene, at det var bygget af ”Saddam – søn af Nebukadnezar”…

Kilder: David Rohl: From Eden to Exile. Samt tv-programmer.
Josephus, ”Antiquities of the Jews”, 4, 2
Henri Nissen: Noahs Ark. Historien og det store fund.