Vil DNA-beviser ændre Darwins ”Livstræ”?
Spørgsmål:
Mange steder ser man plakater med afbildning af udviklingstræet (med kæmpe-spring mellem arterne), som jo hverken viser eller beviser noget som helst. Træet er lavet på baggrund af Darwins teorier og ud fra den viden, man havde dengang. Men nu arbejder man jo med DNA-beviser. Og så tænker jeg: Hvad sker der, hvis man lader DNA bestemme et såkaldt ’livstræ’? Vil det være de samme udviklingslinjer og ’slægtskaber’, der vil komme frem? Og vil der være et andet billede af, hvornår de forskellige dyr har levet og er uddøde – og kan have levet sammen?
Er det noget, du kan svare noget på og noget, der har været offentliggjort noget om?
Mange hilsener
Vagn Hougaard Sørensen
Svar:
Højt estimerede evolutionsbiologer som Gould og Mayr indrømmer, at fossilerne ikke viser tegn på, at en udvikling har fundet sted, og at man kun har data til at udfylde de yderste kviste på stamtræet. Det vil sige, at forgreningerne på et stamtræ er spekulation helt fra stammens rod (en bakterie) og ud til kvistene (nulevende arter og fossiler).
En bekendt jeg har, som er evolutionsbiolog, hævder, at DNA- og proteinanalyser generelt bekræfter de etablerede stamtræer. Det er dog en sandhed med modifikationer, for ifølge biolog Jonathan Wells skyldes det blot, at man sorterer data fra, som modsiger det ”ønskede” resultat. Man udelader de proteiner og stykker af DNA, som ikke ligner hinanden, og fremhæver kun de molekyler som gør. På den måde nåede man frem til de 99 % lighed mellem chimpanse og menneske. Den reelle lighed er 76 % eller muligvis lavere.
Et eksempel på hvordan DNA-analyse kan lave rav i allerede etablerede slægtskaber, fandt jeg i bogen ”Explore Evolution” side 57: Én analyse af genet mitochondrial cytochrome b producerede et familietræ, hvor kat og hval endte i ordnen primater. En anatomisk analyse fortæller imidlertid, at katte tilhører ordnen carnivora, mens hvaler hører hjemme i ordnen cetacea – ingen af dem er primater. Evolutionsbiolog Michael Lynch erkender, at analyse af forskellige gener giver forskellige slægtskaber.
Mikrobiolog og evolutionstilhænger Carl Woese mener, at den darwinske doktrin om fælles afstamning helt bør opgives. DNA/protein-analyse modsiger nemlig ofte de etablerede slægtskaber, så evolutionsbiologer ser sig mere og mere nødsaget til at antage, at liv er opstået flere gange uafhængigt af hinanden.
I sin nyligt udkomne bog ”Zombie Science” giver Jonathan Wells en del eksempler på, hvordan DNA/protein-analyse skaber flere problemer for evolutionsteoriens etablerede slægtskaber, end den bekræfter dem.
