En aften brød Gud uventet gennem mørket

Christina var ateist, manio-depressiv og ADHD’er. Men en aften blev et slør revet bort. Lige pludselig vidste hun, at det med Jesus var sandt.

29-årige Christina Maj Carlsen flyder fuldstændigt over af tak over det indgreb, Gud gjorde i hendes liv i påsken 2016.

Psykiatere, læger og psykologer havde dømt hende ude med psykose. Men siden påsken 2016 har hun været clean for medicin både mod bipolar lidelse (manio-depressivitet), ADD/ADHD og cannabis. Tavlen blev visket ren.

Hun havde ellers holdt Gud ude af sit liv med en enestående nidkærhed efter at finde argumenter imod ham.

Liv med depressioner

Christina blev født i København, men voksede op på Årø.

– Allerede som 12-årig havde jeg første dyk med depression og selvmordstanker. Det lyder måske underligt, men jeg havde hverken lyst til at dø eller leve. Skolen, HF og HGS var en kamp. Jeg flyttede til Aarhus i 2009 efter en elevplads som salgs- og kontorelev. Der kom næste store depression.

Efter et coaching-kursus med spirituelle kvinder var jeg til clairvoyant et par gange for at forstå mig selv: Hvorfor fik jeg depressioner, når jeg havde et godt liv og kom fra en velfungerende familie?

Christina havde en drøm om at hjælpe kriminelle unge og startede på pædagogseminariet i Aarhus i 2011, men fik igen et års depression halvvejs i studiet.

– Min mor ville have mig udredt hos en læge. De kom frem til, at jeg har en bipolar (manio-depressiv) lidelse. Jeg er hypomanisk, dvs. jeg har trukket nitten med at få flest nedture og få opture.

Heldigvis hjalp den medicinske behandling hurtigt, siger Christina Maj Carlsen.

Ludoman-kæreste

Christina blev færdig som pædagog og fik en god og kærlig kæreste – der var ludoman.

– Jeg skulle skubbe ham op, samtidigt med at min egen rygsæk var tung. Først fik jeg tics ved øjet, som blev til kronisk hikke. Pludselig kunne jeg begynde at kaste op eller græde. Jeg er sikker på, det var min usikkerhed over, hvor jeg var på vej hen i livet, så jeg blev sygemeldt fra mit arbejde og sagde op 14 dage efter, og så kom jeg ind i ”kommunesystemet”, fortæller Christina.

– Jeg gik fra at se mig selv som pædagog, der vil hjælpe, til offeret, der har brug for hjælp. Det var en hård nyser.

Christinas veninde introducerede hende til hash.

– Det var jo bare en plante, og vi brugte det som hyggemiddel i stedet for rødvin. Men jeg røg hver dag.

Efter otte måneder gik hun stadig hjemme og ventede – med en arbejdsløs kæreste i en et-værelses lejlighed og canabis i lungerne hver dag.

I 2015 fik hun ADD/ADHD-diagnosen og fik ny medicin med masser af bivirkninger. På to måneder tabte hun 10 kilo og var så afkræftet, at hun ikke kunne holde føntørreren.

Den dag Jesus kom

Da Christina i marts 2016 så en dokumentarserie om aliens i tv, blev hun fyldt af angst, forvirring – men også glæde.

– Jeg tænker så rationelt og kunne ikke tro på, at Jesus gik på vandet eller var født af en jomfru. Så Bibelens historier var altså opfundet af mennesker, fordi nogen havde brug for noget at tro på.

Men pludselig dér i min lejlighed, mens min kæreste spiller poker, erkendte jeg, at han kunne gå på vandet, var født af en jomfru osv. Det var, som om der havde været en låge, der stod i vejen for, at jeg kunne tro på ham. Som at trykke på en knap vidste jeg, at han var død for min skyld, selv om jeg ikke præcist vidste, hvad synd var. Fra det øjeblik fik jeg en ufattelig taknemmelighed.

Jeg vidste i samme øjeblik, at jeg skulle bede om tilgivelse for mine synder og begyndte at researche om Gud.

Rystende oplevelse

– Jeg bad om tilgivelse igen og igen og gik ud på min terrasse midt om natten, så op på himlen med de her nye øjne om, at Gud findes, og så begynder jeg bare at ryste.

Jeg vidste ikke hvorfor, men følte, jeg blev sat fri for et eller andet. Normalt ryster man, når man fryser eller er nervøs. Men her var det en god rysten.

Efterfølgende tænker jeg, at det var her, jeg fik Helligånden, fortæller hun.

Aliens-dokumentarer blev skiftet ud med dokumentarer om Bibelen, for hun vidste nu, at Ny Testamente var sandt.

– En måneds tid efter ”åbenbaringen” fik jeg min første bibel, og det er vist den eneste bog, jeg har læst helt igennem, når hun at smile mellem de mange ord.

Men var det hele nu sandt?

Snublestenen

– Ud for mit vindue i Latinerkvarteret i Århus skyder en brosten pludselig op af belægningen. Der har den aldrig været før, men nu er den højere end de andre, og folk begynder at gå og falde over den. Jeg vil kontakte kommunen, men synes også, det er lidt sjovt at se på. En nat kan jeg ikke sove og tager min telefon, hvilket jeg aldrig gør, fordi jeg i forvejen har svært ved at sove. På nettet ender jeg kl. 1.02 på Bibelen på 1. Peters brev kapitel 2. Der står: »Aflæg al ondskab… Hig uforfalsket efter ordets rene mælk som nyfødte børn (Det var jo lige til mig!) … Den levende sten (er det mig?) skal bygges op til et åndeligt hus. Den er forkastet af mennesker, men dyrebar for Gud. … I Zion lægger jeg en hovedhjørnesten, som folk skal snuble over.«

Jeg blev blæst væk, for Gud svarede mig på bønnerne. Jeg mærkede helt indeni, hvor stort det var at blive bekræftet.

Et vildt vendepunkt

Christina valgte fra den ene dag til den anden at stoppe med den megen medicin, der gav så mange bivirkninger. Siden har hun ikke haft en depression.

– Jeg stolede så meget på Gud og bad ham også om at fjerne lysten til hash. Jeg ville gøre, hvad der var godt i Guds øjne. Dagen efter vågner jeg uden lyst til hash, smiler hun med store øjne.

En dag dukkede Christinas mor uventet op og ville have hende på psykiatrisk skadestue.

– Psykiatrien ville tvangsindlægge mig, fordi de mente, jeg havde fået en psykose. Men hvis jeg kom ind på den lukkede afdeling, ville jeg bare prædike for dem alle sammen, så efter mange rationelle forklaringer om, at jeg havde det ok, blev jeg sendt hjem med besked om at kontakte egen læge næste dag.

Mor ville med

Christina følte ikke, at forholdet til kæresten var rigtigt.

– Min kæreste var både misundelig og sur på Gud, så jeg slog op, men mit liv er blevet bedre. Den værste dag med Gud er bedre end den bedste dag uden. Før var mit hus bygget på sand og blev blæst omkuld. De nedture, jeg får nu, bliver fjernet på én dag, og jeg bliver ikke deprimeret. Jeg har fået en anden bevidsthed. Før var selvmordstankerne en endeløs mørk følelse af magtesløshed.

Nu er der lys, og dæmonen, der kommer med de mørke tanker, har ingen magt længere.

Nu står mit hus på bjerget, og så kan stormen bare komme an. Selv om jeg nogle gange kan synes, det er træls, når det stormer. Det er en ny måde for mig at være i verden på, beretter hun. Og så blev hendes mor interesseret:

– Min mor så forandringen, og da jeg stoppede med at presse Gud ned i halsen på hende (siger hun med et blink i øjet), begyndte hun at stille spørgsmål. Jeg kendte ikke andre kristne, så det var stort for mig at kunne dele min tro, og specielt at hun nu også er kristen, fortæller Christina glædesstrålende.

Hun har været rundt i flere kirker og kommer nu i pinsekirken Multihuset i Haderslev.

Ikke den samme

– Mine ikke-troende venner siger, jeg stadig er den gamle. De har svært ved at forstå, jeg har et nyt indre, selv om jeg stadig er mig med den sorte humor.

– Jeg har nu været stabil siden påsken ’16. Jeg passer på med at sige ”rask”, for psykologer siger, man ikke kan blive rask fra en ADHD eller bipolar lidelse. Jeg er ikke naiv og kan få en nedtur igen.

Det kan alle mennesker. Gud tillader nogle ting, for at danne os, siger Christina.

Christina har været i et praktikforløb som virksomhedskonsulent, mentor og jobkonsulent i Kolding kommune, hvor hun støtter mennesker i at mestre livet. Nu er hun den, der hjælper andre.

– Når mennesker siger, de ikke kan tage strømper på om morgenen, forstår jeg dem præcist. Det kan være mørkt, men der er håb. Og jeg kan ikke fortælle andre om det, uden at fortælle om Gud.

For Han er skyld i det, slutter Christina.