Har mor brug for psykolog?

Når man deler sin smerte med en anden, så bliver smerten en smule lettere at bære.

Kære Suh.
Min mor på 76 år har haft en meget problematisk barndom og opvækst, og selvom hun har formået at klare sig hæderligt igennem mange år, så tænker jeg på, om hun kunne have brug for at få snakket med nogen om det.

Hun vil ikke så gerne snakke med os børn om det, og jeg tænker, at det måske skyldes, at hun gerne vil ”beskytte” os og også vores forhold til vores mormor og morfar.

Men giver det overhovedet mening at opsøge en psykolog eller lignende i hendes alder?

Er det ikke ”for sent” at gøre noget ved tingene nu?
Mange hilsener T.

Kære T.
Sikke en fin omsorg du har for din mor, og sikke en fin respekt hun har for jer børn, at hun ikke ønsker at bebyrde jer.

Det vil givetvis være rigtig godt for hende i stedet at få snakket med en udenforstående og professionel om de ting, der måtte ligge og tynge hende eller blot rumsterer i baghovedet, også selvom hun er 76 år.

Visse problemer eller mønstre kan være vanskelige at ændre fuldstændigt, netop fordi det har været en del af den enkeltes personlighed og livsstrategi i rigtig mange år, men det er altid muligt at ændre visse ting, når vi blot får en indsigt i, hvordan tingene hænger sammen.

Desuden, de ting, der ikke kan ændres på (fortiden), kan være dobbelt smertelige at bære rundt på, netop fordi man bærer på dem alene, så når man deler den smerte med en anden, så bliver smerten en smule lettere at bære.

Fællesskabet i noget svært gør en verden til forskel. Hvis din mor vil tage den udfordring op, kan det også betyde, at hun selv kommer til at forstå og forholde sig anderledes til de ting, der er sket, og måske kan det betyde, at hun på længere sigt får mod på at dele nogle af tingene med jer børn.

Når man får et afklaret forhold til følelser og diverse ting, så er det nemmere at gengive det til andre, uden at det bliver misforstået, eller at man i affekt kommer til at såre andre.
Du kan støtte din mor ved at hjælpe hende med det praktiske omkring et eventuelt samtaleforløb, f.eks. om der er mulighed for økonomisk støtte via hendes forsikring (hvis hun har en sundhedsforsikring dækker den ofte psykologhjælp), og muligvis kan hun få en henvisning hos sin læge (der er nogle forskellige kriterier, der skal være opfyldt, for at man kan få en henvisning).

Ydermere kan du måske hjælpe hende med at finde en psykolog via søgninger på nettet, hvilket du måske har lidt lettere ved at overskue end hun.
Hilsen Suh