Gyldne møder

Selvfølgelig handler teksten til denne søndag om et bestemt ”gyldent møde”, mødet mellem Jesus og den samaritanske kvinde, men det fører mine tanker hen på muligheden for ”gyldne møder” i mit/dit liv.

Møder påvirker os

Der sker noget, når mennesker mødes. Også i de sporadiske møder. Vi husker selvfølgelig ikke alle møder, men vores humør, stemning, opfattelse, holdninger og energiniveau præges, udvikles, opmuntres eller nedmuntres gennem møder med mennesker. Et smil, et venligt ord, en hjælpsom hånd kan betyde uendeligt meget på det rette sted til den rette tid. Jeg tror, Gud arrangerer møder, hvor han på en særlig måde virker igennem os.

Evangelierne er fyldt med beretninger om møder mellem Jesus og mennesker. Vi kan lære af disse møder. Både lære Jesus bedre at kende og lære, hvordan vi opdager de ”gyldne møder”. Og hvorfor er det vigtigt? Fordi vi er skabt til ”gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i”. (Efeserbrevet 2,8-10).

Der står et sted ”Jesus gik omkring”… og prædikede og underviste og helbredte (Matt.9,35). Jesus var til rådighed. Hvis vi gerne vil bruges til ”gyldne møder” er det vigtigt at stå til rådighed. Vi må interessere os for mennesker. Tænk på dine samtaler med mennesker: Lytter du? Spørger du interesseret? Følger du indskydelser (ledelse) til at henvende dig til mennesker? Er du til stede for dine medmennesker?

Evangelist-inviter-gaven

Jesu gyldne møde med den samaritanske kvinde blev til frelse for hende selv og for hendes landsby. Hun brugte en af ”tjenestegaverne” i Efeserbrevet 4,11, som hun ikke kendte noget til: Evangelistgaven. Og indenfor den tjenestegave brugte hun en ”nådegave”, som hun heller ikke kendte, ”inviter-gaven”: Kom og se!

Jeg elsker den nådegave. Den kan jeg genkende hos mig selv. Jeg har ikke evangelistens nådegave i den traditionelle forstand. Jeg kan ikke stå og råbe på torvet, men jeg er god til at invitere hen til steder, hvor det handler om Jesus. Jeg var lige ved at græde, da jeg på et kursus opdagede: Jamen Jens, det er jo den gave, du i særlig grad har – ”inviter-gaven”, og den dur, for det er en gave til dig fra Gud. Jeg tror, rigtig mange har den gave, og den er rigtig god i forbindelse med ”gyldne møder”. Jeg blev begejstret, da jeg opdagede denne gave. Så behøver jeg ikke tænke på alle de gaver, jeg ikke har. Jeg kan bare bruge den, jeg har.

Se hvad der sker

Der er god mening i at bede Gud puffe os på plads på den vej, han har forberedt foran os med gode gerninger. Så tror jeg, der opstår ”gyldne møder”. Vi ser dem måske ikke i øjeblikket. Men ind imellem tænker vi bagefter: Hov, der skete da vist noget? Gud kan lede dig fra øst og et andet menneske fra vest, så jeres spor krydser lige præcis på det tidspunkt, hvor ”timingen” er rigtig, og hvor noget helt specielt kan ske. Jeg tænker på, hvor tit jeg har forsøgt at overtale nogen til at tro på Jesus – og der skete ikke noget. Og så er der andre gange, hvor jeg nærmest ikke skulle gøre noget, bare invitere, vise vej, forklare, dele erfaring. Der var ikke brug for overtalelse, hjertet var forberedt.

Er der noget vi kan gøre? Ja, vi skal bede Gud lede os, så der opstår gyldne møder. I disse møder kan alt ske, for intet er umuligt for Gud. Det bedste er, når vi får lov at formidle ”levende vand”. Og det er ikke så kompliceret, for vi har selv drukket af det. Som en tigger i Bangladesh: Hvis han får noget i et hus, vil han naturligvis fortælle det til den næste tigger, han møder: ”Hvis du går ind i det hus, så får du noget; jeg ved det, for jeg har selv lige fået noget”. Overført til vores situation overfor et medmenneske kan vi sige: Hos Jesus fik jeg ”levende vand” (frelse og fred, mening og udfordring), det kan du også få, jeg ved det, for jeg har selv fået det.

Lad være med at tage det som en byrde. Vær til stede. Gå omkring. Interesser dig for dine medmennesker. Bed Gud puffe dig på plads. Se, hvad der sker!

NB: For at være klar kan du øve dig på at svare på følgende spørgsmål: Hvorfor er du (altså dig selv) glad for at være en Jesu discipel/kristen? Du bliver måske aldrig spurgt, men så kan du kan selv spørge et medmenneske: ”Har du lyst at høre, hvad Jesus/Gud betyder for mig?” Begynd evt. med spørgsmålet: ”Hvad betyder Gud for dig?” Og lyt!

Søndagens tekst: Joh. 4, 5-26

Jesus og den samaritanske kvinde
5-6 Da han nærmede sig byen Sykar i Samaria, standsede han op ved den berømte Jakobs brønd. Den ligger på et stykke jord, som patriarken Jakob købte og senere gav i arv til sin søn Josef. Jesus var træt efter den lange vandring og satte sig udmattet ved brønden. Klokken var cirka seks om aftenen. 7 Kort tid efter kom en samaritansk kvinde for at hente vand, og Jesus sagde til hende: »Vær venlig at give mig noget at drikke.« 8 Han var alene, for hans disciple var gået ind til byen for at købe mad. 9 Kvinden blev overrasket over, at en jøde henvendte sig til hende, for jøderne plejer ikke at ville have noget med samaritanere at gøre. »Hvordan kan det være, at du, som er jøde, beder mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« spurgte hun. 10 Jesus svarede: »Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig, og hvis du forstod, hvem jeg er, så var det dig, der ville bede mig om noget at drikke – og så ville jeg give dig levende vand.« 11»Du har jo ingen spand,« sagde hun, »og brønden her er meget dyb. Hvordan vil du så skaffe det levende vand? 12 Du er vel ikke større end vores stamfar Jakob, som gav os denne brønd? Kan du give mig vand, der er bedre end det både Jakob selv, hans familie og hans kvæg har drukket af?« 13 Jesus svarede: »Drikker man af det her almindelige vand, bliver man tørstig igen. 14 Men drikker man af det vand, jeg giver, vil man aldrig mere tørste. Det vand, jeg giver, bliver som en kilde, der vælder frem med evigt liv.« 15 »Åh, giv mig noget af det vand!« udbrød kvinden. »Tænk, hvis man aldrig mere skulle tørste og være nødt til at gå helt herud efter vand!« 16 »Gå hjem og hent din mand,« sagde Jesus. 17-18 »Jeg har ikke nogen mand,« svarede kvinden. »Det har du ret i, for du har haft fem mænd; og ham, du nu bor sammen med, er du ikke gift med. Dér sagde du noget sandt.« 19 »Herre,« udbrød kvinden, »du må være en profet! 20 Kan du så forklare mig, hvorfor I jøder påstår, at det kun er i templet i Jerusalem, man kan tilbede Gud? Vi har jo fra gammel tid tilbedt Gud på det her bjerg.« 21 Jesus svarede: »Tro mig: Den tid kommer, hvor det ikke længere er væsentligt, hvor man tilbeder Gud – her eller i Jerusalem. 22 I samaritanere tilbeder det, som I ikke kender, men vi tilbeder det, vi kender, for frelsen udgår fra jøderne. 23 Men der kommer en tid, ja, den er allerede kommet, hvor de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. Det er den slags tilbedere, Faderen søger. 24 Gud er ånd, og de, der tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.« 25 Kvinden sagde: »Jeg ved, at Messias skal komme engang, og når han kommer, vil han forklare os alt.« 26 Da sagde Jesus til hende: »Han står her og taler med dig!«