Troen forener kulturerne

Iranske kristne kan senere få stor betydning for freden i Mellemøsten, mener Kenneth Kühn, der leder Elam Ministries i Europa.

– Jeg tror, at den persiske kirke vil blive ved med at vokse – og i fremtiden bliver et redskab i en kristen vækkelse i hele den muslimske verden. Jesus er det eneste realistiske håb for heling og fred i Mellemøsten, mener Kenneth Kühn.

Han har siden marts 2016 været områdeleder i Europa for den iranske missionsorganisation Elam Ministries, som bl.a. træner iranere og afghanere til at lede den persiske kirke i fremtiden.

– Organisationen spiller en nøglerolle i den iranske kirke, som siges at være den stærkest voksende kristne kirke i verden lige nu.

– Efter den islamiske revolution i 1979 oplevede mange iranere en skuffelse over deres religion. I kølvandet af dette begyndte kirken i Iran at vokse trods stærk forfølgelse. Denne vækkelse har senere spredt sig til den del af afghanerne, som deler det persiske sprog og kultur, siger Kenneth Kühn, der tidligere bl.a. har været frikirkepræst i Netværkskirken Metropol – som rækker ud til iranere og afghanere i København.

Den personlige tro

På spørgsmålet om, hvad der har ledt ham til opgaven som leder af Elam – efter 20 år som frikirkepræst, svarer han:

– Næsten hele mit liv har jeg haft en trang til at hjælpe andre med at opdage, hvem Gud er. Det stammer nok fra min egen trosrejse. Min far var frikirkepræst, men i min opvækst oplevede jeg en enorm frihed til at finde min egen vej. Jeg fik aldrig følelsen af tvang eller af at blive manipuleret med.

– Derfor blev troen tidligt meget personlig for mig. Jeg kan huske episoder fra børnehavealderen, hvor jeg tydeligt fornemmede Guds nærhed. Det skete ret spontant, når jeg var i kirkens miljø.

Ikke fordi der foregik noget specielt i børnehøjde, men fordi jeg i atmosfæren under gudstjenesterne oplevede, at Gud var nær – og at han var stor og kærlig og kaldte på mig, fortæller Kenneth Kühn.

I dag kan han se paralleller mellem sine egne barndomsoplevelser og vækkelsen blandt iranere og afghanere.

– Jeg kan genkende noget af min egen tidlige gudserfaring i den bevægelse, der er i gang blandt dem. Det er ikke en mission, som er orkestreret af mennesker. Det er, som om Gud har taget initiativet. Mange af dem oplever at få drømme og syner af Jesus.

– En iransk kvinde fortalte mig, at Jesus i en drøm viste sig for hende som en ren lysende skikkelse. Han var så smuk, at hun rystede og bævede af fryd over at se ham. Da hun vågnede, vidste hun, at hun måtte lære ham at kende, siger han.

Biblens poesi

En vigtig del af Elams arbejde handler om at gøre den persiske bibel tilgængelig. Organisationen har brugt 18 år på at oversætte biblen fra græsk og hebraisk til farsi.

– Vi gør et stort arbejde for at uddele det Nye Testamente og smugle bibler ind i Iran. Mere end 1,6 millioner eksemplarer er blevet distribueret de seneste år, og der er talløse historier om, at de, som modtager dem, kommer til tro bare ved at læse evangeliet, oplyser Kenneth Kühn.

Han begyndte selv at læse biblen som 12-årig.
– Fra da af oplevede jeg, at læsningen skabte et rum af fællesskab og samtale med Gud. Det var ikke alt, jeg forstod, men det uforståelige var i virkeligheden ret væsentligt. Det at undre sig har altid været vigtigt for mig. Det at stille spørgsmål og fornemme, at der er noget, der stikker dybere. Jeg tror, at det, der er ligetil og forståeligt, let kan blive så selvfølgeligt, at det mister betydning. Mens det, der vækker vores undren, gør os opmærksomme, afsøgende og åbne.

– Det persiske folk har en stærk poetisk tradition, som minder meget om den poesi, der findes overalt i biblen. De elsker at tale om livet gennem billeder, der ikke så entydige. Derfor appellerer biblens poetiske tekster til dem. Jeg tror, det handler om, at Gud ikke rigtig kan rummes i det rationelle sprog. De poetiske billeder giver vores erkendelse en elasticitet, der lettere kan udvide sig, mener han.

Elsker mangfoldighed

Som 22-årig begyndte Kenneth at studere teologi i Belgien. Der mødte han sin Iranske kone Alexia, og parret har i dag to børn. På det teologiske seminarium var der studerende fra over 30 nationer.

– Der var noget, der klikkede på plads for mig i det tværkulturelle studiemiljø. Dialogen om troen blev filtreret igennem forskellige kulturer, og det var meget berigende. Hver dag havde vi samtaler om evangeliet, teologien og biblen med forskellige kulturelle tilgange. Det var utrolig smukt, fordi det blev så tydeligt, at Guds hjerte er at gøre sig til et med den kultur, som han gerne vil nå. Selvom evangeliet altid er det samme, lyder det lidt forskelligt i enhver kontekst, siger Kenneth Kühn.

Når han ser tilbage, har han også altid følt det nødvendigt at række ud over kirken og ind i kulturen. I teenageårene gik han meget på opdagelse i Københavns musikmiljøer.

– Jeg oplevede, at spiritualiteten også var tilstede i meget af den sekulære kunst. Det gav mig lyst til at forbinde mig med det ikke-kirkelige gudsnærvær og bruge det som trinbræt til at introducere Jesus. Jeg synes, at teologien er mest meningsfuld, når den er i dialog med kulturen i en kontekst, hvor mennesker er åndeligt søgende.

– Teologi er også et nøgleord i Elam Ministries, hvor hovedfokus er at træne iranere og afghanere til at lede den persiske kirke i fremtiden. De seneste 10 år har organisationen uddannet præster gennem bibelskoleundervisning i landene omkring Iran. Som resultat er mange hundrede blevet udrustet til at plante kirker både i og uden for Iran. Alene i lande omkring Iran har Elam 45 voksende persiske kirker, oplyser han.

Lige nu banker persiske flygtninge på kirkers døre i hele Europa, og tusindvis bliver kristne:

– Det er en gave, fordi det tvinger europæiske kristne til at fordybe sig i et andet kulturelt paradigme. På den måde kan vi genopdage eller finde nye sider i vores egen tro – ved at se den udefra på en ny måde, tilføjer Kenneth Kühn.