Smid teskeen væk og tag imod verdenshavet

Vi har brug for en guddommelig udveksling, siger Arianna Walker, som gennem Mercy UK hjælper unge sårbare kvinder i England.

– Havet er bølge efter bølge af Hans kærlighed til os. Når jeg ser størrelsen af et ocean og alle dets skatte, spørger jeg: Hvorfor går vi til havet med en teske? Vi lister til havet med hovedet dukket og undskylder, at vi er der! ”Herre, må jeg bede om lidt mere? Jeg ved, at jeg var her i går – undskyld, at jeg spildte det”, siger Arianna Walker.

Til tider kan det næsten føles, som om nogle kristne forventer, at Gud er tilbageholdende, nærig og bebrejdende:
– ”Vil du have mere!? Hvad gjorde du med det sidste, jeg gav dig!? Jeg vil give dig mere, men kun på disse betingelser.”

– Vi er gode til at give Kongen alt: ”Jeg giver dig mit hjerte, mit liv… alt”. Vi lægger os nogle gange ned, og det gør ham glad, siger Arianna Walker.

Men vi skal også lære at modtage. Indtil hun selv lærte det, løb hun tør, men så læste hun i Biblen om at modtage. (Fx. i Johannesevangeliet).

– Jeg var ikke en eneste gang gået til havet for at få noget igen. Derfor var jeg træt, stresset og kunne ikke sove om natten. Vi har brug for en guddommelig udveksling! Der er ingen adskillelse, understreger Arianne Walker.

Det forekommer hende derfor absurd at gå til oceanet med en teske. Når vi er parate til at give alt, er det også i orden at modtage alt. ”Gå ikke til havet med en teske!” gentager hun et par gange, mens hun taler.

Stig på hesten

– Gud hjalp mig ved at give mig et billede fra ”Ringenes Herre”. Det er en scene, som ændrede mit liv:

– Filmen handler om en ring. Det er en dårlig ring. En person får den for at ødelægge den, men bliver dolket og er døende. En prinsesse finder ham i skoven. Da hun ser, han er såret, siger hun: ”Dette er for meget for mig. Jeg bliver nødt til at tage ham til min fars hus”. Når det, vi får, er for meget for os, så tager vi det og bærer det til faderen.

Gud tillader, at vi går væk fra havet. Ofte siger folk: Gud har styr på det. Men Gud tager ikke kontrol. Vi har kontrol over os selv. Vi styrer selv nærheden i vor relation til Ham.

– Prinsessen samler den blødende op og sætter ham på hesten. Den hest hedder Mercy. Vi skal tage det, vi bærer, og lægge det på Hans nåde. Prinsessen steg også selv op på hesten og red væk fra fjenden, forklarer Arianna Walker.

Hun forstod en vigtig lektie, da Helligånden havde gjort hende opmærksom på denne scene.
– Nogle af os, der ”bærer” alle andres sårethed, løber ved siden af hesten. Stig på hesten! Læg ikke bare jeres byrder på den, opfordrer hun.

Slip skammen

Arianne Walker bruger en lignelse til at underbygge pointen:

– Nogle gange tror vi, at vi forstår historier. Lignelserne er historier Han fandt på, og hvert ord har en betydning.

– I lignelsen om den fortabte søn er der tre teske-spørgsmål. Tre gange, hvor en person spørger Faderen om noget. Vi ser Faderens – Havets – respons (Luk. 15:11-32), siger hun.

Arianna Walker indskyder her, at det selvfølgelig har konsekvenser, hvis vi ikke vil give alt og blive i relationen. Hvis vi siger:
– Jeg vil have alt, men ikke relation med Jesus. Jeg vil have evigt liv, men ikke leve på den måde, Han har sagt. Gerne fordele, men ikke ansvar.

– Gud tillader, at vi går væk fra havet. Ofte siger folk: Gud har styr på det. Men Gud tager ikke kontrol. Vi har kontrol over os selv. Vi styrer selv nærheden i vor relation til Ham.

– Oceanet bliver ved med at komme, men det er os, der vælger at gå imod det – eller væk, understreger Arianna og vender tilbage til lignelsen om den fortabte søn:

– Da sønnen fik tilladelse til at træde ud af sin fars nærvær, krænkede han noget af det, der var kernen i, hvad han var. Han synder. Da sønnen ser sig selv som tjener, har han glemt, hvem han er, og han kravler hjem. Så kommer skammen.

Havet holder sig inden for sine grænser. Vi må stille os ind i det. Komme af med skam, der får os på afveje… væk fra selvcentrerethed og stolthed – og ind i verdenshavet

– Måske vil oceanet give mig bare en dråbe? er hans håb. Oceanets svar – som gælder os alle – er, at faderen elsker sin søn. Han ventede på, at sønnen skulle komme hjem.

– Dengang var den jødiske tradtition sådan, at hvis en søn smed sin fars arv væk, var det skadeligt for familien. Det var skamfuldt, og så ville samfundet smadre en krukke foran hans fødder. Det betød: Du er udstødt. Ude. Og skal forblive ude.

– Men faderen løb og løftede sin lange kappe, så han viste ankler – det var også skamfuldt og noget man så ned på dengang – og at se ham løbe som et barn var også skamfuldt. Så da faderen tager skammen på sig – og kommer derud før alle andre, var det et budskab til hele byen: Denne søn, som ønsker at blive tjener, har min kærlighed. Det genindsætter ham.

Faderen knæler og sætter sandaler på sønnen – kun sønner bærer sandaler, tjenere går med bare fødder. Skam er separation og hindrer os i at træde ud i oceanet. Det sker, når sønnen eller vi siger: ”Far, jeg har taget skammen på mig”, forklarer hun.

Kom tættere på

Arianna Walkers budskab er ikke mindst relevant for sårbare kvinder, som hun brænder for at hjælpe:
– Du er min datter. Lad ingen omstændigheder fortælle dig, at du er en tjener. Du er en datter! siger hun henvendt til kvinder.

Og vender tilbage til lignelsen, hvor den ene søn har været ude og øsle formuen væk.

Da han vendte hjem, blev den anden søn jaloux. For han havde jo været ude i marken for at tjene… arbejde, arbejde, arbejde – og havde en indstilling a lá: ”Jeg vil fortjene Gud”.
– Han er så fokuseret på ”at gøre” som kristen, at han går glip af relationen med Gud. Og han har ingen familiefølelse. Men hans far siger: Nu skal vi feste og være glade, for din bror var død, men nu har han fået nyt liv!

Arianna Walker vender tilbage til scenen i Ringenes Herre og sammenligner.
– Det er et sammenbrud af intimitet. Han løber ved siden af hesten… som når vi ikke kan bede om hjælp. Stolthed er vores største fejl. Vi tror, at vi skal gøre det hele selv.

Han vil tale identitet til dig. Kom, kom tættere på… vær ikke ude på marken. Budskabet er ikke, at du skal ændre din teske til en spand eller den største beholder…

Arianna Walker skifter igen spor med et jordnært eksempel:

– En ven havde en bedstefar, som gav lommepenge hver uge. Hun så frem til at få et pund og gå hen i slikbutikken. På sin fødselsdag fik hun fem pund. Hun løb til butikken. Så kom dagen, hvor han ventede på hende, og hun var parat til at modtage: ”Hvorfor går jeg ikke med dig?” Han gik med ind i butikken og sagde: ”Siden du har mig med dig, så kan du få lige, hvad du vil have”.

– Havet holder sig inden for sine grænser. Vi må stille os ind i det. Komme af med skam, der får os på afveje… væk fra selvcentrerethed og stolthed – og ind i verdenshavet! Smid teskeen væk – forbliv livsafhængigt forenet, opfordrer hun og tilføjer:

– Bed om, hvad du vil have, hvad du har brug for…vi må bare ud i oceanet! Bed Gud smelte skammen med sin kærlighed i Jesu navn!
Arianna Walker var i København for at tale i Kirken i Kulturcenteret på Nørrebro.