Sensationelle opdagelser
Secundo Pia løb ud af mørkekammeret og ind til sin familie, fuldstændig overvældet. Han fik fremstammet: ”Jeg har set Guds ansigt!”
Billedet i negativ
Italieneren Secundo Pia var den første, der fik mulighed for at fotografere ligklædet. Det skete i 1898. Da han ville fremkalde billederne, opdagede han til sin store overraskelse, at det var et positivt billede, han så i fremkaldervæsken.
Det, han fik frem, var faktisk meget klarere end originalen. Han havde altså taget et billede af et negativ! Negative billeder var helt ukendte, indtil man opfandt fotograferingskunsten i 1800-tallet.
Secundo Pia løb ud af mørkekammeret og ind til sin familie, fuldstændig overvældet. Han fik fremstammet: ”Jeg har set Guds ansigt!” På denne måde blev ligklædets unikke aftryk opdaget på en helt ny måde, og det vakte stor opsigt.
Den moderne forskning på klædet begyndte næsten umiddelbart efter. Det var starten på en ny videnskab, den såkaldte sindonologi – læren om ligklædet (fra græsk: sindon = ligklæde).
Der er ikke plads i denne lille bog til at komme ind på alle de forskellige resultater og opdagelser, der er foretaget i forbindelse med ligklædet. Men vi vil give nogle glimt af, hvad der sker inden for forskningen på dette område. I kapitlet ”Kilder og ressourcer” bagerst i bogen er der henvist til yderligere materiale for dem, der er interesseret i at læse mere.
POLLEN
I 1973 undersøgte den schweiziske kriminolog og pollen-ekspert Max Frei-Sulzer, om der var pollenkorn i ligklædet. Han fandt pollen fra 58 forskellige planter. 33 af disse planter vokser kun i Israel, på stepperne i Tyrkiet og i området omkring Istanbul.
Det var en overraskende opdagelse, da klædet ikke har været uden for Europa siden 1357, hvor det blev vist frem i den lille by Lirey, øst for Paris. Det har man sikre historiske vidnesbyrd om.
STOFFET
Professor i tekstil-teknologi, Gilbert Raes, konkluderede i 1973, at klædet er vævet i en slags sildebensmønster med en såkaldt Z-vridning, som det var almindeligt i Mellemøsten i det 1. århundrede. Desuden indeholder klædet rester af en særlig type bomuld, der kun dyrkes i Mellemøsten.
ET TRE-DIMENSIONELT BILLEDE
I 1976 opdagede to amerikanske fysikere, John Jackson og Eric Jumper, at billedet på ligklædet er tre-dimensionelt. Belysningen varierer med kropsdelenes afstand til klædet. Ved hjælp af en VP-8 billed-analysator, der er udviklet til at producere tredimensionelle planet- og stjernebilleder til rumforskningen, fik de et klart relief-billede af en mand.
Resultatet var forbløffende: Man kunne tydeligt se kroppens form og facon. Et almindeligt fotografi har ikke denne egenskab og bliver stærkt fordrejet i en sådan billed-analysator.
24 år senere skrev Ian Wilson, der er forfatter til flere bøger om ligklædet: ”Selv i dag er det svært for ’almindelige lægfolk’ at forstå, hvor overvældende denne oplevelse var for de fysikere, der først oplevede det.
Som John Jackson selv bemærkede:
’Da jeg så det første gang (…), forstod jeg bedre, hvad Secundo Pia må have følt, da han i 1898 så det ansigt, han havde fotograferet’.”
MØNTER PÅ ØJNENE
Da John Jackson og Eric Jumper forskede videre på det tre-dimensionelle billede af manden på ligklædet, fik de sig endnu en overraskelse: Der var nogle små, knap-lignende genstande over øjnene. Disse viste sig at være romerske mønter, såkaldte leptoner, fra Pontius Pilatus’ tid, år 29-31 AD.
Dette er blevet bekræftet af mindst syv forskellige forskerhold, der har brugt forskellige teknikker. Ligklædet daterer således sig selv til ca. år 30 e. Kr.
Der findes dokumentation for, at jøderne på Jesu tid satte mønter over den afdødes øjne, når vedkommende havde lidt en voldsom død. Da var det nemlig ikke muligt at lukke øjnene, fordi dødsstivheden allerede var indtrådt.
Teksten er et uddrag fra bogen ‘Torino-ligklædet’, som kan købes her.
Læs også: Pollen og blomsteraftryk på ligklædet
