At leve når livet er kaos

I dag skal alle være deres egen lykkes smed. Går det ikke, føler vi os som en fiasko.

Men er livet ikke en rejse med modgang og medgang? Vi kan ikke undgå modgang. Når vi oplever modgang, er der den trøst at hente, at andre har gået igennem noget lignende før mig. Derfor vil du altid finde trøst og opmuntring ved at læse i din bibel. Den er fuld af ærlige historier om mennesker som oplever modgang, men på trods af modgangen kommer de styrket ud og igennem vanskelighederne. Hvad skyldes det? Her er fire indstillinger og tilgange til modstand som gør, at vi kommer bedre igennem dem, i stedet for at flygte fra dem.

1. Jeg er nød til at forløse mine følelser.

Når en sodavand bliver rystet opstår der tryk som ses og høres, når den åbnes.
Hvorfor har vi brug for at forløse trykket efter en tragedie, ulykke eller hændelse som vi kan komme ud for? Fordi alle disse ting skaber stærke følelser og tumult. Hvornår har du sidst haft det sådan?

Vi ved ikke altid, hvad vi skal gøre med vores følelser! Kristne er ofte vant til at undertrykke dem, fordi det viser svaghed eller man føler man synder mod Gud, fordi man udtrykker magtesløshed og tvivl.
Så prøver vi at ignorere følelserne, fornægte dem eller skubbe dem væk, men det gør at vi også kan blive følelsesløse!

Så putter vi det glade pæne smil på og fortæller at alt er godt, fordi det virker som styrke. Men det er ligesom en bold man prøver at skubbe ned under vandet. Den kommer altid op igen.

Det virkelige liv er ikke altid lyserødt, men Gud kan godt rumme dig og dit liv, som godt kan føles som en rutschebane fra tid til anden.

Giv slip på dine følelser, for ellers det vil sive ud andre steder og til sidst eksplodere som en trygkoger under pres eller som en betændt byld, som der til sidst går hul på og noget ikke særlig rart kommer ud.
Jesus har sagt, at du skal kaste alle dine bekymringer på Herren! Så vil han sørge for dig! (Salme 55:23)

2. Jeg har brug for støtte fra andre.

Gal. 6:2: Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vores største fristelse er at isolere os til krisen er overstået. En god test for en kirke eller kristent fællesskab er, om folk kommer til smågrupperne eller gudstjenesten på trods af, at de har det svært. Det er så let, men også nogle gange nødvendigt, i en kort periode at være for os selv, men det hjælper os ikke i det lange løb.

Vi har brug for andres omsorg, støtte, opmuntring og nærværelse, som også er Guds forlængede arm.
I kriser har vi brug for Guds løfter og Guds folk til at stå sammen med os.

3. Jeg har brug for at nægte at blive bitter!

1.Tess. 6:16-18: Vær altid glade, v17 bed uophørligt, v18 sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Derfor kunne Paulus skrive fra en fængselscelle: ”Vær altid glade i Herren”. Det handler ikke om en overfladisk eller falsk glæde, men der er altid noget positivt, som man kan minde sig selv om
Mange af Davids salmer handler om svære kriser og frustrationer, men slutter altid af med en bekendelse af Guds trofasthed, kærlighed og støtte på trods af den svære situation.

Josef som blev solgt som slave af sine brødre og kunne udholde tiden i cisternen og senere fængslet, fordi han nægtede at blive bitter.

Filip 4:6: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. V7 Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Hvad kan hjælpe os til ikke at blive bitre? Du accepterer det som ikke kan forandres. Du fokuserer på det som er tilbage, frem for det, som du måske har mistet.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



4. Jeg husker på det som er vigtigst!

Rom. 8:38: For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter v39 eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Kan du miste dit hus? Ja! Kan du miste dit arbejde? Ja! Kan du miste dit ægteskab? Ja! Kan du miste Guds kærlighed eller dit forhold til Gud? Nej!

Som Jesu efterfølger har du ikke kun dig selv, men Gud på din side. Vær bevidst om at læne dig op af Jesus for at opnå stabilitet, lyt til Jesus for vejledning og ledelse, se på Jesus som frelseren, klippen, skjulestedet og den store hyrde.

Lidelse og tragedier er uundgåeligt i denne verden, hvor synden stadig er en realitet, men Jesu Kristus gør hele forskellen. Joh. 16:33: ”I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.”

Ugens prædiken kan også læses på netkirken.dk

Søndagens tekst iflg. Folkekirken kan læses her (Joh. 8,28-36):

Da sagde Jesus: »Når I har fået Menneskesønnen løftet op, vil I forstå, at jeg er den, jeg er. Jeg gør intet af egen vilje, men jeg siger det, min Far har sagt, jeg skal sige. 29 Han, som har sendt mig, står bag mig. Han har ikke forladt mig, for jeg gør altid det, der er hans vilje.«
Mange i skaren kommer til tro
30 Mens Jesus talte, kom mange i folkeskaren til tro på ham, 31 og til dem sagde han: »Hvis I holder fast ved mine ord, er I virkelig mine disciple. 32 I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.«
Konfrontationen med de jødiske ledere tilspidses
33 »Sætte os fri?« afbrød de jødiske ledere ham. »Hvad mener du med det? Vi har aldrig været slaver af nogen. Vi er jo børn af Abraham!«34 Jesus svarede: »Det siger jeg jer: Enhver, som lever i synd, er slave af synden. 35 Slaver har ingen frihed og ingen rettigheder. De kan når som helst blive sendt bort. Sønnen, derimod, hører til i familien, og det bliver han ved med at gøre. 36 Hvis Sønnen får sat jer fri, bliver I virkeligt frie.