Er søgervenlig blevet til søgerfjendtlig?

Mange danske kirker forsøger at skabe et kirkemiljø, der er mere komfortabelt for ikke-kirkevante. Men hvad er det for en kirke, man får, og er der overhovedet plads til Bibelens livsforvandlende ord?

(Læsetid: 6 minutter)
Henrik Csizmadia

Du har sikkert hørt om “søgervenlige” eller “søgersensitive” kirker. I disse kirker ønsker man at skabe et kirkemiljø, der gør det lettere og mere komfortabelt for ikke-kristne og ikke-kirkevante at “komme i kirke”.

Dette har så affødt en række foranstaltninger og rammer, som i dag præger og dominerer enormt mange kirker i Danmark og rundt om i verden:

– Koncertagtig lovsang med farvet lys og røgmaskiner
– Korte illustrerede prædikener med teater og filmklip
– Prædikener der er relevante for det moderne menneskes hverdag, som møder menneskers “følte behov”
– Man undgår at blive for konfronterende og at støde folk, for at de skal komme igen
– Man undgår for mange bibelske udtryk og termer, for at folk skal forstå det, der siges
– Nogle gange er der meget lidt bibelsk forkyndelse, men meget humanistisk life-coaching og “lommepsykologi”
– Man dæmper/lukker af for fri og virkelig fælles bøn
– Man dæmper/lukker af for fri og virkelig fælles lovsang, så majoriteten af forsamlingen ofte er mere tilhørere end tilbedere
– Man dæmper/lukker af for Helligåndens manifestationer og påvirkninger og Helligåndens gaver såsom profeti og tungetale med udlægning, bedømmelse af ånder m.m.
– Bøn & sang i tunger i forbindelse med bøn/forbøn og lovsang høres ikke eller bliver direkte forbudt
– Følelsesudbrud af glæde og sorg, latter og gråd, fordi mennesker bliver berørt af Gud, er ikke velset
– Det er kontrolleret, pænt, velsmurt, elegant, professionelt, smart, tjekket, “cool”, flot, underholdningspræget – og minder meget om et flot TV-show med smarte værter, musik og underholdning.

Hvad blev der af Jesu ord?

Altsammen for “søgernes skyld”, for at trække dem til kirken og for ikke at skræmme dem væk – og for at de skal begynde at komme i kirken.

Lad mig udfordrende spørge:
Hvilken kirke? Hvad er det for en kirke, man til sidst har udviklet for at samle mange mennesker i den? Hvad er det for en kirke, man opretholder for at beholde så mange mennesker i den?
Og ender det med, at man i virkeligheden ikke er så “søgervenlig”, som man siger, man er, men i stedet er søgerfjendtlig, fordi man ikke giver søgerne det, de har brug for? – Nemlig Bibelens uindpakkede Guds Ord og tale om synd, omvendelse, frelse, Jesu kors og et helligt og herligt liv i Kristus? Og Helligåndens kraft, gaver og uundværlige virke i os?

Hertil kan jeg tilføje spørgsmålet: Hvad blev der af Jesu ord?
“Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by, og ryst støvet af jeres fødder.” (Matt. 10, 14)
Med andre ord: Der er faktisk nogen, der ikke vil høre på os eller have det, vil tilbyder dem! Chocking news!

Jeg er helt med på, at vi skal tale et sprog, som ikke-kristne kan forstå, og at vi skal forklare de bibelske ord, så de kan forstå det.
Men vi kommer ikke uden om at bruge mange bibelske ord og udtryk, da de simplethen er nødvendige:
“Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi Ord.” (Rom. 10, 17)

“For Guds Ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” (Hebr. 4, 12)

“Åndens sværd, som er Guds Ord.” (Ef. 6, 17)

Paulus var ydmyg

Prøv at læse, hvad Paulus skrev om, hvordan han prøvede at nå de ufrelste søgere i Korinth:
“Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.
Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven, og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis, for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.” (1. Kor. 2, 1-5)

Det minder ikke om den “søgervenlige” stil, vi så på ovenfor, vel? Snarere tværtimod; det ser ud som om, alt det Paulus ikke ville, er det, der præger de såkaldt søgervenlige kirker:
– fremragende talekunst og visdom
– overtalende visdomsord
– uden Ånd og kraft som bevis
– tro afhængig af menneskers visdom og ikke af Guds kraft.

Desuden skal vi huske på, at der er grænser for, hvor meget et menneske rent sjæleligt og menneskeligt kan forstå om Guds rige, uanset hvor mange krumspring, vi forsøger:
“Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds Ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det…”(1. Kor. 2, 13 + 14)

En stor lunken forsamling

Apropos “menneskelig visdom”:
Det er interessant, at de to mega-store amerikanske “søgervenlige” kirker, som er absolut nummer ét forbilleder og inspirationskilder for masser af danske og udenlandske pastorer og kirker, begge har bygget deres vækstkoncept massivt på en ikke-kristen management- strategi udarbejdet af en erklæret ikke-kristen, men nyreligiøst-orienteret forretningsmand, Peter F. Drucker.
Pastoren for den ene af de to nævnte mega-kirker har udtalt (på video): “Drucker var en “stor sjæl”” og “jeg elskede Peter Drucker” (han er afdød).
Pastoren for den anden kirke skriver i en bog, at næst efter Jesus, så er Peter Drucker den, der mest har formet hans syn på evaluering af lederes handlinger.

“Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst.” (1. Kor. 3,6-7)

Hvilken form for vækst?

Spørgsmålet er, hvem der har givet disse og lignende kirker vækst?
Og vækst af hvad?
Mennesker, der kender Jesus og brændende elsker og følger ham?
Eller en stor, flot, pæn, “god”, men lunken forsamling, der lever i et bedrag, så Jesus står uden for og banker på og ønsker at komme ind og give dem øjensalve, så de kan se? (Åb. 3, 15-20)
– Det er ikke særligt venligt over for søgerne…

Kronikker er udtryk for forfatterens egne synspunkter. Debatindlæg afspejler ikke nødvendigvis Udfordringens holdning.

Læs også